Danske Banks hvidvasksag: Jarlovs mystiske telefonsamtale

Var det daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov, der pressede SØIK til at starte en efterforskning af Danske Banks hvidvaskskandale i 2018? Efter halvandet års kamp har Folketingets Ombudsmand nu tvunget Erhvervsministeriet til at udlevere et meget langt oplæg til en telefonsamtale mellem Jarlov og hans estiske kollega på et tidspunkt, hvor alle krævede et ansvar placeret, men hvor det danske Finanstilsyn havde afsluttet sagen.

Den 3. august 2018 sidder Rasmus Jarlov i ministerstolen i Erhvervsministeriet. Over for ham sidder departementschefen Michael Dithmer. På skrivebordet står telefonen klar til en aftalt samtale med Estlands finansminister. Emnet for telefonsamtalen er Danske Banks afdeling i Estland og det endnu ukendte milliardbeløb, der er blevet hvidvasket gennem den.

Skandalen kører i det højeste gear på dette tidspunkt. Alle frygter og forventer, at omfanget af den vil vise sig endnu større, når Danske Banks egen undersøge foreligger nogle måneder senere.

KRITIKKEN RASEDE
På det politiske niveau er diskussionen relativt enkel – hvem havde ansvaret for at kontrollere banken og sørge for, at den slags ikke sker? Eller sagt med andre ord – hvem har svigtet sit tilsyn?

Finanstilsynet i Danmark havde på dette tidspunkt allerede givet banken otte påbud og otte påtaler samt krævet, at bankens kapitalkrav blev forhøjet med 5 mia. kr.

Men det havde ikke lagt en dæmper på kritikken af hverken Danske Bank, Finanstilsynets indsats eller mangel på samme, ligesom også politikerne blev mødt med fortsat stærkere krav om at ”gøre noget”.

Rasmus Jarlov selv havde kun siddet i ministerstolen i knapt seks uger på denne dag, hvor det nu var ham, der skulle tage direkte kontakt til Estland. Fra den ene dag til den anden blev Rasmus Jarlov smidt ind i jobbet, da Brian Mikkelsen trak sig til fordel for et job uden for Folketinget. Få dage forinden havde statsanklageren i Estland officielt meddelt, at han nu startede en officiel efterforskning af Danske Banks medarbejdere i Estland. I Danmark var der ikke flere undersøgelser i gang, bortset fra Danske Banks egen.

Helt usædvanligt tager Rasmus Jarlov derfor direkte kontakt til sin ministerkollega i Estland, finansminister Toomas Töniste. Forud for samtalen har ministeriet udarbejdet et oplæg på hele seks sider til ministeren, hvilket i sig selv er usædvanligt langt. Med på samtalen er også Michael Dithmer.

For over et år siden bad Økonomisk Ugebrev for første gang om aktindsigt i denne samtale. I det notat, som ministeriet udleverede, var over halvdelen streget ud. Og der var ikke noget referat af samtalen.

Efter gentagne klager til Folketingets Ombudsmand skriver ministeriet så pludselig, at det var en høflighedssamtale, hvorfor ministeriet ikke fandt det nødvendigt at tage referat af samtalen.

Det er et svar, der strækker sandheden meget vidtgående. Først for nylig på et møde med ombudsmand Niels Fenger og to af hans medarbejdere gik Erhvervsministeriet med til at udlevere næsten hele materialet op til telefonsamtalen. Og her kan man så læse, hvor dybt Rasmus Jarlov personligt engagerede sig i Danske Bank sagen og dens udvikling i Estland.

Læs også:  S&P Future: Aktier lægger igen an til rally efter stærkt fredagsluk

BANKEKSPERT OVERRASKET
”Danske Bank har annonceret, at de vil komme med resultatet af deres undersøgelse af hele sagen til september. I lyset af dette, har du nogle informationer om den forventede tidshorisont for jeres anklagemyndigheds undersøgelse og hvilket der kan risikere at komme ud af undersøgelse,” spørger Rasmus Jarlov direkte sin estiske ministerkollega.

Det er et spørgsmål, der fuldstændig overrasker bankekspert Lars Krull fra Ålborg Universitet. ”Hvis jeg var minister og fik et stykke papir med et sådan spørgsmål formuleret, som jeg skulle stille en udenlandsk kollega, ville jeg aldrig, aldrig stille det spørgsmål. Det her spørgsmål, og alle de andre spørgsmål, som Rasmus Jarlov stiller i samtalen, er spørgsmål, som embedsværket kan stille til deres modpart i Estland. Det er ikke spørgsmål, en minister normalt stiller,” siger Lars Krull.

Spørgsmålet fremgår af det notat med talepunkter, som ministeriet nu endelig har udleveret. Hvordan spørgsmålet faktisk er stillet, og hvordan det konkret blev formuleret, og hvad svaret i så fald var, ved kun Rasmus Jarlov selv og Michael Dithmer. For der findes ikke noget referat af samtalen.

”Vil Finanstilsynet i Estland starte nye undersøgelser op mod Danske Bank i Estland,” spørger Rasmus Jarlov også om, ifølge talepunkterne fra notatet.

Igen et meget kontroversielt spørgsmål fra en minister, ikke mindst fordi svaret kan rumme en viden, der er meget belastende for en børsnoteret virksomhed.

Hvordan spørgsmålet er stillet, og hvad svaret var, får vi heller ikke at vide i dag. Og det er helt uholdbart, mener Sten Bønsing, professor ved juridisk institut ved Ålborg Universitet, der ligesom Lars Krull har set og læst materialet.

”Det er mærkeligt. Og det er upraktisk, at der ikke er taget nogen form for notater. Notater er forvaltningens hukommelse. Og der har på dansk side kun været to personer med til den samtale. Ministre skiftes jo ud løbende, og embedsmænd bliver også flyttet rundt. Så er det helt uholdbart, hvis en efterfølgende minister eller embedsmand spørger, hvad der egentligt kom ud af det møde, eller blev der lavet nogle aftaler, at der så ikke er noget som helst referat.”

”Og det bliver jo helt håbløst primitivt, hvis modparten en dag referer til samtalen og hvad der blev snakket om og måske aftalt, at den nye danske minister så står helt blank. Og det vil være rigtig dårlig stil, hvis man skal til at ringe til en tidligere minister for at spørge ind til, hvad han eller hun egentligt talte med en udenlandsk kollega om.” ”Og hvis der eksempelvis er et statsbesøg eller ministerbesøg mellem de to lande nogle måneder senere, så står man igen på helt bar bund. Ret beset er der slet ingen dokumentation for, at samtalen har fundet sted. Papiret, som ministeriet har udleveret, er jo kun et forberedelsespapir til ministeren,” siger Sten Bønsing.

Læs også:  "Vi har lært af leve med virus."Antal smittede stiger, men færre døde

REN HØFLIGHED
Erhvervsministeriet har som tidligere nævnt forklaret, at det anså samtalen for en høflighedssamtale, hvorfor det ikke mente, at der skulle tages referat. Det er en forklaring, der bliver opfundet undervejs i klageprocessen af ministeriet, men som ikke bruges i første omgang.

”Der blev ikke drøftet spørgsmål af konkret betydning for forløbet om sagen for Danske Bank,” skriver ministeriet på et tidspunkt til Økonomisk Ugebrev, hvor de fortsat nægter at udlevere baggrundsnotatet med talepunkterne. ”En høflighedssamtale kommer jo an på, hvad ens eget perspektiv på samtalen er. Om man eksempelvis ringer

for lige at holde forbindelse ved lige eller ønske tillykke med en begivenhed. Men her sidder de jo og diskuterer meget konkrete og specifikke problemer om hele Danske Bank-sagen,” siger Sten Bønsing.

På spørgsmålet om, hvorvidt han kan forestille sig nogen begrundelse for, at ministeriet valgte ikke at tage referat, er hans svar meget kort og præcist: ”Nej, det kan jeg ikke”.

Blandt de andre spørgsmål, som Rasmus Jarlov gerne vil have svar på, er der endnu et meget konkret spørgsmål: ”Jeg forstår også, at parlamentet i Estland overvejer at åbne sin egen undersøgelse. Hvad vil formålet med sådan en undersøgelse være? At ændre hvidvaskloven i Estland?” Lars Krull er fortsat undrende over samtalens forløb. ”Det virker på mig som om hele situationen på det her tidspunkt er meget mere betændt i Danmark, end den er i Estland,” siger han.

SÅ KOM DOG PÅ TWITTER
Det synspunkt underbygges af begivenhederne de følgende dage. For bare tre dage senere meddeler SØIK nu officielt, at det også starter en efterforskning af Danske Bank. Ifølge SØIK sker det på deres eget initiativ, men som begivenhederne har udspillet sig denne uge i 2018, kan det meget vel være Rasmus Jarlov, der har presset stærkt på for at også Danmark skulle iværksætte en efterforskning og undersøgelse. Det ville blive svært for en minister efterfølgende at forsvare, at der ikke sket efterforskning her i landet, men kun i Estland.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Folketingets Ombudsmand, hvorvidt ministeriet har overtrådt notatpligten ved ikke at tage referat af samtalen. Men mens ombudsmanden ved sin indgriben har sikret, at notaterne blev udleveret uden overstregninger, har han valgt ikke at sagsbehandle dette spørgsmål.

Finansministeriet i Estland har afvist en anmodning fra Økonomisk Ugebrev om aktindsigt i samtalen med den begrundelse, at der i Estland ikke er aktindsigt i den slags notater.

Rasmus Jarlov selv er pt. sygemeldt fra sit arbejde i Folketinget. ”Jeg besvarer ikke pressehenvendelser under syge- og fædreorlov selvom jeg bruger to minutter på Twitter en gang i mellem skriver Rasmus Jarlov selv. På Twitter.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her