Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

”IPO’er er et godt udviklingsredskab for SMV’er”

Morten W. Langer

fredag 15. juni 2018 kl. 16:50

John Norden, kendt fra Mybanker, er manden bag den nye certified advisor CF Norden på First North. Han ser store kommercielle muligheder i at hjælpe SMV’er på minibørsen. I dette interview påpeger han, at det langt fra kun handler om at skaffe risikovillig kapital til virksomheder, men i ligeså høj grad handler om at udvikle og modne dem.

ØU: Hvorfor synes du arbejdet med at hjælpe SMV virksomheder er mere spændende end det du tidligere arbejdede med?
JN: ”Nu har jeg jo arbejdet med information om finansiering, og jeg synes, at der mangler muligheder for at formidle risikovillig kapital til SMV virksomheder i Danmark. Og vi kan jo se i Sverige, at det godt kan lade sig gøre via en børsnotering, også af meget unge selskaber.”Nu har du etableret et selskab med nogle erfarne finansfolk. Hvad forventer du, at I kan tilføre processen?
Vi har tilknyttet et stort netværk omkring virksomheden, som vi kan trække på, når vi skal hjælpe med at klargøre små eller unge virksomheder til en børsnotering. Et bredt netværk med mange forskellige fagkompetencer kan blive et vigtigt bidrag til at udvikle virksomheden, så den er klar til en børsnotering. Det kan være en lang proces at udvikle virksomheden fra der, hvor den er nu, til den er klar til en børsnotering.”

Der er ved at komme gang i noteringerne på First North. Hvad ser du af aktivitet, når du kigger fremad?
”Vi møder jo mange virksomheder, som siger, at en børsnotering godt kunne være vejen frem for dem. Ikke kun fordi de mangler kapital, men også fordi de måske mangler god og billig branding. Der er blandt selskaberne en stigende erkendelse af, at en offentlig notering kan give meget andet en kapital. Eksempelvis ligger der et vigtigt signal i en børsnotering i forhold til kunder, leverandører, samarbejdspartnere, ikke mindst hvis man skal finde samarbejdspartnere i udlandet. At kunne oplyse at man er noteret på Nasdaq giver en helt anden positiv credibility. Samtidig giver en notering jo mere medieomtale, og det kan derfor også være en god vej til at opnå mere offentlig synlighed og i sidste ende markedsføring af virksomheden.”

Hvor ligger det store arbejde i forberedelsesprocessen?
”Vi er jo med til at gennemgå hele virksomheden og vurderer, hvor der er brug for skarpere processer og styrkelse af organisationen, eksempelvis i bestyrelsen og den daglige ledelse. Der kan også være tale om at vurdere samarbejdspartnere, leverandører og distribution. Her trækker vi på vores netværk, som gerne skulle sikre, at vi kan give mere dybde og skarphed i rådgivningen. Det giver os nogle bedre muligheder for at finde andre rådgivere med særlige fagkompetencer. Så vores opgave vil normalt ikke kun være at tage virksomheden det sidste stykke lige op til noteringen. Så skal man jo som rådgivere også kunne stå på mål, for det produkt, vi er med til at levere til Nasdaq.”

Ofte vil markedet ved en notering se meget på, om der er nogle velkendte ankerinvestorer med i kapitaltegningen. Hvordan ser du på det?
”Vi ser ankerinvestorer som noget meget vigtigt ved en notering. Det er noget vi kan hjælpe selskaberne med at afsøge, men det er ikke vores hovedopgave. Ankerinvestorer, som har et godt navn, kan gøre en stor positiv forskel. Det skal helst oplyses i prospektet, at en eller flere ankerinvestorer har forhåndstegnet nogle af de udbudte aktier til udbudskursen. Det kan give andre investorer tillid til at prisen er rigtig. Det er selvfølgelig vigtigt, hvem de pågældende ankerinvestorer er. Og det vil selvfølgelig også hjælpe, at der er en velkendt professionel investor.”

Hidtil har det været en barriere, at de store corporate finance rådgivere er for dyre i fee for små selskaber til at gå på børsen. Vi har set meget store prisspænd, fra NP Investors én million, da de selv skrev prospekt uden rådgivererklæringer, til Happy Helpers fem mio. kr. Hvad koster det at hyre jer?
”Jeg kan ikke sætte et beløb på, fordi det afhænger jo meget af, hvor meget selskabet skal hente i kapital, og hvor meget vi skal gå ind og rådgive i relation til selve virksomheden. En grov tommelfingerregel er, at det koster mellem 12 og 15 procent af emissionsbeløbet, med større procentsatser i små kapitalrejsninger.”

Nu har CF Norden været i gang i et halvt år. Kommer vi til at se en eller flere First North noteringer fra jeres hånd i år?
”Jeg kan sige så meget, at vi for tiden arbejder med et projekt. Vi håber, at der bliver tale om en notering i år. Jeg kan kun sige, at det er et selskab, vi har en rigtig god fornemmelse med.” MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank