Sydbank indtager andenpladsen, mens Sparekassen Danmark ligger helt i bund. Overordnet set klarer finansbranchen sig bedre end life science-sektoren, men dårligere end C25, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne gennemgang af årets klimapræstationer i finanssektoren. Dette er artikel nummer fem i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating, som omfatter over 50 store selskaber, herunder de store unoterede selskaber.
Førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for Bank & Forsikring indtages i 2024 af Nordea med 12 ud af 16 mulige point. Førstepladsen skyldes bl.a., at storbanken siden 2018 har reduceret sit scope 1- og 2-aftryk af drivhusgas (GHG) med 48 pct. Nordea har også reduceret sit samlede scope 1-, 2- og 3-GHG-aftryk – det vil sige inklusiv emissioner fra udlån og investeringer – fra 26,5 mio. tons i 2022 til 25 mio. tons i 2023, altså en reduktion på 6 pct.
Anja Hannerz, bæredygtighedschef i Nordea, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de indirekte udledninger fra investerings- og udlånsporteføljer i 2023 udgjorde 99,9 pct. af bankens samlede GHG-aftryk. Derfor har Nordea også stort fokus på netop disse poster i klimaregnskabet.
Halvvejs mod målet
”Vi har et mål om at være klimaneutral bank i 2050. Som en af få europæiske banker har vi også en målsætning om at reducere aftrykket fra vores udlåns- og investeringsaktiviteter med 40-50 pct. i 2030, og vi er nu over halvvejs. For at nå i mål har vi sat os en række sektormål, ligesom vi også aktivt engagerer os i at støtte – og nogle gange stille klare krav til – kundernes omstilling på tværs af deres værdikæde. Det er dér, vi kan gøre den allerstørste reelle forskel som bank,” siger Anja Hannerz.
Hun understreger, at selvom hovedfokus er på udledninger fra investerings- og udlånsporteføljer, har banken også fokus på at forbedre sine egne og mere direkte GHG-aftryk. Hun oplyser, at Nordea de seneste år har reduceret de ansattes rejseaktivitet markant, hvilket har ført til væsentlige reduktioner i klimaregnskabet – i scope 3-kategorien.
”Vi har set en markant nedsat rejseaktivitet de senere år, især i kølvandet på vores beslutning om at halvere vores rejser sammenlignet med 2019. Nedlukningerne under pandemien gav os rigtig meget god erfaring i, at det kan fungere rigtig godt med digitale møder, selvom vi er en nordisk virksomhed på tværs af lande. Så det er vi fortsat med,” siger Anja Hannerz.
På andenpladsen ligger Sydbank, der opnår 11 point ud af de 16 mulige. Banken har bl.a. reduceret sit scope 1- og 2-GHG-aftryk med 73 pct. siden 2018. Det er andet år i træk, at Sydbank er med i toppen af ØU’s Klima Rating for banker og forsikring. Sidste år delte Sydbank førstepladsen med Nykredit, der ender på en tredjeplads i dette års rating.
I bunden af listen ligger Sparekassen Danmark med nul point i seks ud af syv målepunkter. Sparekassen opnår kun point i målepunkt 5, der omhandler klimarapportering – her leverer banken til gengæld en udførlig oversigt over emissioner fra både udlån og investeringer, hvorfor banken opnår maksimumpoint i målepunkt 5.
Sparekassen Danmark kan dog ikke fremvise pointgivende GHG-reduktioner, hvilket bl.a. skyldes mangel på sammenlignelige data, grundet nye opgørelsesmetoder.
Danske Bank – hvis klimapolitik har fået meget omtale på det seneste, herunder i denne uges udgave af Økonomisk Ugebrev (se denne artikel) – ligger midt i feltet med 8 point. Hovedårsagen til det knap så prangende resultat er, at Danske Bank modsat konkurrenterne ikke har offentliggjort klimadata for udlån og investeringer for 2023, og derfor ikke kan opnå point i målepunkt 3 og 7.
De 12 banker og forsikringsselskaber opnår samlet set en gennemsnitscore på 7,6. Finanssektoren klarer sig derved bedre end life science-branchen, der i dette års klimarating i snit opnår 7,1 point. I forhold til C25 klarer finansbranchen sig umiddelbart dårligt – virksomhederne i det danske eliteindeks opnår i gennemsnit 8,6 point.
Det er dog særligt målepunkt 6, der omhandler klimabonus i topchefløn, som skaber pointafstand mellem C25 og finansbranchen. Kun tre finansselskaber – Nordea, Topdanmark og Tryg – har klimkomponenter i topchefbonus, svarende til 25 pct. Til sammenligning indgår klima i 83 pct. af C25-selskabernes bonusprogrammer for topledelsen. For life science-sektoren er andelen 73 pct.
Fravælger bonusprogrammer
Årsagen til finanssektorens ringe pointhøst i målepunkt 6 er enkel: Hovedparten af de danske banker har slet ikke et bonusprogram for topledelsen – det gælder eksempelvis Jyske Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. Og ser man bort fra målepunkt 6, ændrer billedet sig også markant.
Uden målepunkt 6 opnår finanssektoren et snit på 7,3 point, hvilket blot er en anelse under C25-selskaberne, der uden målepunkt 6 i gennemsnit scorer 7,5 point. Uden målepunkt 6 ender life science-branchen på 6,3 point i gennemsnit, altså 1 point under finanssektoren.
Finanssektoren er generelt bedre end life science-branchen til at levere GHG-reduktioner. Eksempelvis har halvdelen af finansselskaberne reduceret scope 1- og 2-GHG-aftrykket de seneste fem år med mindst 44 pct., hvorved de opnår maksimumpoint i målepunkt 2. Blandt life science-selskaberne opnår to selskaber maksimumpoint i målepunkt 2, altså blot 13 pct.
En længere version af denne artikel findes her.
Claus Strue Frederiksen
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et ratingredskab, der på baggrund af en række enkle og
konkrete måleparametre udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. ØU Klima Rating for 2024 består af
- Reduktion i scope 1- og 2-aftryk i forhold til sidste år
følgende syv målepunkter:
- Reduktion i scope 1- og 2-aftryk i forhold til sidste år
- Reduktion i scope 1-, 2- og 3-aftryk i forhold til sidste år
- Reduktion i scope 1- og 2-aftryk de seneste fem år
- Reduktion i scope 1-, 2- og 3-aftryk I forhold til sidste år
- Klimarapportering, scope 1, 2 og 3
- Vedvarende energiandel
- Klimarapportering, scope 1,2 083
- Reduktion i scope 1-, 2- og 3-aftryk de seneste tre år
- Klimakomponenter i topchefbonus
- Reduktion i scope 1-, 2- og 3-aftryk de seneste tre år
Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2024 har vi indsamlet klimadata fra danske bank- og forsikringsselskaber og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de syv målepunkter.
Virksomhedernes klimarapportering er dog forskelligartet og varierende i kvalitet og prioriteringer. Derfor er klimaoplysningerne ikke altid direkte sammenlignelige på tværs af forskellige selskaber.
Vi har haft særlig fokus på at sikre, at ratingen ikke ender med, at man sammenligner æbler og pærer. Men det er naturligvis en begrænsning, at man som ekstern part ikke kan efterprøve virksomhedernes klimadata og ud-regningsmetoder i detaljen. ØU har på lange stræk været nødsaget til at basere ratingen på de oplysninger, virksomhederne angiver i officielle rapporter. Alle virksomhederne har inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante klimaoplysninger, som ØU har identificeret.
En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal, og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data.
Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved researchassistent Olivia Riber og redaktør Claus Strue Frederiksen.
