Kapitalfond: Vi må holde længere på nogle af vores selskaber

Kapitalfonden Polaris må holde længere tid end forventet på nogle af sine porteføljeselskaber og forhandle med bankerne om udskydelse af afdrag og renter. Usikkerheden om fremtiden er langt større end under finanskrisen. Alligevel går det godt med at rejse en ny fond, fortæller Johan Kühl, chef for Polaris, i dette interview med fagredaktør Carsten Steno.

”Vi havde en plan B, men det her er meget værre.”

Sådan lyder det fra Jan Johan Kühl, ledende partner i kapitalfonden Polaris. Han trådte til som chef i 2007 og har altså også ført fonden gennem finanskrisen i 2007-2008. Nu gælder det coronakrisen. Økonomisk Ugebrev har spurgt ham, hvordan den nye krise påvirker Polaris.

”Inden covid19-udbruddet stod vi med en stærk portefølje, hvor stort set alle selskaber var på budget. I januar samlede vi vores 14 porteføljeselskaber til et seminar og bad dem udarbejde en plan B i tilfælde af en recession. Vi var således ikke helt uforberedte, da coronakrisen for alvor spidsede til først i marts. Men vi havde naturligvis ikke forestillet os den bratte opbremsning af efterspørgslen, som vi siden har oplevet. Under finanskrisen skete der et omsætningsfald på 10-20 pct. over 12-18 måneder. Vi havde tid til at reagere. Under coronakrisen er omsætningen jo gået fra 100 til nul i nogle brancher i løbet af et par dage.”

Hvordan ser det så ud nu?
”Nu fire uger inde i krisen er vi rimeligt godt i kontrol med situationen. Vi har en del virksomheder, som har det okay, navnlig it-virksomhederne. Vores portefølje er heller ikke så eksporttung som tidligere. Men vi har også selskaber som Baby Sam og Deres Tøjekspert, der først blev ramt af finanskrisen og nu bliver hårdt ramt endnu engang.” Hvad bliver konsekvensen af den aktuelle krise på sigt? ”Den umiddelbare konsekvens er, at ejertiden i nogle af vores selskaber bliver forlænget. Det har vores investorer forstå-else for. I hvert enkelt selskab ser vi på likviditeten. Det kræver i nogle situationer forhandlinger med bankerne, f. eks. om udskydelse af afdrag og renter. I andre situationer har vi mulighed for at tilføre porteføljevirksomhederne ny kapital, hvis det er hensigtsmæssigt. Generelt er vi ret modstandsdygtige. Men det er også klart, at vi ser ind i en usikker fremtid, hvor konjunkturerne kurvemæssigt snarere ligner et stort L end et V eller U.”

Hvor god er kapitalfondsmodellen til at tackle krisen? ”Under finanskrisen var de kapitalfondsejede virksomheder blandt dem, der kom bedst ud af krisen. Vi er meget tæt på vores virksomheder og kan handle hurtigt. Når vi har styr på likviditeten, kigger vi på omkostningerne og mulighederne. Det sidste er vigtigt. F.eks. har vi i BabySam åbnet for, at kunder kan få rådgivning og handle via chatfunktionen eller via facetime. Vi har hele tiden fokus på, hvordan vi også kan øge salget i den situation, vi er i. Målet er jo at gøre virksomhederne så stærke som muligt.”

Men vil bankerne blive ved med at finansiere jeres virksomheder og sikre, at I kan kapitalisere dem med lån, når I fremover køber op? ”Bankerne har det jo bedre end under finanskrisen, og de er principielt åbne for business, ligesom vi er det. Vi vil dog nok i første omgang se nogen tilbageholdenhed fra bankerne i nye sager. Bankerne koncentrerer sig først og fremmest om de eksisterende lån. Men vi og vore bankforbindelser ser stadig på opkøbsmuligheder. Vi er også i gang med at rejse en ny fond hos vore investorer, og det forløber ganske godt, trods krisen.” Vil kapitalfonde gå ind i rekonstruktioner af virksomheder, efterhånden som konkursbølgen ruller? ”Vi er jo gået fra en verden, hvor distressed fonde, der levede af at rekonstruere virksomheder, havde problemer, fordi virksomhederne gik så godt. Nu er det omvendt. Vi vil nok ikke gå ind i store rekonstruktioner, men ser vi en virksomhed, der i 2019 havde en god indtjening, men nu blot er ramt af en opbremsning i efterspørgslen, kan det godt være, vi slår til.”

Jan Johan Kühl mener ikke, at regeringen skal stille op med hjælpepakker specifikt til kapitalfonde. Porteføljevirksomhederne må hver især benytte sig af de muligheder, som de eksisterende hjælpepakker tilbyder. Han frygter imidlertid, at det han kalder det ”økonomiske mørketal” – f. eks. at antallet af konkurser, antallet af hjemsendte, antallet af arbejdsløse – er langt højere, end vi hidtil har set. Det er nemlig ikke tal, vi får på daglig basis. ”Jeg håber, vi får flere aktuelle nøgletal, så vores beslutningstagere i det politiske miljø i højere grad kan se, hvad indsatsen mod corona koster. Vi er dagligt i kontakt med mange andre virksomheder end vores egne, og det står slemt til derude. Selvfølgelig skal vi bekæmpe sygdommen med alt, hvad det indebærer. Men vi er også nødt til at kende de økonomiske konsekvenser,” slutter Jan Johan Kühl.