Interessekonflikter i Danske og Nordea?

Op mod 42.000 danskere tegnede nye aktier i Nets gennem Danske Bank og Nordea, der begge var emissionsbanker for Nets på børsføringen.

I dag kan man med rette stille spørgsmålet, om de to storbanker helt bevidst solgte katten i sækken til deres kunder, for selv at tjene penge.

Problemet er, at Danske Bank og Nordea også er aggressive konkurrenter til Nets. Et faktum, der nu har kostet de private aktionærer op mod 220 mio. kr. Topledelserne i Danske Bank og Nordea har med stor sikkerhed længe vidst, at de som direkte konkurrenter til Nets var på vej med ”fjendtlige” handlinger over for Nets’ guldæg og offentlige meddelelser, som ville få aktiekursen på nynoterede Nets til at dykke. Med andre ord har topledelserne i de to storbanker på den ene side sagt ok til, at deres egne salgsfolk og corporate finance-afdelinger skulle på gaden for at sælge Nets-aktier til deres kunder, hvilket ville give de to storbanker millioner i provisionsindtægter. Bankernes aktiesalg er blandt andet sket på baggrund af omfangsrige skriftlige analyser, som var temmelig optimistiske omkring overskudsudviklingen de kommende år, og som ikke tog højde for nævneværdig skærpet konkurrence.

Angreb fra flere flanker
På den anden side har direktionerne i de to banker vidst, at de var på vej til at angribe Nets fra flere flanker, især efter at emissionen – og salget af aktier – var overstået. Udmeldingerne de seneste uger er uden tvivl baseret på månedlange forhandlinger, som gik i gang længe før Nets gennemførte emissionen. Faktisk har der været en regn af meldinger fra Danske Bank og senest Nordea om, at de nu udfordrer Nets på den mest guldrandede forretning, nemlig Dankortet. På baggrund heraf kan man måske godt forstå, hvis emissionsbankerne har anbefalet Nets at gennemføre emissionen hurtigst muligt, fordi de vidste, at der kom meldinger, som kunne vanskeliggøre aktiesalget til den velkendte overpris.

Naturligvis har både Danske Bank og Nordea gerne ville deltage i emissionen af Nets, da det ville være en fjer i hatten på bankernes corporate finance-afdelinger, og tillige give en betydelig millionindtægt. Disse forhold har uden tvivl vægtet tungere end risikoen for, at de solgte nogle Nets-aktier, som kunne vise sig at falde markant i værdi meget hurtigt. Efter torsdagens kajeryster fra Nordea, der nu udtræder af Swipp-samarbejdet for at deltage i Danske Bank MobilePay, dykkede Nets-aktien ekstra 4,5 procent. Samlet er Nets aktien nu dykket 13 procent siden emissionen. Med de 42.000 danskeres køb af Nets aktier for i gennemsnit 35.000 kr. svarer til, at hver enkelt nu har tabt 4500 kr. og tilsammen 220 mio. kr.

Nets har to store guldæg, nemlig betalingskort og betalingsservice på det danske og norske marked med en meget dominerende markedsandel. Mens betalingsservice herhjemme var ventet udfordret på grund af meget høje priser for erhvervskunderne, er Dankortets dominerede position blevet opfattet som ret solid.

Med Nordeas skifte til MobilePay vil Danske Bank og Nordea kunne udføre konto-til-konto overførsler uden om Nets for 50-60 procent af de danske privatkunder, og der kommer antageligt flere til med flere bankaftaler. Prismæssigt er MobilePay dog stadig ikke konkurrencedygtig for forretningerne ved køb over 50 kr. Så forretningernes modstand mod MobilePay betalinger kan blive en barriere.

Ikke analytikernes skyld 
Når Nets-aktien fik så store stryg torsdag, kan det også være på grund af ny tvivl om Nordeas fremtidige samarbejdsposition med Nets. I Nordeas aktieanalyse op til emissionen blev det mere end antydet, at Nordea ville komme til at hjælpe Nets, inden for betalingsformidling, hos en stor andel af Nordeas erhvervskunder, efter at Nets i december sidste år købte Nordeas kortbehandlingsvirksomhed Kortaccess, for over halvanden mia. kroner.

Ret beset kan man ikke klandre analytikerne bag Danske Banks og Nordeas analyser, for de har sikkert ikke har vidst, hvad der skete i bankernes afdelinger for udvikling af mobilebetalingsløsninger. Men det er helt sikkert, at bankernes topledelser har været velorienterede om, hvad der skete i begge afdelinger. Børsprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet oplyser til Økonomisk Ugebrev, at der netop for at undgå interessekonflikter skal være chinese walls mellem de forskellige afdelinger i banken. Hvordan man undgår kasketforvirring på bankens øverste ledelsesniveau, som har det endelige ord i begge afdelinger, har han ikke noget klart svar på.

læs hele udgivelsen her

MWL