Adm. direktør John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank tegner her et billede af sit syn på fremtidens banksektor med hovedvægt på ”hans” egen banks placering i konkurrencebilledet. Han ser store forandringer forude med både vindere og tabere. Særligt effekterne af kunstig intelligens vil forandre måden at drive traditionel bank på, siger han – og tilføjer, at Landbobanken står stærkt. ”Vi skal fortsat vinde markedsandele,” fortæller han i interview med finansanalytiker Per Grønborg og chefredaktør Morten W. Langer – i ØU’s artikelserie om bankchefernes strategiske overvejelser.
John Fisker ved godt, at kunstig intelligens kommer til at revolutionere banksektoren de næste 3-5 år. Og han har også et klart billede af, hvad der kommer til at ske, og hvordan han skal positionere ”sin” bank i forhold til denne udvikling.
Samlet set kommer sektoren til at miste mange arbejdspladser. Og traditionelle privatkundebanker med standardydelser går en svær tid i møde på grund af markant øget automatisering, digitalisering, skærpet priskonkurrence og pres på omkostningsbesparelser.
John Fiskers plan er klar: I den nye opdatering af strategiplanen, som der fortsat arbejdes på, antages der årlig inflation, dvs. generelle prisstigninger, på ca. tre pct. og to pct. merudgifter årligt til at dække flere medarbejdere. ”Disse forudsætninger er baseret på, at vi fortsætter med at tage markedsandele på det danske bankmarked. Det er klart, at står vi stille eller taber markedsandele, så er der grundlag for at skære i medarbejderstaben. Men det er altså ikke det scenarie, vi arbejder med,” siger han.
Samtidig fortæller han, at visionen herudover er løbende at overføre ressourcer til front office, i takt med at teknologi kan overtage en større andel af back office-funktionerne, således at den faktiske ressourceforøgelse i front office bliver endnu større.
Han erkender, at ikke alle banker kan tage markedsandele efter samme recept. ”Ikke alle banker kan øge deres markedsandel, og derfor vil der også være banker, som vil få færre medarbejdere. Fordi under overfladen vil AI uden tvivl reducere omkostningerne. Der står vi foran store omvæltninger,” siger han.
Han vurderer dog, at bankerne vil have forskellige muligheder for at undgå AI-stormen, og flere forskellige tilgange til at udnytte mulighederne. ”Der er slet ikke nogen tvivl om, at sektoren står foran store forandringer. Men jeg bliver nødt til at nuancere det lidt: Jeg tror, at de traditionelle privatkundebanker, som har mange standardløsninger, står til at blive hårdest ramt af AI-bølgen.”
Han vurderer, at der er store effektiviseringsmuligheder i back office-funktioner, som alle banker bliver tvunget til at høste. Men noget andet er, hvad besparelserne betyder for den enkelte banks forretningsmodel. ”Hvis man begynder at indsætte robotter til at håndtere dialogen med kunderne, begynder man at bevæge sig ud ad en mere risikabel vej. Hvis nogle af de store pengeinstitutter presser alle omkostninger ud, så der ikke er nogen medarbejdere til at tale med kunderne. Og så tror jeg, at kunderne kommer til at stå i kø for at tale med os. Men de standardiserede processer skal helt klart automatiseres, og der er mange penge at hente.”
John Fisker ser, at hans bank har en stor fordel i forhold til den udvikling, han forventer forude: ”Vi ser os selv som halv nichebank, som fokuserer på nogle meget specialiserede områder inden for finansiering af sol, vind, biogas og batterier. Håndteringen af den del af forretningen kan du ikke AI-automatisere på samme måde som den traditionelle standardbankforretning. Vores fokus på private banking for ejerledere kræver også processer, som du ikke lige kan putte ind i en maskine. Så jeg mener, at vores udgangspunkt er langt bedre end en gennemsnitlig dansk bank.”
”Vi er jo ikke en bank, som så mange andre. Vi kan jo godt lide kompleksitet, og vi har jo mange forretninger, nogle banker vil kalde lidt skæve, fordi de er komplekse. De passer ikke ind på motorvejen.”
Han vurderer, at de traditionelle forretningsmodeller kan blive udfordret på lidt længere sigt: ”Det er oplagt, at de banker, der er bedst til at høste de interne omkostningssynergier, får en konkurrencefordel og mulighed for at nedsætte deres priser. Derfor er det sandsynligt, at vi vil se skærpet priskonkurrence i banksektoren.”
Det er dog ikke noget, Landbobanken lader sig påvirke meget af i forhold til fortsat ekspansion. John Fisker oplyser, at banken for tiden udvider i Århus, Holte, Vejle samt Kultorvet og Bernstorffsgade i København, ud over Ringkøbing omkring de mere nicheprægede forretninger.
Er det vigtigt at være first mover på de nye muligheder i AI?
”Nej, det mener jeg ikke, at det er. De tekniske muligheder er enorme, men de bør ikke udnyttes med det samme. De mere velstillede og ældre bankkunder er ikke så forandringsvillige, som de helt unge mere digitale og troløse bankkunder. Så der kommer en glidende udvikling, hvor man skal være meget opmærksom på, hvad kunderne ønsker. Hvis vi observerer, at skærpet priskonkurrence får vores kunder til at overveje at flytte, så kan vi jo bare nedsætte vores priser.”
Er I og Bankdata bagefter de store banker med at implementere de nye AI-muligheder i forretningen?
”Aktuelt ser vi overordnet på muligheder på to måder: I forhold til kundekontakten kan vi effektivisere rådgivernes interne processer, og med den øgede effektivitet får rådgiverne frigjort tid til at arbejde endnu mere med eksisterende og nye kunder. På dette område er vi langt fremme i forhold til sektoren. Vi skal fortsat være kendte for, at man kan komme i kontakt med os, at vi kan træffe hurtige beslutninger, og vi hurtigt kan gennemskue ting osv. Det mener jeg faktisk bare, vi bliver styrket i.”
Den anden del handler Landbobankens IT-udvikling gennem BankData: ”Al vores systemmæssige IT-udvikling ligger i Bankdata, hvor vi for to år siden besluttede en ny ejerstrategi. Så der har vi valgt at læne os ind imod hinanden. Det har været meget, meget vigtigt. Vi er i Bankdata ved at lave en fælles AI-strategi og bygge en fælles platform i BankData og få lagt nogle principper, så AI ikke bliver platformen til at fragmentere vores fællesskab, men platformen, hvor vi kan høste de centrale gevinster. Fordi du skal jo helt ned og have fat i grunddata.”
Mere operationelt fortæller John Fisker, at banken allerede for to år siden rullede AI-værktøjer ud til de enkelte medarbejderes arbejdsstationer – initialt ChatGPT men nu også Claude, hvilket hjælper medarbejderne, når de skal lave ikke-standard-løsninger specielt til kunder i nichesegmenterne. Derved er brugen af AI ikke alene centreret om central udvikling, men det giver også medarbejderne mulighed for selv at optimere deres daglige arbejde.
Det er værd at bemærke, fordi f.eks. Claude til Excel er bandlyst i flere storbanker. Min erfaring (Per Grønborg, red.) er, at Claude til Excel i løbet af blot en måneds tid i foråret revolutionerede min måde at arbejde på. Her kan Landbobankens tidlige adoptering give et i hvert fald midlertidigt forspring, idet man har valgt at implementere AI på en for medarbejderne mere hands on-måde.
Fisker om konsolidering: Ikke så mange muligheder tilbage
John Fisker ser store omvæltninger forude i banksektoren, hvor mange traditionelle privatkundebanker kan blive presset af følgeeffekterne af kunstig intelligens, der vil lægge et pres på priskonkurrencen og skabe øgede omkostningsforskelle. Som udgangspunkt vurderer han ikke, at det er vigtigt for Ringkjøbing Landbobank at overtage flere banker efter de seneste års køb af Nordjyske Bank og SEBs private kunder.
”Vores succes har altid været baseret på, at vi kan vokse organisk, ved egen kraft. Og det vil fortsat være afgørende for os. Det er der jo ikke ret mange banker, der kan eller har været i stand til. Vi har jo faktisk et DNA som en vækstvirksomhed.”
Med de nye AI-muligheder ser han en ændret banksektor: ”I banksektoren kan man i længden ikke spare sig til succes. Man kan godt spare sig til en vis markedsposition, hvor man får den rigtige placering til at vokse. Så for os er vores strukturelle grundlag for at vokse organisk på sin vis det allervigtigste.”
Omkring evt. fremtidige opkøb siger han: ”Hvis det ikke lykkes, er det ikke noget, jeg vil gå i panik over. Strategisk har vi allerede teamet op med de bedste, så vi ikke skal kunne det hele selv. Overtagelsen af SEB har styret vores privat banking-forretning meget, ikke mindst fordi vi fortsat har adgang til hele deres produktpalet, blandt andet deres univers af aktieanalyser. Vi har samarbejde med Bankdata, Totalkredit, Bankinvest og Letpension.”
”Samlet set giver det os en meget stærk value proposition på alle de markeder, vi har bestemt os for at være på. Så det er vigtigt for mig at fortælle, at vi ikke står nøgne, hvis ikke det lykkes at deltage i yderligere konsolidering.”
John Fisker ser dog muligheder i det danske bankmarked, uden at han vil sætte navne på. ”Der er da en håndfuld banker i Danmark, som jeg gerne vil konsolidere med. Det er ingen hemmelighed, fordi det er banker, jeg allerede har talt med. Og jeg tror også, at der er en eller anden forståelse om, at det kunne da være en god idé, hvis nu vi skal videre. Men det skal så bare ikke være nu.” ”Og så må vi også sige, at der ikke er så mange muligheder tilbage i Danmark. Og vi kommer ikke til at gennemtvinge noget. Sådan er vi ikke.”
Morten W. Langer og Per Grønborg
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
