Forleden kom Finanstilsynet med en redegørelse, som konkluderer, at bankerne skal huske at fortælle deres kunder, hvis der er andre bedre indlånsprodukter med højere renter på hylderne. Konklusionen er uden tvivl politisk bestillingsarbejde fra erhvervsminister Morten Bødskov, som har brug for at vise handlekraft i forhold til bankerne. Men det er et slag i luften, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Jeg kan fortsat blive overrasket over, hvordan politiske mærkesager, accelereret af mediehype, kan gå i selvsving og udvikle sig til politiske indgreb, selvom der intet som helst er i sagen, og selvom det er vild proportionsforvrængning.
Som bekendt handler sagen om, at mange danskere har indlån stående til lave renter på anfordring, hvor de kunne få en bedre rente på en konto med eksempelvis tre måneders opsigelse, eller måske endnu bedre, en placering i obligationer.
Sagen bunder i en opfattelse af, at de danske bankkunder ikke kan tænke selv og spørge deres bank, om de kan få en bedre indlånsrente ved at vælge et andet produkt. Danskerne har ellers vist sig at være parate til at køre tre kilometer længere væk for at købe benzin, som er 5 øre billigere per liter. Men når de går i banken, stopper al selvstændig hjerneaktivitet tilsyneladende.
Flygtige omstændigheder
Efter erhvervsministeren har smidt prestige ind i sagen, har Finanstilsynet efter bedste evne søgt at bakke sagen op. Også selvom grundlaget for den seneste løftede pegefinger overfor bankerne er papirtyndt.
Finanstilsynets redegørelse, som kom forleden, konkluderer, at bankerne skal blive bedre til at fortælle om muligheden for bedre indlånsrenter. Også selvom det må antages at være allemandsviden, at indlån på opsigelse eller større indlånsbeløb giver bedre renter.
Finanstilsynet hægter sin anbefaling op på, at god skik-reglerne giver et pengeinstitut pligt til at rådgive, når ”omstændighederne tilsiger det”. Men hvad er det egentlig? Det er der faktisk ikke klarhed om overhovedet, skriver Finanstilsynet også. Så i første omgang har Finanstilsynet hevet nogle kaniner op af hatten, som passer i Bødskovs kram.
Tilsynet skriver i redegørelsen, at ”det fremgår ikke af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 8, stk. 2, i hvilke specifikke situationer et pengeinstitut af egen drift skal rådgive en forbruger.” De seneste vejledninger er fra 2003 og 2016, hvor meget af kundekontakten stadig skete gennem filialerne.
Tilsynet skriver videre, at ”idet god skik-området er dynamisk og løbende udvikler sig, ligesom hele det finansielle område, skal vejledningen derfor læses med forbehold for, at forholdene i den finansielle sektor kan og vil ændre sig over tid (og) Finanstilsynet vil i 2024 justere vejledningen, så rådgivningsforpligtelsen og dens omfang tydeligt fremgår.”
Det er da rigtig fint, at danskerne med store indlån på halve og hele millioner nu bliver sikret med indlånsrenter, som måske et 1-2 procentpoint højere end i dag. Men for de fleste af os andre, der bare har en husholdningskonto og måske et par hundrede tusinde på bankbogen, betyder det ikke det store.
Kunderne flytter penge
Nationalbankens statistik viser også, at bevægelsen fra anfordringskonti mod tidsindskud/opsigelse er i fuld gang: De er vokset med 45 mia. kr. siden nytår, mens anfordringsindskud er klart faldende. De står dog forsat for to tredjedele af det samlede private indlån.
Bødskov og Finanstilsynet burde i stedet kigge nærmere på konkurrencen i realkreditten og gøre noget ved bidragssatser, som ikke virker særligt konkurrenceudsatte. Det kunne også være, at erhvervsministeren kunne blive inspireret af den tidligere erhvervsminister Simon Kollerup. Lige før sidste folketingsvalg gik han på barrikaderne og antydede, at bankerne skulle have andre bankers produkter på deres hylder, og at bankens rådgivere så skulle rådgive kunderne om det bedste produkt til deres behov.
I forlængelse af Kollerups udtalelser sagde professor emeritus Finn Østrup, der har en fortid hos CBS, til Økonomisk Ugebrev: ”Det, ministeren siger, kan kun lade sig gøre, hvis det finansielle supermarked har tilbud fra f.eks. alle realkreditudbyderne på hylderne. Det kan ikke lade sig gøre, hvis de kun har fra en enkelt udbyder. Det siger sig selv.”
Morten W. Langer
