ISS er i dyb, strategisk krise – tid til at skifte topchef?

Strategisk set: Efter fire års fald er driftsindtjeningen i ISS på det laveste niveau siden 2005. Med tallene for 2019 vokser den grundlæggende tvivl om topchef Jeff Gravenhorsts strategi og forretningsmodel yderligere. Er den dominerende og beskyttende aktionær, Kirkbi, for langmodig og forstående, spørger fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.

Kan man tale om krise i en virksomhed, der trods alt stadig kan præstere et overskud på over 1 mia. kr.? Ja, det kan man, når den som ISS stædigt har fulgt en strategi, der over en årrække har ført til stagnerende omsætning og faldende indtjening.

Koncernens omsætning og driftsmargin lå således i 2019 klart under niveauet i 2012 – altså det sidste år før koncernen blev børsnoteret i 2013. Og det er ikke fordi, 2019 blot var et enkelt særligt vanskeligt eller uheldigt år: Tilbagegangen har fundet sted i en lang periode, år efter år.

For 2019 offentliggjorde ISS i den forgangne uge et årsresultat, der var lidt ringere, end koncernen selv havde forudsagt så sent som i november. For 2020 kom desuden en nedjusteret prognose. Det frie cash flow – et centralt tal for ISS – faldt i 2019 til 1621 mio. kr. (justeret) og ventes at nå ”over 2 mia. kr.” i 2020.

Jo, men i 2018 var det på 2,4 mia. kr., og tilbage i 2015 var det på 2,8 mia. Samtidig er nettogælden i 2019 steget markant, fra 10,7 til 14,7 mia. kr. – tre gange EBITDA. Det er den højeste gearing siden børsnoteringen i 2013.

Efter fremlæggelsen af årsregnskabet, frem til kl. 12 dagen efter, faldt ISS-aktien med 19 pct. til kurs 122, hvilket kan sammenlignes med introduktionskursen 160.

LOGISK STRATEGI VIRKER IKKE
Nu syv år efter børsnoteringen er der derfor mere grund end nogensinde til at spørge, hvad meningen egentlig er med ISS. Som CEO siden 2010 er Jeff Gravenhorst en af dem, der har siddet længst som topchef for et dansk børsnoteret large cap-selskab. Så hans strategi og forretningsmodel må nu siges at være testet grundigt igennem. Allerede før ISS blev børsnoteret, begyndte han at satse på globale servicekontrakter med store multinationale selskaber.

Egentlig virker strategien jo logisk. Ved at satse på brede service-kontrakter med store key account-kunder kan ISS udnytte sin størrelse, sin næsten globale tilstedevæ-

relse og de mange service-specialer, som koncernen rå-der over. Men trods logikken har strategien foreløbig ikke ført til overordnet kommerciel succes for ISS.

Hvorfor? Det er et påtrængende spørgsmål, som ikke længere kan besvares med, at koncernen netop i endnu et regnskabsår har været plaget af helt specielle udfordringer. Det må være på tide, at bestyrelsen konkluderer, at strategien og forretningsmodellen ikke fungerer godt. Den må se nærmere på, hvorfor en række af ISS’ rivaler formår at skabe mere vækst, indtjening og aktionærværdi. Disse servicevirksomheder kan ikke umiddelbart sammenlignes. Men de giver alligevel et indtryk af, hvad der kan opnås i servicebranchen. Mange af dem satser ligesom ISS på store facility service-kontrakter. Men i modsætning til ISS tager de udgangspunkt i særlige kernekompetencer, som dominerer deres forretninger. Det kan være vagttjeneste, kantinedrift eller skadedyrsbekæmpelse.

I ISS er der brug for krisebevidsthed. Der er brug for en strategisk proces – gerne anført af en ny, fordomsfri ledelse – så der mere klart end hidtil kan identificeres en kernekompetence. Og hvis den ikke kan findes, så er et frasalg af virksomheden, helt eller i dele, blevet et oplagt alternativ.

Det vil gøre ondt. ISS er er ofte blevet set som et skoleeksempel på, hvordan en særlig dansk eller skandinavisk kompetence, nemlig service, kan internationaliseres.

Man aner da også, at Lego-familien Kirk Kristiansens holdingselskab Kirkbi, som med en post på 17 pct. er absolut største aktionær, gerne vil være med til at holde denne kompetence i Danmark. Kirkbi vil tilsyneladende gerne beskytte og understøtte den langsigtede udvikling af selskabet.

På næste generalforsamling træder Kirkbis adm. direktør Søren Thorup Sørensen ind i ISS’ bestyrelse. Man må håbe, at han ikke blot kommer med endnu mere forståelse og tålmodighed.