Danske institutionelle investorer står efter alt at dømme over for store omvæltninger omkring åbenhed om indholdet i deres aktive ejerskab. Som bekendt har erhvervsministeren bedt Komitèen for God Selskabsledelse at udarbejde en dansk stewardship code, og komitéen har fået to ekstra medlemmer med investorbaggrund.

Formand for Komitéen for God Selskabsledelse, Lars Frederiksen, fortæller i dette interview, hvordan komitéen griber arbejdet an, og hvornår de institutionelle investorer får ”deres egne” anbefalinger efter et følg-og-forklar princip.

ØU: Komitéen har fået til opdrag fra erhvervsministeren at udarbejde en dansk stewardship code i starten af året. Hvor langt er i nået i arbejdet med at udarbejde anbefalingerne? LF: ”Komitéen er i gang med en proces, hvor vi formulerer nogle holdninger til anbefalinger for institutionelle investorer. For tiden holder vi dialogmøder med forskellige interessenter, blandt andet forsikring, pension og lignende. Vi forventer at have indsamlet synspunkter hen mod sommerferien, hvorefter vi i komitéen hen over sommeren og den første del af efteråret vil udarbejde et udkast, vi kan sende i høring til efteråret. Vi forventer at have noget færdigt i år eller i starten af næste år.”

Hvordan ser I den overordnede skitse til de nye anbefalinger? ”Overordnet vil vi ikke genopfinde noget helt nyt, men se på, hvordan man har indrettet anbefalinger for investorer i udlandet, ikke mindst den engelske stewardship code. Afsættet er, at der jo er tale om soft law, hvor investorerne fortsat kan indrette sig som de ønsker, eksempelvis som enten aktive eller passive investorer, eller med egenforvaltning eller outsourcing til en kapitalforvalter. Det vigtige er, at anbefalingerne gerne skulle fremme gennemsigtighed og åbenhed, præcis ligesom hensigten er med anbefalingerne for børsnoterede selskaber.”

Hvis afsættet er de engelske anbefalinger, vil de danske investorer skulle fortælle om hvordan de forvalter deres ejerskab, om de stemmer på selskabernes generalforsamlinger, og hvordan de konkret stemmer? ”Vi ønsker at favne bredt, dvs. også indeksfonde med eksempelvis ETF’er. Men det vil være naturligt, at investorer med aktivt ejerskab også offentliggør, hvordan de har stemt på generalforsamlingen.”

Hvordan vil I afgrænse, hvem der bør forholde sig til anbefalingerne? ”Det bliver nok sådan, at anbefalingerne kommer til at rette sig mod danske investorer, som investerer i danske aktier. Vi kan nok ikke forvente, at anbefalingerne kan gælde udenlandske investorer med investeringer i danske aktier. Grundlæggende retter anbefalingerne sig mod investorer, der investerer på andre folks vegne, dvs. også investeringsforeninger og bankers pensionspuljer.”

Hvad er det overordnede formål med en stewardship code? ”Grundlæggende handler det om at få mere åbenhed om, hvordan institutionelle investorer håndtere deres investeringer med andre folks penge – og altså hvordan de bedriver aktivt eller passivt ejerskab. Det vil i sidste ende også give slutejeren bedre mulighed for at gennemskue, hvordan ens kapital forvaltes. Det gælder også eksempelvis de pensionskasser, som har outsourcet deres kapital til en ekstern kapitalforvalter. Anbefalingerne skal også omfatte rammerne for den slags aftaler.”

EU-kommission har i det kommende aktionærdirektiv fokus på, at nye regler skal fremme investorernes aktive ejerskab, så de som kapitalforvaltere tager deres ejer-rolle alvorligt og holder bestyrelsen i ørene? ”Det er klart, at det vil være naturligt, hvis vi ser samme effekt på åbenhed og skærpet opmærksomhed med en stewardship code, som vi har oplevet med anbefalingerne om god selskabsledelse siden de første anbefalinger fra Nørby-udvalget. I starten var der jo stor modstand, men hen over årene har langt de fleste selskaber taget anbefalingerne til sig, og det er blevet en naturlig del af vores tænkning. Jeg tror det samme vil ske med en stewardship code, og det vil være til gavn for både selskaberne, investorerne og samfundet.”

Økonomisk Ugebrev Ledelse har de seneste mange år bragt artikler om mangel på aktivt ejerskab blandt danske institutionelle investorer, hvor der dog de seneste 1-2 år er sket en markant oprustning, blandt andet i kølvandet på kommende forventede EU-krav og almindelig best practice.

Læs hele udgivelsen her

DEL