I mange selskaber er det en målsætning af få flere kvinder højt op i ledelsen, og det er en målsætning, man gerne bakker op om på Christiansborg. Det vil sige, på det finansielle område er det anderledes. Her tilsiger de strammede fit & proper-regler fra Finanstilsynet, at man skal have ti års erfaring for at rykke op i øverste ledelseslag. Dermed begrænser man stort set bankerne til at ansætte mænd, for der er et stort overtal af mænd i de lavere ledelsespositioner, og, som Nykredits næstformand Nina Smith bramfrit udtrykker det til Finans.dk, der skal krediteres for den udmærkede pointe om diversiteten i bankledelser: ”Hvis du har en talentfuld kvinde, kan du ikke længere springe køen over.”
Det er blot et af de blandede signaler, som den finansielle sektor møder omring sit valg af ledere. Der er heller ikke mange mænd, der opfylder de formelle fit & proper-krav, så de få, der er, står i en god forhandlingsposition, og bankerne er samtidig nødt til at se mod udlandet.
Præcis som Danske Bank gjorde, da den hyrede Chris Vogelzang. Han tager sig naturligvis godt betalt for at rykke familien op fra Holland. Nu vil regeringen så begrænse skattefradraget for høje lønninger. Det vil sikkert være populært blandt vælgerne, men hvad skal bankerne gøre? De er bogstavelig talt blevet tvunget til at vælge fra hylden med de dyreste drenge.
Bankerne bliver pålagt endnu en skat i anledning af Arnes pension – den, som regeringen med orwellsk fyndighed betegner som et ”samfundsbidrag”. Ifølge Børsen opfordrer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard danskerne til at finde en ny bank, hvis deres nuværende vælter den nye skat over på kunderne. Men det er igen et blandet signal, for Hummelgaards kollega, erhvervsminister Simon Kollerup, bestyrer regler, der siger, at bankerne skal spare op, hvilket de kun kan gøre, hvis de tjener penge.
Netop dette minder Finanstilsynets direktør Jesper Berg om i en kronik i Børsen. Hans budskab er, at reguleringen ovenpå finanskrisen fungerede godt, så den skal vi tilbage til, og herunder skal vi genopbygge den kontracykliske kapitalbuffer, der blev frigivet i anledning af coronakrisen. ”Kapital og likviditet skal genopbygges, og helst i takt med at indtjeningen i sektoren kommer tilbage, så denne kan finansiere kapitalopbygningen,” skriver Jesper Berg.
Hvad han har fortrængt er, at bankernes indtjening allerede inden coronakrisen var presset i bund – dels på grund af de lave renter, men i høj grad også på grund af den omfattende regulering. Sandheden er, at systemet kun virkede, fordi bankerne allerede havde sparet op, og fordi der var kunstigt store overskud, på grund af tilbageførte tabshensættelser og store kursgevinster på værdipapirer.
Situationen med kvinderne, der ikke kan komme til tops i bankerne de næste mange år, er en barok påmindelse til politikerne og Finanstilsynet om, at de ikke både kan blæse og have mel i munden. Politiske målsætninger kan være hinandens modsætninger. Sådan er det også med reguleringen som helhed. Vil man have banker som andet end nøgne serviceinstitutioner, der leverer lønkonti og betalingsoverførsler, må man også give disse banker et frirum til at drive forretning og tjene penge.
Mærsks gode sommer
Mærsks CEO Søren Skou har fået god presse i denne uge, bl.a. i Børsen, som hylder ham for at levere et halvårsresultat ”meget over, hvad selv de mest jubelglade analytikere havde drømt om.” Dén formulering kunne godt have fået journalisterne selv (bl.a. den dobbelte Cavling-vinder Erik Eisenberg) til at studse og anlægge en lidt mere kritisk vinkel. For når det går så meget bedre end forventet, burde Mærsk have givet aktiemarkedet et praj om det.
Som så mange andre suspenderede Mærsk i foråret sin guidance for helåret. Før coronakrisen forventede koncernen et ebitda i 2020 på 5,5 mia. dollar. Nu, efter alle ulykkerne, hedder forventningen 6-7 mia. dollar. Det er ret ekstremt, og der er ikke noget at sige til, hvis analytikerne ikke havde forudset en decideret forbedring af bundlinjen.
Det er selvfølgelig positivt for det danske erhvervsikon, at man klarer sig så godt gennem krisen. Men det er også vigtigt, at man giver aktiemarkedet retvisende informationer, når man har dem. Muligheden for at suspendere guidance var et meget rimeligt og fornuftigt tiltag i marts. Der er stadig en betragteligt forhøjet usikkerhed, som man må anerkende. Men det skal ikke være en undskyldning for at slække disciplinen i serviceringen aktiemarkedet. Heller ikke selv om børsreglerne formelt måtte være overholdt. Mærsk opjusterede den 17. juni forventningen til Q2-resultatet til ”et lidt højere niveau” end de 1,5 mia. dollar i Q1. Den forventning kom, med et Q2-ebitda på 1,7 mia. dollar, til at holde.
Sten Thorup Kristensen
