Økonomisk Ugebrev kunne i den seneste udgave fortælle, at selskabet MorGen Energy er ved at trække sig fra sine løfter om at opføre en kæmpe brintfabrik i Esbjerg, der er udset til at fylde det nye danske milliarddyre brintrør til Tyskland. Nu viser det sig, at de reelle ejere bag selskabet, schweiziske Trafigura, har været indblandet i hav af kriminelle aktiviteter verden over. Meget tyder på, at klimaminister Lars Aagaard, hans ministerium, Dansk Industri og det dansk-tyske handelskammer har ignoreret, at den store partner var et særdeles farligt bekendtskab, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
En tidligere topchef i Trafigura blev i januar i år dømt for bestikkelse i Angola og er på vej i fængsel. En anden er tiltalt for bestikkelse af indiske embedsmænd. I begge sager er der tale om hundreder af millioner dollar, som er havnet i de forkerte lommer for at skaffe lukrative opgaver og højere profit til schweiziske Trafigura.
Trafigura er ejerne bag MorGen Energy i Esbjerg, som er udset til at være en central byggeklods i det stort anlagte danske brintrør-projekt til Tyskland. Planen var, at MorGen Energy skulle bygge en enorm fabrik i Esbjerg, der skulle forvandle overskydende elproduktion fra danske vindmøller til brint – og som i sidste ende skulle være med at gøre industrien i Tyskland mere miljøvenlig.
Men Trafigura viser sig nu at være en hel del mere end grøn omstilling. Hvis de danske embedsmænd blot havde googlet selskabets navn, så dukker et hav af grimme sager op på computeren.
Først og fremmest er selskabet øverste direktør – nu tidligere – netop blevet idømt en fængselsstraf på 32 måneder i den schweiziske højesteret. Mike Wrainwright blev i januar blevet kendt skyldig i at have betalt mere end hundrede millioner dollar i bestikkelse i Angola til gengæld for lukrative olieaftaler.
Den anden direktør – Cyril Cabanes – som endda har været øverste direktør i det danske datterselskab MorGen Energy, er tiltalt af de amerikanske børsmyndigheder SEC for bestikkelse af indiske embedsmænd – også med hensigt at kapre lukrative opgaver i Indien.
Selskabet har rejst kapital i USA, og det er årsagen til, at den nu kører i USA. Han holdt kun fem måneder som topchef her i Danmark, hvor der også blev lagt mærke til utraditionelle forretningsmetoder. F.eks. at sætte projekter i gang, før der forelå tilladelser, og altså først søge om tilladelserne senere – foruden manglende overholdelse af indgåede aftaler.
Greenwashing
I statens selskaber Evida og Energinet har flere ansatte længe undret sig over, hvordan MorGen Energy og Trafigura på trods af nærmest kriminelle forretningsmetoder blev inviteret ind og accepteret i dansk erhvervsliv – og helt tæt på Dansk Industri og klimaminister Lars Aagaards prestigeplan for brintrøret.
Set i det lys er det måske ikke overraskende, at Trafigura nu er på vej ud af Danmark.
Over for Økonomisk Ugebrev har udtrykt flere brancheinsidere forundring over, at myndighederne omkring brintrøret ikke har opdaget de utraditionelle forretningsmetoder. Selskabet nåede både at blive medlem af Dansk Industri og det Dansk-Tyske handelskammer.
Spørgsmålet er nu, om de danske politiske ambitioner har overskygget forretningspartneres blakkede omdømme og kendte ulovligheder.
Trafigura er i over 150 lande, og sidste år omsatte det multinationale selskab på globalt plan for hele 243 mia. dollar. Overskuddet var godt 3 mia. dollar og egenkapitalen 16 mia. dollar. Men moderselskabet gemmer ofte sit navn bag sine grønne datterselskaber som eksempelvis MorGen Energy her i Danmark, Greenergy, Nala Renewables og Puma Energy. Størstedelen af forretningen kommer stadig fra olie, mineraler og andre meget udskældte industrier, og her synes profitten at veje en del tungere for schweizerne end det grønne image.
I februar 2024 kom det frem, at det ultimativt var Trafigura, der solgte flybrændstof, som juntaen i Myanmar brugte til at bombe sin egen befolkning. Kun en måned senere kom det frem, at Trafigura i al stilhed havde indgået et forlig med det amerikanske justitsministerium og måtte betale 126 mio. dollar for at bestikke embedsmænd i Brasilien til gengæld for aftaler med statsejede brasilianske Petróleo Brasileiro S.A. Petrobas.
I juni 2024 kom et nyt forlig med de amerikanske myndigheder – denne gang U.S. Commodities Future and Trading Commission – for at manipulere med oliepriser og tvinge sine amerikanske ansatte til ikke at dele firmaets informationer med de amerikanske myndigheder. Bøde 55 mio. dollar.
En offentlig undskyldning
En lignende sag kørte også i London nogle år tidligere – i marts 2022 – hvor Shell måtte bøde for ubevidst at have købt olie i Rusland til en kæmpe rabat trods krigen i Ukraine. Mellemmanden var igen Trafigura via selskabets kontorer i Singapore Brussel og Geneve. I den forbindelse væltede endnu flere skeletter ud af skabet – og listen er lang inklusive at mixe olie med giftige kemikalier og videresælge det hele i Vestafrika.
Trafigura er ikke børsnoteret og lever derfor et mere stille liv – bag de otte datterselskaber med typisk meget grøntklingende navne. Det er ejet af 1000 ansatte, som hvert år hæver enorme bonusser.
Carsten Vitoft
