Tendensen til, at passagerer foretrækker at rejse direkte, slår i foråret 2017 for alvor igennem i passagertallene for de nordiske lufthavne. Nye udenrigsruter giver rekordvækst i Oslo og Stockholm, mens væksten i Skandinaviens gamle hub, København, bremser op.

Med stribevis af nye direkte ruter har udenrigstrafikken i lufthavnene Oslo og Stockholm rekordstor fremgang i dette forår, mens væksten i København bremser op i forhold til 2016. I første kvartal steg udenrigstrafikken på Oslos Gardermoen med 18 procent fra april sidste år og på Stockholm Arlanda med 15 procent, mens den steg med 6 procent i København. Udviklingen i Oslo og Stockholm er markant, selvom alle tre lufthavne blev hjulpet af, at påsketrafikken i år faldt i april.

De seneste kvartalstal viser, at Københavns Lufthavn foreløbig kan opretholde en stabil indtjening. Men de centrale forretningsmæssige udfordringer for Københavns Lufthavn og CEO Thomas Woldbye blev endnu mere tydelige. Lufthavnen er presset af to forbundne megatrends i international luftfart – to megatrends, der især i dette forår slår særlig hårdt igennem.

For det første afspejler de seneste væksttal fra de store skandinaviske lufthavne, at lavprisselskaberne ekspanderer og får endnu større betydning for lufthavnene. At væksten er blevet lavere i Kastrup i foråret skyldes for en stor del, at Ryanair i 2016 begyndte at flyve på København og dermed løftede væksten specielt i det år, og væksten i Stockholm og Oslo i år kan til en vis grad forklares med, at Ryanair har flyttet ruter til de to store lufthavne.

For det andet er lavprisselskabernes ekspansion en følge af passagerernes ønsker om at flyve direkte og billigt til deres mål. Svenskere og nordmænd vil ikke over København (hvilket en del sydjyder heller ikke vil, som det fremgår af væksten i udenrigstrafikken i Billund Lufthavn), når de skal til udlandet. Også SAS og andre traditionelle selskaber tilbyder stadig flere direkte ruter fra Oslo og Stockholm. I det seneste halve år er der åbnet stribevis af nye direkte udenrigsruter fra Oslo og Stockholm: Fra Arlanda for eksempel til Delhi, Eilat, Miami, Agadir, Beirut, Addis Abeba og Singapore. Så mens Oslo og Stockholm stadig i en årrække vil have et særligt vækstpotentiale i at trække passagerer fra København, satser Kastrup på moderat og nogenlunde stabil fremgang. En vækstrate på 3 procent om året virker sandsynlig, og moderniseringer og effektiviseringer skal gøre Københavns Lufthavn til en effektiv pengemaskine.
Umiddelbart demonstrerede regnskaberne for første kvartal 2017, at København kan få mindst lige så meget ud af moderat vækst, som Oslo og Stockholm kan få ud af deres udenrigsboom. Afkastningsgraden (driftsresultatet i procent af aktiverne) i København er i det forholdsvist stille første kvartal på annualiserede 12,8 procent, mod 13,3 procent sidste år, hvor afkastningsgraden for hele året nåede op på 17 procent.

Med sit afkast overgår Københavns Lufthavne således det norske lufthavnsselskab Avianor og det svenske Swedavia, der har leveret en afkastningsgrad på henholdsvis 1,2 procent og 6,4 procent i første kvartal. Det lavere afkast i de norske og svenske lufthavnsselskaber kan dog forklares med, at indtjeningen fra de store lufthavne i disse selskaber til dels går til at understøtte den nationale luft-infrastruktur, altså mindre lufthavne rundt om i Sverige og Norge. Københavns Lufthavn formår foreløbig at tilpasse sig luftfartens megatrends og satser på, at den kan blive ved med det. Lufthavnen investerer i disse år 20 mia. kr., så kapaciteten kan udvides til 40 mio. passagerer. Men de andre nordiske lufthavne følger med: Arlanda vil også investere i en kapacitet på op mod 40 mio. passagerer, og Oslo Lufthavn vil løfte kapaciteten til 35 mio. passagerer.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

Tabel kan ses her