Indtjeningspresset på kapitalforvalterne accelererede i 2018, og det tvinger dem til at fokusere på at øge effektiviteten. Det giver anledning til forsøg på at udskifte aktive porteføljeforvaltere og aktieanalytikere med robotter, der udvælger aktier og andre finansielle aktiver for at optimere investeringsafkastet. Nordnet har allerede introduceret en fuldt digitaliseret robotfond.
Siden finanskrisen har der været et stigende prispres på kapitalforvaltning. Det er senest kulmineret med MiFID II. Investorerne har faktisk aldrig betalt mindre for at få forvaltet deres formue, viser en aktuel opgørelse over kapitalforvaltnings – gebyrer fra Morningstar . Opgørelsen omfatter det amerikanske marked og viser, at gebyrfaldet accelererede i 2018. Tendensen på det amerikanske marked er ofte en god rettesnor for, hvad der kommer til at ske på såvel det europæiske som det danske kapitalmarked.
De danske gebyrer er stadig et stykke vej fra at være på amerikansk niveau, men det gør kun presset på det danske marked endnu større. Økonomisk Ugebrev har i en tidligere artikel beskrevet indtjeningspresset og de tiltag, nogle aktører, som Danske Bank Wealth Management og Sydbank, har foretaget hen over sommeren. Noget tyder på, at der er startet en nedadgående gebyrspiral.
DE FØRSTE SKRIDT
Kapitalforvalternes modsvar til denne udvikling er blandt andet de første investeringsrobotter. Internationalt har investeringsrobotter været under udvikling i en årrække, og herhjemme har ATP været en af foregangsvirksomhederne. Begrebet investeringsrobotter er også blevet anvendt for Danske Banks ”June”, lanceret i maj 2017, efterfulgt af tilsvarende robotter fra Nordea og Jyske Bank. Her bliver den private investor bedt om at udfylde et onlineskema med alder, løn, investeringshorisont m.m. for at fastlægge vedkommendes risikoappetit, hvorefter vedkommendes investeringsformue bliver kanaliseret over i nogle prisbillige fonde. Så i virkeligheden er disse robotter alene en automatisering af kundens investeringsrådgiver, men altså ikke af porteføljeforvaltere og aktieanalytikere, der finder de mest attraktive værdipapirer. Det nye er, at kapitalforvalterne forsøger at digitalisere alle investeringsprocesserne, hvorefter der i princippet ikke er menneskelig interaktion med kunden – fra indgåelse af investeringsaftalen til handel i bagvedliggende værdipapirer, afvikling af disse og efterfølgende løbende rebalanceringer.
De første fuldt digitaliserede investeringsprodukter findes nu hos Nordnet, der på det danske marked har lanceret såkaldte Smarte Porteføljer. Det er en fuldt automatiseret fond, som er designet og udviklet til at slå de traditionelle indeks. Den kan betegnes som en semiaktiv robotfond, altså en mellemting mellem en passiv og aktiv fond. Smarte Porteføljer har Nordnet udviklet sammen med J.P. Morgan og er en såkaldt All-Weather fond. Den skal kunne outperforme i al slags vejr, det vil sige ved såvel stigende som aftagende økonomisk vækst og under alle typer af markedsklimaer. Smarte Porteføljer anvender forskellige fleksible investeringsstrategier fordelt over flere forskellige aktivklasser, som aktier, obligationer, samt alternative investeringer som råvarer, ejendomme og faktorinvesteringer i aktier.
PORTEFØLJEMANAGERE SPARET VÆK
Hvor mange traditionelle fonde opretholder en relativ statisk fordeling mellem aktier og obligationer (f.eks. en 40/60-fordeling), er det unikke ved Nordnets Smarte Porteføljer, at den fastholder et konstant risikoniveau, hvor fordelingen mellem aktivklasserne løbende tilpasses i forhold udviklingen på markederne. Anne Buchardt, landechef fra Nordnet siger: ”Alt foregår automatiseret uden brug af menneskelige faktorer. Fonden er faktisk så automatiseret, at den automatisk foretager rebalancering af investeringerne fast hver måned, og de afledte handler routes direkte in på en handelsplatform. Nordnet har derved sparet såvel investeringsrådgiveren som porteføljemanageren bort.”
Porteføljemanagerne hører til en af de tungere omkostningsposter, og ved at fjerne den kan Nordnet markedsføre en semiaktiv fond til en pris omkring 0,8-1,0 pct., hvilket er det halve af sammenlignelige porteføljeløsninger på det danske marked. Hvorvidt de fuldt automatiserede robotfonde generelt bliver løsningen på kapitalforvalternes investeringspres, er endnu for tidligt at spå om. Økonomisk Ugebrevs artikelserie om lønsomhedspresset på kapitalforvalterne, herunder nye muligheder i form af automatiserede aktive investeringsprocesser, fortsætter i de kommende udgaver.
MWL
