Folketinget vedtog for nylig en ny lov om provisionsbetalinger til bankerne, hvor et EU-anbefalet forbud mod formidlingsprovisioner i de danske investeringsforeninger ikke blev indarbejdet i den nye lovgivning.
Bankerne tjener cirka 3 mia. kroner om året på automatiske formidlingsprovisioner. Denne praksis møder kritik fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, som har beskæftiget sig med investeringsforeninger i mange år.
Til Økonomisk Ugebrev siger han, at han er overrasket over, at næsten ni ud af ti investorer vil have forbud mod automatiske formidlingsprovisioner. ”Resultaterne viser jo, at langt de fleste investorer helst vil betale særskilt for rådgivning i banken, når og hvis de ønsker den. I dag bliver alle jo tvunget til at betale for rådgivning, selvom de ikke bruger den.”
Bredt standardprodukt
Carsten Tanggard siger, at investorerne burde have mulighed for at købe investeringsbeviser i netbanken og dér fravælge rådgivning, herunder betaling for den. ”Myndighedernes argument for ikke at forbyde formidlingsprovisioner er, at små investorer uden en særlig stor formue skal sikres rådgivning, og altså også hvis de ikke har råd til det. Min pointe er, at de skal have tilbudt et bredt standardprodukt, så de ikke skal have tung rådgivning. Og det kan i virkeligheden automatiseres eksempelvis i netbanken. Det er også et underligt princip, at store investorer skal betale for små investorers rådgivning. Når det kan ske i dag, er det fordi danskerne ikke forstår denne sammenhæng.” Carsten Tanggaard vurderer, at der kan være helt andre hensyn bag det, at regeringen og myndighederne ikke har forbudt formidlingsprovisioner: ”Man kan på ingen måde udelukke, at myndighederne har vurderet, at de ikke vil forbyde formidlingsprovisioner, fordi det vil koste bankernes indtjening årligt på 3-4 mia. kr. Det er mange penge, ikke mindst i disse år hvor bankernes indtjening er presset af minusrenter, lavere rentemarginaler og et fladt forretningsvolumen. Der kan simpelthen være taget større hensyn til bankernes sundhedstilstand end til, at danskerne nu betaler for noget, de grundlæggende ikke ønsker at betale for.”
Tvivlsomt argument
Økonomisk Ugebrev har gennemgået folketingsforhandlingerne omkring vurdering af et eventuelt forbud mod formidlingsprovisioner. Begrundelsen for ikke at indføre et tilbud er angiveligt, at nogle mindrebemidlede investorer så måske ikke har råd til at købe særskilt rådgivning i banken. Argumentet er særdeles tvivlsomt, dels fordi man som uerfaren investor bør købe meget brede investeringsforeninger, som ikke kræver rådgivning, og dels fordi der findes it-baserede rådgivningsværktøjer til at vælge investeringer.
Regeringen er dog opmærksom på, at kunderne i dag ikke får meget for rådgivningskronerne, og at ”rådgivningen” kun omfatter bankens egne produkter. I et svar til Erhvervsudvalget skriver erhvervsministeren nemlig, at der ”vil være krav om, at kunderne skal have tilbudt et bredt udsnit af investeringsprodukter. Disse produkter må ikke alene stamme fra de investeringsforeninger, som bankerne har tætte bånd til, men der skal også tilbydes produkter fra andre investeringsforeninger eller banker. Ligeledes vil der blive fastlagt klare kriterier for, hvad kvalitetsforbedrende service skal opfylde for at kunne begrunde provisionsbetaling, og bankerne vil blive afkrævet dokumentation for, hvordan provisionsbetalingerne forbedrer kvaliteten til gavn for kunden”.
Hollandske erfaringer
I et svar til Erhvervsudvalget hedder det også, at ”et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænsede midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er til deres eget bedste. Som nævnt viser erfaringerne fra Holland blandt andet, at den investeringsrådgivning, som tilbydes detailinvestorer med begrænsede formuer, primært er rådgivning tilbudt via onlineplatforme, hvor der er tale om en automatiseret vejledningsfunktion på grundlag af detailinvestorens risikoprofil med produkter, der passer til denne. Indføres et totalforbud, vil der desuden kunne være en risiko for, at bankerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investeringsforeninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser fra andre foreninger. Det begrænser investorernes valgmuligheder” .
MWL
Survey: Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrevs Survey om investeringsforeninger
og formidlingsprovisioner er udsendt til Økonomisk Ugebrevs investorunivers, som typisk består af investorer
med en investeringsformue på et par millioner kroner
eller derover. Surveyet er blevet udsendt på mail med et
elektronisk spørgeskema via Questback, og svarene er
anonymiserede. Vi har modtaget lidt over 500 svar fra de
private investorer. Resultaterne fremgår af et dataudtræk
fra Questback med de samlede resultater i data og diagrammer. Den fulde undersøgelse kan købes for 2000 kr.
plus moms for abonnenter og 5000 kr. for ikke-abonnenter på Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO. Henvendelse på
kontakt @ugebrev.dk eller telefon 70 23 40 10.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
