Jobvæksten trækkes især af restauranter og rengøring

Vi har været der før, og nu er vi der igen: Mens beskæftigelsen for lønmodtagere stiger, holder BNP-væksten sig nede ved gulvplankerne. Forklaringen er, at rigtig mange nye jobs skabes i lavproduktive sektorer, som restauration, rengøring og vikarbureauer.

Beskæftigelsesstigningen i disse år finder sted i lavproduktive serviceerhverv, fremfor industri eller andre højproduktive erhverv. Det konstaterede Nationalbanken i sidste uge i et notat. Også indenfor servicefag er det de mindst værdiskabende jobs, der fylder mest. Det viser data, som Økonomisk Ugebrev har fået fra Danmarks Statistik.

Sektoren ’Handel og erhvervsservice’ viser den højeste jobvækst – på trods af den voksende nethandel bevirker en svag eller negativ udvikling i de store detailhandelssektorer. Men i de sektorer, hvor der er klar fremgang, er det i sig selv ikke synderligt værdiforædlende, men handler om at servicere de købedygtige forbrugere.

Restauranter og specialforretninger med fødevarer ansætter lystigt flere folk, og det samme gør rengøringsselskaber. I højtlønnede sektorer som revision, advokatvirksomhed og reklamebureauer er væksten over tre år noget mindre. Virksomhedskonsulenter har været i høj vækst, men den er kraftigt aftaget det seneste år.

Overvismand Michael Svarer oplyser, at De Økonomiske Råd ikke har set nærmere på den lavproduktive beskæftigelsesvækst. Men også han undrer sig over sammenhængen mellem BNP-tal og beskæftigelse. ”Det er noget, vi har diskuteret i mange år. Da vi kom ud af krisen i 2013 og 2014 var der samme fænomen. Men så kom revisionen af BNP-tallene, der fik tallene (for BNP og beskæftigelse, Red.) til at køre sammen. Men nu kører de fra hinanden igen,” siger Michael Svarer.

Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, anfører, at fænomenet blandt andet kan skyldes, at den ledige arbejdskraft, der stadig findes derude, er lavproduktiv. Det kan således tænkes, at de højproduktive erhverv gerne ville ansætte flere, men bare ikke har mulighed for det.

”Tallene understreger, at hvor det jo er godt, at vi stadig kan tiltrække ny arbejdskraft, så ville det også være dejligt, hvis vi kunne få sat produktiviteten i vejret. Det kunne f.eks. være gennem uddannelsesreformer eller gennem virksomhedernes investeringer, der igen hænger sammen med virksomhedernes tro på fremtiden,” siger Jes Asmussen.

Han hæfter sig også ved, at det bliver sværere at få arbejdskraft fra Østeuropa, efterhånden som lønningerne dér stiger. ”Vi må se indad og fokusere på at forbedre kvaliteten af vores egen arbejdskraft,” konkluderer han.

Også Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, taler for, at man overfører noget af reformiveren fra at trække flere ind på arbejdsmarkedet til at forbedre den arbejdskraft, der allerede er der. Men, bemærker han, det er en langsigtet opgave, som ikke vil hjælpe på flaskehalse her og nu.