Halvårsrapporten fra ISS indikerer, at servicekoncernen stadig ikke har løst problemerne med eksekvering og med at skabe ledelsesoverblik. Ud over, viruskrisen og et malware-angreb ses igen vanskeligheder med eksekvering i forretningen. Den nye CEO får en stor udfordring, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.
ISS fremstår, selv når man ser bort fra det seneste halvårs viruskrise og malware-angreb, stadig som et selskab, der er leveringsdygtigt i ubehagelige overraskelser.
Når første halvårs omsætningsfald på 2 mia. kr. – eller cirka 5 pct. – kan føre til et fald i driftsresultatet på 3,1 mia. kr. – eller 294 pct. – indikerer det, at der simrer andre og måske mere dybtliggende problemer. Halvårsmeddelelsen gentager tvivlen om, hvorvidt ledelsen evner at eksekvere og at holde styr på den enorme organisation med 439.264 ansatte.
Jeff Gravenhorst, der om to uger overlader topposten til Jacob Aarup-Andersen, understregede ved udsendelsen af halvårsregnskabet, at de seneste års strategiske initiativer har gjort ISS mere modstandsdygtigt.
Dramatisk resultatfald
Det virker foreløbig som en dristig ikke helt underbygget udmelding. Med halvårsmeddelelsen blev stemningen omkring ISS umiddelbart forværret. Efter at ISS-aktien ellers efter udsendelsen af kvartalsmeddelelsen i maj og varslingen af topchef-skiftet havde formået at hæve sig fra omkring 95 til omkring 125, er den nu tilbage i lige over 100.
ISS har faktisk holdt omsætningsniveauet lige så godt eller bedre end mange andre store servicegrupper. Der meldes især om dramatiske omsætningsfald i foråret fra kantinespecialisterne Compass Group og Sodexo, som imidlertid har skæve regnskabsår og endnu ikke har leveret egentlig resultatopgørelser for perioden.
Men faldet i resultatet er langt mere drastisk hos ISS, end man foreløbig har set hos koncernens peers.
Det er der, som ISS-ledelsen påpeger, en hel række årsager til. Især viruskrisen: Nogle kunder har næsten haft lukket helt ned. Det har ført til tab af omsætning, der kun delvis er kompenseret af flere desinfektions- og deep cleaning-opgaver. Desuden har viruskrisen f.eks. ført til nedskrivning af en luftfarts-relateret kontrakt, hvor det langsigtede potentiale nu vurderes at være formindsket.
Hertil kommer et ondartet malware-angreb. Det er vanskeligt for udenforstående at bedømme, om ledelsen kunne have forberedt sig bedre på det. Men halvårsmeddelelsen indikerer samtidig, at ISS igen har været plaget af to organisatoriske interne problemer:
- Det er vanskeligere end ventet at indkøre den største kontrakt, som ISS nogensinde har indgået, nemlig en aftale med Deutsche Telekom, som skal give en omsætning på ”flere hundrede millioner euro” om året. Eksekveringen er ifølge ISS-ledelsen bl.a. forsinket af malware og viruskrise. Men problemerne vækker til eftertanke. Ind- og udfasning af store kontrakter synes igen og igen at give ISS uforudsete problemer.
- I Storbritannien er der efter en detaljeret gennemgang opdaget problemer, som er opstået under den tidligere ledelse i landet, og som nu medfører store nedskrivninger. Det er heller ikke første gang, at ISS må melde om særlige problemer i bestemte lande. Koncernens ledelse er nu blevet mere centraliseret, men der tilbagestår stadig tvivl om, hvor godt styr der er på den globale organisation.
For Jacob Aarup-Andersen må det være afgørende, at han nu kan skabe mere sikkerhed for, at disse to problemer ikke fortsat gør ISS’ resultatudvikling så volatil.
Det er nødvendigt, at der ret hurtigt skabes ny tiltro til virksomheden. Nettogælden er steget til 5,9 gange pro forma-EBITDA, mod 3,4 for et år siden og en målsætning på 2,8.
Dermed kører ISS aktuelt med en financial leverage, der normalt vil blive anset for temmelig problematisk og ude af trit med den investment grade-rating på BBB, som holder renteudgifterne nede.
Fra september vil den nye topchef bl.a. skulle overbevise kreditgivere om, at koncernen er ved at lære at eksekvere bedre, har styr på sin store organisation, og hurtigt kan rette op på sin indtjeningsevne og leverage.
