Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

International trafikekspert: Metroen ved at køre af sporet

Lars Abild

mandag 30. september 2019 kl. 7:46

Samtidig med, at den nye Metro Cityring åbner søndag, er den ”gamle” metro ved at køre fuldstændig af sporet. Kapaciteten var fra start for lille, og folk bliver efterladt på perronen. Det bliver værre, men der er ikke meget at gøre ved det. International trafikekspert kalder det en skandale allerede i planlægningsfasen, hvor perronerne blev gjort for korte for at spare penge.

I dag, søndag, vil tusindvis af københavnere få mulighed for at køre med den nye Metro-Cityring med 17 underjordiske stationer. Ringen er, som Metroselskabet skriver i sin seneste forretningsstrategi, ”det største anlægsprojekt i hovedstaden siden Christian IV anlagde Christianshavn i 1600-tallet.” Cityringen koster 25 mia. kr. Den næststørste investering i infrastruktur til kollektiv trafik i hovedstaden er den eksisterende metro, der kostede 15 mia. kr. Også den blev væsentligt dyrere end budgetteret. Passagertallet i metroen har været støt stigende igennem årene – sidste år knap 65 mio.

STADIG FLERE PASSAGERER

Men Metroen har en enorm udfordring: Kapaciteten er alt for lille. I dag står folk som sild i en tønde i myldretiderne, og Metroselskabet forventer, at passagerantallet vil stige år for år til 80 mio. i 2025. Selskabet ved godt, at der er store problemer. Selskabets bestyrelsesformand, Jørn Neergaard Larsen, der modtager 400.000 kr. om året for formandsposten, skriver i den seneste forretningsstrategi. ”Metroselskabet vurderer, at kapaciteten i myldretiden allerede vil begynde at blive udfordret i 2020 og blive væ-sentligt forværret i de følgende år. Kapacitetsudfordringen er koncentreret om stationerne på tværs af havnen og på afgreningerne på Amager. Åbningen af Cityringen vil ikke aflaste disse stationer.”

Videre hedder det: ”Passagerstigningen er også en udfordring for kapaciteten i metroen, og allerede i 2020 forventes kapacitetsudfordringerne at kunne mærkes. Særligt på Amager forventes både afgreningen til Lufthavnen og afgreningen til Vestamager at være tæt på den maksimale kapacitet i myldretiden i strategiperioden.”

Det er med andre ord Nørreport og Christianshavn og den vigtige linje til lufthavnen, som er under det største pres. Professor Bent Flyvbjerg på University of Oxford er

ekspert i såkaldte mega-projekter og analyserer internationale anlægsinvesteringer. Han har fulgt metroen fra dengang, han var professor på Aalborg Universitet. Han retter nu en hård kritik mod Ørestadsselskabets ledelse. Det offentlige selskab blev efterfølgende til to selskaber, henholdsvis Metroselskabet og By & Havn.

”Fra starten har metroen været plaget af dårlig ledelse og dårlige beslutninger. En af de rigtig dårlige beslutninger var at afkorte togstammer og perroner ned fra fire til tre vogne. Det var for at spare penge i en situation med store budgetoverskridelser. Men det virker selvfølgelig som at tisse i bukserne for at holde varmen. Nu kommer den dårlige beslutning nemlig tilbage som en boomerang og rammer metroen i form af kapacitetsproblemer. Man har ikke plads til passagerne,” siger han

Hvad kan man gøre ved det?
”Først kan man øge hyppigheden af tog, og det har man gjort, og det er ikke nok. Så kan man bygge nye linjer, som med Cityringen, og det har Metroselskabet tidligere sagt vil aflaste, især på Nørreport. Om det er rigtigt, får vi snart at se.” Der er også den store løsning at øge fra tre til fire togvogne, men så skal man også til at ændre på perronerne på eksempelvis Nørreport og Christianshavn. Togtrafikken vil blive voldsomt reduceret i måneder, hvis ikke metroen lukkes i en længere periode.

REN KLODS-HANS

I 2006 sagde viceadm. direktør i Ørestadsselskabet, Anne-Grethe Foss, i metroens kundeblad om de udfordringer, der var på vej: ”Er det ikke nok, har vi også mulighed for at indsætte en ekstravogn i alle metrotog”.

Bent Flyvbjerg siger: ”Man kan forlænge perronerne og sætte en ekstra vogn på hvert togsæt. Det vil være meget dyrt. Lang dyrere end hvis det var gjort fra starten, som planlagt. Så det er ren Klods-Hans, hvis det ender med at blive løsningen.” En af de metoder, der allerede har skaffet lidt mere plads, er ”sædeoptimering”. Groft sagt at mindske antallet af siddepladser. Senest har der været offentlig kritik af, at samtlige passagerer i hele metrosystemet skal betale cirka én krone og 60 øre mere med åbningen af Cityringen. Det er et såkaldt kvalitetstillæg, der politisk blev vedtaget for adskillige år siden.

Lars Abild

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Nyt job
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank