Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Finans

Kommentar: Har ATP opgivet en tillidsfuld dialog med medierne? – hvis ja, er der behov for en ny ledelse

Morten W. Langer

mandag 21. september 2026 kl. 9:46

Martin Præstegaard

Denne weekend udsendte investeringsdirektør Mikkel Svenstrup fra ATP et opsigtvækkende opslag på sociale medier: Sidste uges medie kritik af en potentiel bonus på 884 mio. kr. til de ansatte er forfejlet, og den kan højst nå 44 mio. kr. set med ATP øjne. Forskellen er til at føle på til trods for, at selv 44 mio. kr. kan føles som en høj bonus, hvis man tager ATP’s afkastet i betragtning. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at ATP nu må ty til sociale medier for at få ørenlyd, med en korrigerende fortælling, som virker rimelig og saglig. Problemet er, at ingen danske medier længere vil lægge spalter til en ellers troværdig ATP-fortælling, og det er et kæmpeproblem for ATPs ledelse, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar  

Lige som man tror, det ikke kan blive værre for de pressede topfolk i ATP, så kommer der nye historier om voldsomme bonusser til interne kapitalforvaltere i ATP. Nu handler det om en mulig guldbonus, som ATP og mediet Finans kriges om:

Finans skriver, at der kan være udsigt til en ny bonus på 884 mio. kr. ATP hævder den blot kan være 44 mio. kr. ATP har nok ret, men det er der ingen i offentligheden, der opdager.

For forholdet mellem ATP og landets erhvervsmedier er nu så nedbrudt, at ATP må nøjes med at kommunikere med omverdenen via investeringsdirektørens LinkedIn (LINK). Så i stedet for at budskabet når til alle danskere i et landsdækkende medie, er publikum til den relevante fortælling nu kun investeringsdirektørens vennekreds.

”Fremstillingen er ekstremt misvisende. Guldbonus” og hundredvis af millioner til medarbejdere. Så er forargelsen sikret. Overskrifterne og artiklerne er selvfølgelig dækket af med ”potentielt”, ”op til” og andre forbehold. Men de forbehold gør ikke fremstillingen retvisende. Et beregnet honorar i et tænkt fremtidsscenarie bliver fremstillet som udsigten til en personlig milliongevinst for ATP-ansatte skabt af ATP,” starter investeringsdirektør Mikkel Svenstrup fra TAP sit indlæg.

De 884 mio. kr. stammer tilsyneladende fra en fortrolig præsentation. Altid lidt af et scoop for et medie at få indsigt i finansverdenens interne forhandlingsnotater, så klart der er ren historie.

Men hvorfor har ATP ikke forklaret sagens rette sammenhæng til Finans inden historien blev offentliggjort i stedet for bagefter at fortælle ”sandheden” til finansdirektørens vennekreds?

Måske fordi det ikke længere er muligt at være i dialog med ATP. Det er mange år siden, at det blev taget af bordet. Nu hedder det ”send dine skriftlige spørgsmål”, så sender vi et helt generelt svar, hvor vi ikke forholder os til spørgsmålene. Så ovenstående måtte jo ske før eller siden, og det er sikkert heller ikke sidste gang, det sker.

Før i tiden havde det også været lidt af et scoop med et interview med nummer to i en af landets største pensionsselskaber, der går direkte i rette med en konkurrent – her Finans. Men ATP har brændt alle broer i mediebranchen. Der er ikke længere så mange løsninger at vælge imellem, så Mikkel Svenstrup nøjes nu med sine venner på LinkedIn.

”Beløbet er et beregnet samlet honorar i ét muligt fremtidsscenarie under en ny ejer. Scenariet forudsætter betydelige investeringer fra nye eksterne investorer og meget høje fremtidige afkast. Hvis det hypotetiske scenarie bliver til virkelighed, vil den del af honoraret, der kan henføres til ATP’s investeringer, udgøre 44 mio. kr. Over en periode på 17-20 år. Altså 44 mio. kr. fra ATP’s investeringer. Ikke 884 mio. kr.,” skrev han denne weekend.

 

På tålt ophold

Rækken af medie- og kommunikationsbrølere fra ATP er voksende. Sidste gang blev jeg som journalist for Økonomisk Ugebrev udelukket fra præsentation af årsrapporten for at være for kritiske og ”ødelægge” den god stemning på pressemøderne.

”Siden sidste årsregnskab har vi ændret en del i setuppet internt hos os og i processen omkring regnskaberne. Ved den lejlighed er der også kigget lidt på, hvem der har været med på pressemøder de sidste par gange, hvad vi har brugt af ressourcer, og hvad det har kastet af sig,” skrev kommunikationsdirektøren til ØU som begrundelse for afvisningen. Ja, det er alle danskernes pensionsfond, der skriver sådan – hvilket naturligvis er dybt problematisk.

Det er ærlig snak, men vist ikke helt gennemtænkt, og ATP valgte da også undskylde offentligt efterfølgende. Men det siger noget om, hvad det er for nogle ting, der nu har skabt en dyb troværdighedskløft mellem erhvervsmedierne og ATP.

På et fodboldhold ryger træneren, hvis tingene ikke fungerer. I ATP er både topledelsen og kommunikationsafdelingen intakt gennem flere år. Det er næsten som om, at de alle holder hinanden i hånden og synger, mens båden er ved at gå ned. Måske håber de på, at medierne snart vågner op, og fyrer alle de journalister, som går rundt og skriver forkerte tal, bonusser og artikler.

Efter sigende er Mikkel Svenstrup en dygtig investeringschef omgivet af stor respekt. Spørgsmålet er derfor, om han ikke burde bruge alle sine kræfter på at vende afkastet i ATP, som er årsag til alle disse problemer i Hillerød. Og om hans evner ikke er spildt på kommunikationsopgaver som ovenstående, hvor han igen i øvrigt fremhæver, hvor høje afkast ATP og ATP-PEP har skabet over de seneste år.

Lige som adm. direktør Martin Præstegaard gør det på hvert eneste pressemøde, og som ØU hver eneste gang udfordrer. Der er ikke længere nogle i hele landet, der mener, at ATP har skabt et godt afkast de senere år – altså andre steder end i ATP.

Hvis den historie skal ændres, troværdigheden genfindes, så skal de nok tænke mere som et fodboldhold oppe i ATP – og se at få lavet nogle indskiftninger. Det er trods alt mennesker, det handler om.

 

LINKS

 

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7506736553533059072/

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank