Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kæmpedrama: ”Gordon Gekko” i raid mod TDC

Morten W. Langer

søndag 11. februar 2018 kl. 14:49

Det er højst usædvanligt og opsigtsvækkende, at store danske pensionskasser anført af det halvstatslige ATP går så direkte imod ledelsen for et af de største hjemlige børsnoterede selskaber, hvor bestyrelsen lige har fremlagt en visionær og offensiv strategi.

Man kan roligt sige, at der nu er lagt op til et af de største dramaer i nyere dansk erhvervshistorie. Bestyrelsen for TDC har gennem flere år forberedt aftalen med den nordiske mediekoncern MTG, som blev fremlagt forleden, og hvor strategien skal fremtidssikre den store danske telekoncern. Der er altså tale om en offensiv bestyrelse, som ikke sidder på sine hænder og stiltiende accepterer, at store dele af basisforretningen smuldrer med pres på priser, volumen og lønsomhed.

Det er da heller ikke overraskende, at TDC’s bestyrelse ved første uformelle henvendelse fra investorkonsortiet sagde firkantet nej til en budindikation på 47 kroner, på trods af aktiekursen på 34 kroner lige før buddet blev kendt. For det første var det uforståeligt, at TDC’s aktiekurs blev sendt 10 procent ned efter offentliggørelse af MTG-opkøbet. For det andet ligger der på to-tre års sigt en markant forøgelse af driftsoverskud og lønsomhed i kortene, dels i form af synergier, og dels i form af langt stærkere cash flow.

Ifølge analytikere vil en kurs på 60 være inden for rækkevidde med de forbedrede nøgletal. Når markedet allerede har besluttet, at det stort set er en done deal med investorgruppens køb af TDC, skyldes det først og fremmest, at TDC’s aktionærer, som især er amerikanske fonde, helt sikkert er sultne på at gøre en kortsigtet god handel. I et svært aktiemarked vil de kunne outperforme deres benchmark, og det vil langt de fleste porteføljeforvaltere meget gerne løbe efter.

På aktiemarkedet er det kapitalmagten, der bestemmer, uanset motiver, moral og gode forklaringer. Groft sagt kan man godt sige, at Wall Streets Gordon Gekko er tilbage, eller aldrig har været væk. Han vil gerne gøre en god handel ved at frasælge, restrukturere og måske investere i udvikling. Uanset hvad den siddende ledelse siger, og om den siddende ledelse selv har gode visionære planer, er det pengene, der bestemmer.

Og indtil videre har markedet sagt ja til at sælge TDC:

Aktiekursen er steget fra 37 til 44, altså med 20 procent, og det er sandsynligt med en endelig handelspris omkring 48-52, lyder vurderingen. Kommer der et formelt købstilbud, skal aktionærerne høres, og de vil helt sikkert sige ja. Også selvom TDC’s bestyrelse anbefaler et nej.

Det mest overraskende i denne sag er dog sammensætningen af deltagerne i investorkonsortiet: Ikke at Macquarie Infrastructure and Real Assets er med. Men at de store danske investorer PFAPKA og ATP deltager.

ATP kan vel godt kaldes en halvstatslig institution, mens arbejdsmarkedspensionskassen PKA er baseret på et lovgrundlag, og PFA Pension er især baseret på firmapensionsordninger for dansk erhvervsliv. Der er altså tale om tre af systemets store institutioner, der udnytter de kortsigtede investorhensyn på kapitalmarkedet til at kuldkaste et velovervejet og kalkuleret langsigtet strategisk udviklingsprojekt for en af Danmarks største virksomheder. I en pressemeddelelse fra investorkonsortiet, som tydeligvis mest er henvendt til politikerne og det etablerede erhvervsliv, tegnes et rosenrødt billede af visionerne, som dog helt mangler den afgørende mellemregning i ligningen: Hvordan vil de tjene penge på deres investering?

Ifølge pressemeddelelsen vil der især blive satset på at udvikle den danske kommunikationsinfrastruktur, altså noget helt andet end den aktuelle satsning på indhold. Infrastrukturen skal udvikles i samarbejde med elselskaberne og andre netudbydere. Og umiddelbart lugter det af deling af markedet, med risiko for en monopol-lignende situation og deraf højere priser for kunderne.

Med de nye ejeres fokus på core infrastruktur vil der også være mulighed for at frasælge store dele af TDC, blandt andet hele kabel tv-delen og andre indholdstjenester. Her er lønsomheden tårnhøj, og der vil kunne hentes milliarder i frasalg. Som ren infrastrukturudbyder er det også en mulig vej at gå kun at sælge kapacitet til andre operatører, hvorved tusindvis af ansatte i kundeservice kan spares væk. I den udsendte pressemeddelelse hedder det, at ”det er konsortiets intention, at den langsigtede strategi for TDC vil tilskynde og understøtte innovation i den danske telesektor, og forbedre kundeservice.” Og det fremhæves afslutningsvist, at ”konsortiet vurderer, at dets planer og forslaget er attraktivt for aktionærer, TDC og Danmark.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank