Guide til Klima Rating for pensionssektoren 2026: I dette års udgave af Økonomisk Ugebrevs Klima Rating Pension skærpes kravene til at opnå point, bl.a. hæves oplysningskravet til grønne investeringer. Ratingen, der giver indblik i danske pensionsselskabers klimapræstationer, udkommer i juni. Redaktør Claus Strue Frederiksen præsenterer her en udførlig guide til ØU’s Klima Rating Pension 2026.
Økonomisk Ugebrev udgiver hvert år en rating af de store pensionsselskabers klimaindsats. Formålet med ØU Klima Rating Pension er identisk med sigtet for vores andre klimaratings, nemlig at vurdere og belønne selskabernes grønne resultater – og ikke deres grønne politik. Høje klimaambitioner, der ikke veksles til betydelige klimaresultater, udløser ikke en topplacering i vores klimaratings.
ØU Klima Rating Pension indeholder syv målepunkter med mulighed for at opnå mellem to og seks point i hvert målepunkt. Målepunkterne er udarbejdet efter grundig dialog med eksperter fra pensionsbranchen for at sikre en størst mulig relevans og saglighed. I 2026 kan pensionsselskaber samlet set maksimalt opnå 18 point, hvilket er det samme som sidste år.
Målepunkterne er:
Andel grønne investeringer, mulighed for seks point
CO₂-reduktion i investeringsporteføljen, mulighed for tre point
CO₂-reduktion i aktier, mulighed for to point
CO₂-reduktion i virksomhedsobligationer, mulighed for to point
CO₂-reduktion for direkte ejede ejendomme, mulighed for to point
Datadækning i investeringsporteføljen, mulighed for to point
SBTi-godkendte mål, mulighed for to point
Fokuspunkter
Hvert år evaluerer og justerer vi ratingens målepunkter om nødvendigt. På baggrund af dialog med branchen vurderer vi, at de oprindelige målepunkter, som blev introduceret sidste år, overordnet set stadig fungerer – vi har derfor ikke foretaget substantielle ændringer, dog er kravene til rapportering strammet.
Det er værd at bemærke, at målepunkterne er designet med udgangspunkt i de klimadata, som pensionsselskaberne selv offentliggør – den generelle rapporteringspraksis har således haft afgørende indflydelse på målepunkternes konkrete udformning.
Eksempelvis ville det ideelt set give et mere retvisende billede af pensionsselskabernes klimaresultater at bedømme udviklingen i intensitetsaftrykket, dvs. ton CO₂ pr. investerede million kr. i et tiårigt perspektiv – frem for den et til fem-årige tidshorisont, der indgår i vores rating.
Men da ingen danske pensionsselskaber har sammenlignelige klimadata, der går 10 år tilbage, har vi valgt en tidshorisont på et til fem år – hvilket giver alle pensionsselskaber mulighed for at opnå point. Dog: Kun selskaber med en rapporteringshorisont på mindst tre år kan opnå maksimumpoint i vores rating.
Vores rating rammer ikke alle klimatiltag: f.eks. tildeles der ikke point til pensionsselskaber, der via aktivt ejerskab har formået at dreje et eller flere klimatunge selskaber i en mere grøn retning. Og der gives heller ikke point for eksklusion af særligt klimaskadelige virksomheder.
Vi har valgt ikke at inddrage målepunkter, der involverer kvalitative skøn, herunder at skulle bedømme i hvilken grad konkrete eksklusioner og virksomhedsdialoger har ført til CO₂-reduktioner.
Strammere rapporteringskrav
I lighed med vores andre klimaratings indgår der i ØU Klima Rating Pension (næsten) kun data, som selskaberne offentliggør i egne officielle rapporter – eneste undtagelse er målepunkt syv, her indsamles data fra SBTi-hjemmeside (Science Based Targets initiative).
Data skal fremgå klart og tydeligt, hvilket bl.a. indebærer, at pensionsselskaberne selv skal oplyse om CO₂-intensitet – ØU omregner således ikke data for absolutte udledninger til CO₂-intensitet.
Det samme gælder andelen af grønne investeringer – her skal pensionsselskaberne selv oplyse, hvor stor en andel grønne investeringer udgør i pct. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at oplyse, hvor mange milliarder kroner pensionsselskabet har investeret i grønne aktiver.
Den fulde artikel kan læses her.
Claus Strue Frederiksen
