På overfladen er vækstbørsen en bragende succeshistorie, hvor der i år vil blive noteret snesevis af nye selskaber. Men desværre er det kun på overfladen. Under den begynder problemerne at tårne sig op. Pas på, at feststemningen ikke blokerer for en helt nødvendig oprydning, advarer chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Nasdaqs First North-børs for unge vækstvirksomheder er langt om længe blevet en bragende succes. Systemet er for tiden så overbelastet, at der er ventetid for, at selskaberne kan blive noteret. Flere af rådgiverne har ekstremt travlt, og det samme har fondsbørsen og de store banker, som står for en del af papirarbejdet. De private investorer står i kø for at spille med på de risikofulde virksomheder, og SMV-virksomhederne har set mulighed for at få risikovillig egenkapital til meget attraktive værdiansættelser.
Så kunne jeg stoppe her og sammen med alle andre glæde mig over, at vi endelig har fået den vækstbørs, som vi i årtier har haft hårdt brug for.
Når jeg alligevel råber vagt i gevær, er det fordi, fundamentet desværre er ved at krakelere. Hvis der ikke snart gribes ind overfor en stribe systemfejl og åbenlyse misbrugsmuligheder, er der stor risiko for, at festen ender som ved to tidligere forsøg på at etablere en vækstbørs. Nemlig at der opstår mistillid til First North som institution, og at både selskaber og investorer holder sig helt væk. Det ville være rigtig ærgerligt.
Skal vi undgå at ende der, er der brug for snarlig action på en stribe felter: For det første skal Nasdaq OMX være langt grundigere i evalueringen af, hvilke selskaber man vil have ind i det fine selskab, og til hvilke værdiansættelser. På denne opgave er fondsbørsen stordumpet. NASDAQ er en privat forretning, der gerne vil tjene penge. Og ledelsen får sikkert ekstra bonus, jo flere selskaber der noteres. Men det er ekstremt kortsigtet så bare at lukke næste alle ind.
For det andet kommer der flere nye selskaber ind, som ikke skal have Finanstilsynets godkendelse på prospektet, fordi emissionsbeløbet er under prospektkravet. Her bør indsættes en ekstra grundig evaluering fra fondsbørsens side. Og endnu bedre en slags uafhængig certificering.
For det tredje skal fondsbørsen stramme gevaldigt op om certified advisors, som er en slags hjælpere for de nye First North-selskaber, både i noteringsprocessen og derefter. Der er efterhånden mange eksempler på, at de har svigtet totalt, både omkring kvalitet og grundighed i oplysninger i prospekt eller virksomhedsbeskrivelse. Fondsbørsen bør både være grundigere omkring, hvem den godkender som rådgivere, og den bør også sikre, at de lever op til spillereglerne. Som et minimum burde certified advisors skulle godkendes af Finanstilsynet, så rådgiverne faktisk kan miste deres tilladelse. Fondsbørsen har ikke været denne rolle voksen.
For det fjerde skal der derfor være et lang skrappere tilsyn med certified advisors, og om de lever op til almindelige børsspilleregler. Det gør de i mange tilfælde ikke. Selvom oplysningskravene til First North-selskaber er mindre end for selskaberne på hovedmarkedet, skal de også leve op til den gyldne grundregel for selskaberne på ethvert børsmarked. Nemlig, at når der er kursfølsom information, skal den straks videreformidles til markedet. Her kikser de fleste certified advisors big time.
For det femte bør der oplyses langt mere præcist om værdiansættelser på selskaber ved noteringen, forudsætninger bag værdiansættelsen, værdiansættelsen på sammenlignelige selskaber, både børsnoterede og eventuelt unoterede selskaber, der har fået funding fra uafhængige investorer. Oplysningerne om grundlaget for værdiansættelser i de fleste nye First North-noteringer er stærkt mangelfulde, og i nogle tilfælde også nærmest kriminelt vildledende. Ja, det ligner tyveri ved højlys dag. Det vil de private investorer ikke finde sig i i længden.
Økonomisk Ugebrev har haft fat i en del First North-selskaber, hvor vi har set ugler i mosen. Ikke for at hænge nogen ud, men for at gøre opmærksom på de mange misbrugsmuligheder. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at First North-selskaber er meget høj risiko, men prisen, de nye aktionærer betaler, skal jo også afspejle dette.
På baggrund af ovenstående vil Økonomisk Ugebrev nu intensivere vores analyse af nye og gamle First North-selskaber. Vi har næsten fra start kortlagt – og afsløret – store problemer i selskaber som Conferize, NPinvestor, Waturu og senest Valuer, hvor vi er tilbøjelige til at putte alle fire selskaber i samme kategori. Vi er også begyndt at grave i nogle af de andre First North-selskaber, og vi er faktisk chokerede over, hvad vi ser. Mere herom i næste udgave af Økonomisk Ugebrev Finans.
