De fleste store danske selskabers bestyrelser er det seneste årti for alvor trådt i karakter og har taget magten. Et helt nødvendigt opgør med de stærke topchefer, som groft sagt tidligere fandt og indstillede de nye bestyrelsesmedlemmer til ”deres” bestyrelse. Især bestyrelsesformanden har taget magten fra CEO’en, og det er også et central krav for at sikre den gode selskabsledelse, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar – med henvisning til den seneste sag hos Velliv.
I en glimrende afdækning af tvivlsom ”god selskabsledelse” i toppen af landets tredjestørste pensionsselskab, Velliv, har Berlingske beskrevet, hvordan der blev sammenblandet kasketter i topledelsen, ved at den tidligere topchefs privatsekretær, PA’er, også var hustru til en af de andre ledende chefer i koncernledelsen, og at det skabte en usund ledelseskultur.
Vellivs bestyrelsesformand Anne Broeng, som har en mangeårig karriere i toppen af de store danske pensionsselskaber, har fået spørgsmål fra Berlingske om, hvordan det kunne ske. ”Berlingske har derfor spurgt hende, hvorfor hun i mere end fem år tillod de sammenflettede relationer i pensionskassens top,” skriver avisen.
Hvortil hun svarer i en mail: ”Emnet er flere gange rejst over for den tidligere administrerende direktør (Steen Michael Erichsen, red.), men som bestyrelsesformand skal man være varsom med at blande sig i en virksomheds daglige drift. Det er min opfattelse, at Velliv i øvrigt har velfungerende kontrolsystemer,” svarer hun.
Anne Broengs svar er meget overraskende, da denne problemstilling netop ikke handler om den daglige drift. Det handler om god selskabsledelse, som er et anliggende for bestyrelsen – og alene bestyrelsen, især i den slags sager.
Det er bestyrelsens opgave at sikre processer og kontroller, så der ikke opstår uregelmæssigheder og interessekonflikter, og det må været særligt vigtigt i et stort selvejende pensionsselskab, som reelt ikke har uafhængig overvågning fra aktive kritiske ejere.
Broeng siger også, at det er hendes opfattelse, at Velliv har velfungerende kontrolsystemer. Og man må håbe, at det er mere end hendes opfattelse, da hun og den øvrige bestyrelse meget gerne skulle være inde i detaljerne netop omkring kontrol og sikring af god selskabsledelse, samt hvordan det bliver implementeret.
Vurderingen af, hvad der hører til bestyrelsens opgave og hvad der henhører under den daglige drift, har hun tilsyneladende total misforstået. Og det kan undre såre, at hun er gået så galt i byen på dette vigtige forhold.
Interessekonflikter
Finansielle virksomheder herhjemme er nogle af de mest gennemregulerede, med hjælp fra Finanstilsynet. Og der findes detaljerede instrukser for finansielle bestyrelser, hvad de skal holde øje med, og hvad der henhører under den daglige forretning.
Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet om interessekonflikter, dog ud fra en lidt anden vinkel. I et svar til Folketinget fra den daværende erhvervsminister skriver Finanstilsynet om håndtering af interessekonflikter:
”Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes håndtering af interessekonflikter med afsæt i en risikobaseret tilgang. Da reglerne forudsætter, at virksomhederne skal håndtere eventuelle interessekonflikter, har Finanstilsynet i udgangspunktet en forventning om, at virksomhederne har forholdt sig hertil og sikret, at eventuelle interessekonflikter i forhold til dobbeltroller er håndteret.”
Videre hedder det: ”Finanstilsynet kan imidlertid f.eks. i forbindelse med en inspektion udfordre virksomhedernes og bestyrelsernes procedurer og vurderinger. Finanstilsynet gennemgår ikke samtlige processer og vurderinger men kan f.eks. foretage stikprøver eller efterprøve oplysninger, der kan give mistanke om adfærd i strid med reglerne til skade for kundernes interesse.”
I sit skriftlige svar til Berlingske understreger Anne Broeng, at ordentlighed og god governance er ”helt centralt” for pensionskassen. ”Det er derfor heller ikke tilfældigt, at de personer, sagerne handler om, er fortid i Velliv,” skriver hun.
Hendes udsagn er der ikke grund til at så tvivl om. Men hun bliver nødt til at revidere sin opfattelse af, hvad der er bestyrelsens opgave, og hvad der hører til den daglige forretning.
Morten W. Langer