Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kammeradvokaten befæster førsteplads med hjælp fra staten

Morten W. Langer

søndag 28. oktober 2018 kl. 18:15

Får Kammeradvokaten alle statens konkurssager?

Kammeradvokaten, altså advokatfirmaet Poul Schmidt, lægger afstand til de øvrige top 5 advokatfirmaer, som landets største advokatfirma. En position, der blev indtaget første gang sidste år. KromannReumert og Bech-Bruun er stadig næsten lige store – nu lidt længere efter Kammeradvokaten. Men de er til gengæld ved at blive indhentet af Plesner og GorrissenFederspiel, som det seneste år har haft stærk fremgang i antal jurister.

Top fem største advokatfirmaer forbereder sig tilsyneladende på et udskilningsløb, da flere af dem investerer massivt i flere jurister for at gøre sig lækre for de mellemstore og store erhvervsvirksomheder, der efterspørger specialkompetencer, faglig bredde og ressourcestærke teams. Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af advokatbranchen viser, at Kammeradvokaten igen i år lægger afstand til de øvrige fire store advokatfirmaer, som er ved at nærme sig hinanden.

Mens KromannReumert og Bech-Bruun står næsten stille målt på antal jurister, er GorrissenFederspiel og Plesner gået stærkt frem det seneste år. Endelig tegner der sig et billede af, at også nye DLA Piper arbejder målrettet på at kommer med i topgruppen af landets største advokatfirmaer: Som bekendt er DLA Piper skabt ud af en fusion af Lett og Delacour Dania, som har givet en ny enhed med 206 jurister, kun fire jurister mindre end de to selvstændige firmaer i sidste års opgørelse i Økonomisk Ugebrevs advokattema.

I en gruppe lige efter de seks største advokatfirmaer kommer Horten, der med plus 17 nye jurister det seneste år når op på 150 jurister, og dermed har overhalet Bruun & Hjejle med 147 jurister. Bruun & Hjejle præsterede også solid fremgang med plus tyve procent i bruttoresultat.

Det er antageligt i denne gruppe på i alt otte advokatfirmaer man skal finde fremtidens full-service advokatfirmaer, der sikkert fortsat vil vokse gennem opkøb og fusioner med mindre advokatfirmaer, enten med lokale styrkepositioner eller med nichekompetencer, hvor de store aktører mangler en styrkelse.

I en gruppe herefter kommer en håndfuld mellemstore advokatfirmaer, enten med nichekompetencer, eksempelvis Accura med fokus på M&A, eller geografiske lokale styrkepositioner. Til denne gruppe hører også Dahl, Njord, Lundgreens, Kirk Larsen, Tommy V. Christiansen, HjulmandKaptain og Mazanti, Andersen & Korsø Jensen.

Regnskabsanalysen viser, at flere af de mellemstore firmaer havde solid fremgang i aktiviteten sidste år. Ikke mindst Kirk Larsen & Ascanius og Mazanti Andersen & Korsø Jensen med vækst i bruttoresultatet på henholdsvis 13 procent og 24 procent. Ingen af de to advokatfirmaer er dog synderligt gode til at anvende det udstillingsvindue, et årsregnskab er, til at fortælle omgivelserne om baggrunden for den positive udvikling, og hvor firmaerne ser, det udvikler sig hen i fremtiden.

Faktisk oplyses ikke noget som helst ud over de sædvanlige regnskabstal. Men det er nok en læreproces for branchen at blive bedre til at kommunikere grundigt og detaljeret over for interessenter. Altså også når det ikke giver honorar, som i retssalene eller når kunderne skal rådgives, hvor advokaterne jo normalt er fremragende kommunikatører.

Blandt de store, øgede GorrissenFederspiel bruttoresultatet med to procent til 536 mio. kr., hvor Plesner med et bruttoresultat på 566 mio. kr. ikke oplyser sammenligningstal for 2016. DLA Piper havde, ifølge regnskabet en tilbagegang i bruttoresultatet på fem procent. Gorrissen-Federspiel aflagde sidste år regnskab for andet år i træk, og firmaet kommunikerer også lidt mere til omverdenen, om hvad der sker. Blandt andet oplyses, at 2017 var ”et år med fremgang og store investeringer”. Det oplyses, at man med flytningen til Axel Towers har investeret i en attraktiv velbeliggende arbejdsplads, og at udrulningen af nye it-systemer vil ske hen over 2018.

DLA Piper (tidligere Lett) aflægger et af de mest informative årsregnskaber, og firmaet er dermed også med til at tegne en profil af sig selv som moderne, kommunikerende og transparente, med lyst til fornyelse. Firmaet forklarer også om de foreløbige erfaringer med brug af machine learning ved gennemgang af sager med mange dokumenter. I regnskabet skriver ledelsen, at ”vi høster allerede nu fordelene af at være en del af en global organisation. Dette internationale netværk kan også gøre en forskel for de af vores kunder, som arbejder på tværs af landegrænser. Vi kan hurtigt indhente lokalviden, hvis der er behov. Vi kan trække på den nyeste teknologi, og vi er på forkant med den seneste brancheviden via faglig sparring. Et særligt fokusområde for os i 2018 er relationerne til de øvrige nordiske kontorer i DLA Piper.”

Videre hedder det, at ”vi er den første og eneste advokatvirksomhed med kontorer i alle de nordiske lande, og vi vil i år arbejde endnu tættere sammen – særligt inden for virksomhedsoverdragelser, fast ejendom, byggeri og anlæg, energi, teknologi samt finans, hvor vi har stærke nordiske branchekompetencer. Vi har store forventninger til 2018. Dette skyldes den generelle optimisme og den høje aktivitet i dansk erhvervsliv. ”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank