Industriens stagnation skyldes uheld – DI bekymret

Bekymringen er stigende over, at industrisektoren mere varigt flader ud, netop mens den skulle skyde i vejret. I nogle de bærende sektorer i dansk industri, som slagterier, vindmøllefabrikanter og medicinalvirksomheder, forklares nedgang med uheldige omstændigheder. Men i erhvervsorganisationen DI er man ved at være træt af gode undskyldninger.

Verdensmarkedspriserne på kød er i en bølgedal. Danmarks største møbelfabrik har været under konkurs. Tyskland har problemer med elnettet og holder en pause med vindmølleinvesteringer. Således er der gode grunde til, at industriens omsætning sammenlagt kun er vokset med 0,3 pct. fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018 – selv om de internationale konjunkturer er i topform, og selv om den intense byggevirksomheder trækker op i alle de sektorer, der leverer til byggeriet.

Men de gode undskyldninger betrygger ikke rigtigt DI. ”Vi er noget bekymrede over, at der er så mange ting, der trækker baglæns. Der er også noget, der trækker i den rigtige retning. Men vi er i en international højkonjunktur, og der burde man forvente en højere eksport. Den har ikke manifiseret sig, og vores nabolande har haft en betydelig bedre udvikling. Vi satser på, at det er et midlertidigt fæ-nomen. Men det skal også snart rette sig,” siger chefanalytiker Klaus Rasmussen fra DI.

MEGET VOLATILE KØDPRISER

En af de tunge sektorer, der aktuelt trækker meget ned i den samlede industriomsætning, er slagterierne. De – i praksis Danish Crown – har haft en omsætningstilbagegang på 2,9 procent siden sidste år. Pressechef Jens Hansen forventer, at tallene fra tredje kvartal vil se endnu værre ud, men at det herefter vil begynde at rette sig. Omsætningstilbagegangen skyldes nemlig alene faldende verdensmarkedspriser. Og de er begyndt at rette sig igen, hvilket imidlertid viser sig i tallene med en forsinkelse, fordi der stadig leveres på kontrakter, der blev indgået, mens priserne var lavest.

Imidlertid er kødpriserne blevet så volatile, at Danish Crown ikke engang selv tør spå om, hvordan markedet vil udvikle sig på bare lidt længere sigt. Svinepriserne er altid gået op og ned, men der er ikke længere tale om grafer, der bølger i et pænt mønster. ”Priserne på kød følger ofte ikke de normale konjunkturer, fordi de bliver disruptet af forskellige sygdomsudbrud.

Netop i disse uger står vi f.eks. med et udbrud af afrikansk svinepest i Kina, hvor halvdelen af alle verdens grise bliver slagtet. Hvis sygdommen sætter sig, kan det give nogle meget eksplosive prisstigninger. I dag er der stort set heller ingen futurehan del med svinekød, fordi markedet er så volaltilt. I Danish Crown har vi arbejdet målrettet på lave en ordning, hvor vi gav landmændene en pris tre måneder frem i tiden. Men det kan ikke lade sig gøre at lave en afdækning af det,” siger Jens Hansen.

En anden meget stor sektor, der pt. trækker ned, er medicinalindustrien. Her var forrige år rigtigt godt med en omsætningsvækst på cirka 10 procent, men det seneste år har det heddet minus 1 procent. Det skyldes dog formentlig blot, at medicinaleksporten har nogle kaninhop fra kvartal til kvartal. I medicinalvirksomhedernes regnskaber ser udviklingen jævn ud. Men i praksis bliver ordrerne leveret i meget store klumper. Det er en branche, hvor sikkerhedshensyn både betinger, at kunderne har store lagre, og at der er høje startomkostninger på hver enkelt sending.

OP OG NED I MASKININDUSTRIEN

Den tredje store sektor, der trækker ned, er vindmøller. Her skal et omsætningsfald på næsten 20 procent det seneste år dog ses i lyset af, at væksten var meget høj de foregående år – især trukket af eksport til Tyskland. Ifølge Klaus Rasmussen vil tyskerne gerne opføre mange flere vindmøller, men her og nu har de nået en kapacitetsgrænse i energinettet.

Vindmøller er i industristatistikken en del af hovedgruppen maskiner, som den også trækker i et stort minus. Dét skygger for, producenter af andre typer af maskiner faktisk har gode år. Omsætningen i ”andre maskiner” er vokset med 9 procent det seneste år. ”Der er tale om en af de mest konjunkturfølsomme industrier, som stiger meget, når det går godt, hvilket det gør for øjeblikket – ikke kun herhjemme, men også i resten af Europa og i USA. Vi står ganske stærkt på landbrugsmaskiner, men også på maskiner til industri, og så er det også i den kategori, at robotterne ligger. Der har vi også forholdsvis god succes,” siger Klaus Rasmussen.

Mere bekymrende er det, at gruppen elektronik ligger i et minus i år, dog efter et stort plus sidste år. Der bliver fremstillet meget lidt forbrugerelektronik i Danmark, så gruppen omfatter mest typer af elektronik, som indgår i virksomheders investeringer, og som dermed også burde blive fremmet af den globale højkonjunktur.

TUNG MØBELINDUSTRI

Egentlig mystik er der om en anden klassisk dansk branche, nemlig møbler. Også dette er en branche, der trives med gode konjunkturer, og de tal, Økonomisk Ugebrev har regnet på, viser da også et plus på 6,7 procent i seneste år. Men Danmarks Statistik grupperer på lidt forskellige måder i forskellige sammenhænge, og i de tal, Klaus Rasmussen tager udgangspunkt i – som er omsætningstal baseret på momsindberetninger – er der er et minus.

Det sidste giver mening i og med, at Danmarks største møbelproducent, Tvilum-Scanbirk, først på året gik konkurs, som omtalt i Ugebrevet efter at være blevet forsømt af ejerne. En investorgruppe har siden overtaget dele af aktiviteterne. Også flere mindre møbelproducenter har væ- ret gennem konkursmøllen de seneste år, så man kan konstatere, at her i hvert fald er én branche, hvor man ikke kan afskrive dårligdommene som tilfældige, og forhåbentligt forbigående, udsving: Møbelindustrien har ikke formået at få fuldt udbytte af kombinationen af dansk designs internationale ry og en verden fuld af optimistiske forbrugere.

Sten Thorup Kristensen