Kommentar: ATP-analyse et hjørnespark, går udenom basale problemer

Bringes i søndagens udgave af ØU Finans:

Tidligere chef for Finanstilsynet, Jesper Berg, skal stå i spidsen for en undersøgelse af ATP’s investeringsbeslutninger, men skal ifølge kommissoriet gå helt udenom den overordnede investeringsstrategi. Økonomisk Ugebrev har tidligere flere gange påpeget, at ATP – ligesom de svenske og norske statsfonde – burde underlægges en helt uafhængig årlig evaluering. Men nu er det ATP selv, der fastsætter undersøgelsestemaet. Adm. direktør Martin Præstegaard, som kommer fra den politiske højborg Finansministeriet, undergår derfor rigtig uafhængige kritiske briller. Spørgsmål er, hvorfor undersøgelse kommer lige nu, og om det kan få ”af krogen” skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

ATP er med stor sikkerhed på vej med et af de bedste resultater i årevis efter kæmpegevinsten på salget af Københavns Lufthavne til overpris. Når årsrapporten offentliggøres nu på torsdag, vil det også blive en særlig dag for adm. direktør Martin Præstegaard.

Så bliver det første gang siden hans tiltræden i 2019, at han sandsynligvis kan præsentere et investeringsafkast i nærheden af afkastene i resten af den danske pensionsbranche.

Igen og igen har ATP-chefen de senere år på både pressemøder og i avisspalterne prøvet at forklare, at ATP er en anden fisk. At de stærkt kritiserede afkast fra ATP slet ikke er så dårlige, og at de ikke tåler sammenligning med afkastene i andre pensionsselskaber.

Uden held. Men denne gang er sagen en anden. Og det er efter alt at dømme også deri, svaret ligger, hvis man undrer sig over, hvorfor undersøgelsen først kommer nu – efter flere års voldsom og stigende kritik af ATP’s investeringsafkast.

Først og fremmest vil salget af Københavns Lufthavne bidrage markant til, at afkastet på alternative investeringer i 2024 sikkert går gennem loftet. I flere år har ATP’s afkast på alternativer, altså unoterede aktiver, ligget som det laveste i hele pensionsbranchen.

Men nu kommer det hele ud af ketchupflasken i et stort skvulp. Dette ”opsparede” afkast får ATP altså realiseret i denne kommende uge.

Den officielle nyhed om undersøgelsen af ATP skulle uden tvivl ud hurtigt og inden årsrapporten, så ingen bagefter undrende stiller spørgsmålet, hvorfor man nu skal til at undersøge problemer efter det bedste afkast i årevis.

Derfor skulle det pludselig gå stærkt for ATP med udmeldingen om at undersøge sig selv. Hastværket ses af, at hele undersøgelsespanelet endnu ikke er udpeget – kun Jesper Berg. Det er også overraskende, at analysens konklusioner først skal fremlægges om halvandet år.

Spørgsmålet er, hvorfor det er nødvendigt at afsætte halvandet år til at undersøge nogle afkast og investeringsbeslutninger. Noget man altså gør i Sverige og Norge hvert år, endda med skiftende ekspertpaneler.

Ramt på selvforståelsen

Hvis ATP vil styre processen, er det naturligvis klogt at bevare kontrollen og undersøge sig selv – frem for en ekstern undersøgelse, hvor eksempelvis Finansministeriet udpegede de uafhængige eksperter og selv fastlagde kommissoriet. Det ville være mindre kontrollerbart, og det kunne i sidste ende med massiv kritik af ATP. Det ønsker både ATP og politikerne naturligvis at undgå.

Nu er undersøgelsen skåret til: ATP vil eksempelvis ikke have, at der ses på det grundlæggende problem med garantier, kombineret med at geare investeringerne. Uanset kan man jo godt se på, om andre modellerne fra eksempelvis Sverige eller Norge virker bedre.

Men det sker ikke, for det er op til politikerne, lyder det fra ATP

Derfor ser det ud til, at de eneste nye ting med denne undersøgelse er, at ATP køber sig halvandet år mere med Martin Præstegaard ved roret, og at man erkender, at medierne ikke vil stoppe med at sammenligne ATP med andre i pensionsbranchen.

Så derfor kan man allerede nu godt gisne om nogle af de konklusioner, Jesper Berg vil fremlægge i sommeren 2026.

Velkendt er det, at ATP har forkøbt sig i alternativer, og det får store konsekvenser for afkastet mange år frem. Mange alternativer kan betyde, at de kommer til at fylde for meget i porteføljen, som gør det svært at styrke risikoen effektivt. CBS-professor Jesper Rangvid påpegede allerede faren i 2019, og ATP erkendte det her i Økonomisk Ugebrev sidste forår.

Så er der tabet på den svenske batterifabrik Northvolt, hvor ATP har tabt to mia. kr. i efteråret. Andre kostbare tabersager er Better Energy og måske Green Hydrogen.

Det meste af disse tab bliver dog opvejet af en stor gevinst fra salget af Københavns Lufthavne. Hele denne historie kunne godt ende med, at den nye ATP-udpegede ekspertgruppe vil anbefale, at ATP fastsætter en overgrænse for alternativer, og at kapitalen skal spredes på mange investeringer eller i fonde.

En problemstilling er også ATP’s massive overvægt i danske aktier, og nærmest fravalg af eksempelvis Mag7aktierne, som har været fremragende.

Ekspertgruppen vil næppe sige, at ATP har for mange danske aktier. For det er noget, politikerne er glade for. Og det er let at påvise, at danske aktier over en længere tidshorisont har givet et fint afkast.

Om de udenlandske aktier vil ATP formentlig også få kritik for at have gået helt uden om verdens største aktier. Men også den udvikling bliver nok et spørgsmål om tidshorisont, da det endelig – set med ATP-øjne – er begyndt at halte alvorligt for Mag7.

Og hvis 2025 fortsætter sådan, vil ATP fremstå som en vinder med den strategi.

Centralt i alt dette står, at ATP er i defensiven, og fonden er hårdt ramt på en ellers urokkelig selvforståelse af at høre til blandt de bedste. ATP er slet ikke vant til den behandling, de har fået i medierne de senere år, og forholdet til landets medier er anstrengt.

Det kan undre, at politikerne har valgt at skyde problemerne til hjørne, frem for en gang for alle få ryddet op med en rigtig uafhængig og bred undersøgelse for at fremtidsskifte et moderne ATP.

Carsten Vitoft