Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond med en formue på godt 50 mio. kr. og årlige uddelinger i millionklassen går ifølge eksperter glip af store investeringsafkast på grund af dårlige investeringsvalg. Det er landets største bank, Danske Bank, der er forvalter af fondens midler. Danske Bank har investeret kongefamiliens midler i bankens egne investeringsforeninger, hvor indtjeningen for banken er højere, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Tre ud af seks investeringsforeninger, som ligger i fonden, har direkte tabt penge over de seneste fem år. Den bedste af de seks investeringsforeninger i fonden har haft svagere afkast end sit eget benchmark-indeks i ni ud af ti år.
Det er dyster læsning at scrolle igennem det seneste årsregnskab for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, som navnet stadig er, efter kronprinsen er blevet til konge.
”Det er til stor undren, at alt er placeret gennem Danske Invest og dermed efter Danske Invests valg af to fonde, der er administreret af Goldman Sachs. Denne undren skyldes, at investeringsfondene ikke er de bedste på markedet med tre ud af fem stjerner i Morningstar. Når en investeringsfond alene får tre stjerner, er det udtryk for en middel præstation, og når sammenligningen sker mod andre lignende investeringsfonde i Europa, så findes der alternativer, som klarer sig bedre på afkast og omkostninger,” siger uafhængig investeringsrådgiver Marianne Thørs fra rådgivningsfirmaet Confida.
Faste bestemmelser om valg af forvalter og typer af investeringer i Kongens Fond kan muligvis forklare det opsigtsvækkende valg af investeringsfonde i Danske Invest. Men det ændrer ikke på, at der er tale om nogle af bankens mest middelmådige og dyre investeringsforeninger.
”Investeringsfondene ligger efter deres benchmark på afkast. Det er forvalteren, som vælger, hvilket benchmark de ønsker at måle afkastet op imod. Og selv når forvalteren, som her, vælger et benchmark, lykkes det ikke at opnå et bedre eget resultat end benchmarket.”
Videre siger Marianne Thørs: ”Alle investeringer er aktivt forvaltede. Dette er helt ok, hvis den aktive forvaltning resulterer i et bedre afkast end det passive alternativ, men det er ikke tilfældet her. Omkostningerne er relativt høje i de fleste investeringsfonde, og det er også delvist forklaringen på, at investeringsfondene ligger efter deres benchmark.”
De svage afkast og højere omkostninger kan ikke undgå at sætte sig negativt direkte i fondens uddelinger, vurderer chefredaktør Jakob Thomsen fra fondsmediet Fundats.
”I almindelige fonde som kongens går afkastet efter administrationsomkostninger fuldt ud til almennyttige eller velgørende uddelinger. Lavere afkast eller overpris for investeringsprodukterne går derfor direkte fra uddelingerne til de vedtægtsbestemte formål – i dette tilfælde er det for eksempel de hjemløse, Foreningen Cancerramte Børn og Alzheimerforeningen,” siger han.
Sorte og grønne fonde
Fonden har rødder helt tilbage til 1972 og Dronning Ingrid. Den 14. januar 1972 stiftede Dronning Ingrid “Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål”, og den 25. oktober 1988 oprettede H.M. Kongen “Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks Fond” med provenuet fra sin 18-års-mønt.
Den 26. januar 2006 stiftede D.M. Kongeparret “Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond” med provenuet fra bryllupsmønten, udgivet i anledning af parrets bryllup den 14. maj 2004, kan man læse på Kongehusets hjemmeside.
Med virkning fra den 1. januar 2011 er de tre fonde så lagt sammen under navnet “Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond” med både Kong Frederik og Dronning Mary i bestyrelsen. Ugebrevet har søgt aktindsigt i fondens regnskaber.
Og her kan man se, at det ikke er første gang, de har haft udfordringer med investeringerne. I 2024 afdækkede Jakob Thomsen, at fonden havde investeret i nogle af verdens største olieselskaber, trods kongehusets grønne profil.
De sorte investeringer fik kritik for at have investeret i nogle af verdens mest beskidte aktier. Men knap har kongehuset skilt sig af med de sorte investeringer over mod en mere grøn profil i artikel 9-investeringsforeninger, efter EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger, før der igen rejses kritik af forvaltningen af fondens midler.
Alle de kongelige fondes aktier ligger i dag i investeringsfonden Global Sustainable Future hos Danske Invest. Fondens aktuelle sammensætning kan ses på Danske Invests hjemmeside, og det er ikke opløftende læsning. Kongehusets velgørende fond betaler 0,99 pct. i årlige omkostninger til Danske Bank, der altså ikke lykkes med at slå sine benchmark overhovedet.
”Kongehuset drøfter løbende sammensætningen af fondenes investeringer med Danske Bank, som forvalter kongehusets værdipapirer. Investeringerne foretages ud fra aftalte rammer, der skal sikre ansvarlige investeringer inden for både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier,” oplyser kongehusets kommunikationsafdeling.
I bagklogskabens klare lys
Afkast og omkostninger er muligvis ikke så centrale for kongehuset, hvor det næppe er svært at rejse flere penge, og det handler muligvis meget mere om image og offentlig profil. Det ændrer dog ikke ved, at der kunne deles flere penge ud til velgørende formål, hvis investeringsforeninger bliver skiftet ud til det bedre, lyder det fra en af landets mest erfarne investeringseksperter, Mads Christiansen, CEO i investeringsfonden NewDeal Invest.
”Hvis fondens formål er at gøre mest muligt funktionelt godt i verden, kræver det også, at fondens formue skaber et godt afkast. Og her kan der opstå et paradoks. Man kan blive nødt til at gå på kompromis med ønsket om kun at investere i det, man opfatter som moralsk godt, for i stedet at investere i det, der rent faktisk virker. I bagklogskabens lys havde det eksempelvis været godt, hvis fonden havde investeret bredt i et verdensindeks og opnået et højt langsigtet afkast,” siger han.
Til gengæld kan spørgsmålet rejses, hvorfor en professionel aktør som Danske Bank ikke sikrer Kongehuset de bedste investeringsprodukter på markedet. Men den problemstilling er velkendt, forklarer Jakob Thomsen. Velgørende fonde i Danmark skal have pengene bestyret af en godkendt forvaltningsafdeling, og Danske Forvaltning, som det hedder i Danske Bank, sidder nærmest uudfordret på dette marked.
”Det er en almindeligt kendt problemstilling, der skyldes, at fondslovens bestemmelser om styring og anbringelse af fondes midler giver en kraftig konkurrencefordel til en lille kreds af statsgodkendte forvaltningsafdelinger i bankerne. Vi ved, at Danske Bank sidder på over halvdelen af markedet for almene fonde, der er dækket af de samme regler som umyndiggjorte personer,” siger han.
Men ansvaret er alene den enkelte fondsbestyrelses. Man er ikke forpligtet til at investere fondens formue i samme bankkoncern, som bestyrer fondens midler.
”Der findes 3.000 til 4.000 af den slags små, uddelende fonde. Ofte er der tale om bestyrelser, der arbejder gratis eller for et lavt honorar. Derudover er det min vurdering, at det ikke er investeringskompetencer, der ligger til grund for udpegninger til fondsbestyrelser. Almennyttige fonde har ingen ejere til at holde øje med ledelsen, og bestyrelsen er ofte selvsupplerende,” siger Jakob Thomsen.
Ugebrevet har sendt listen af investeringsforeninger til Danske Bank og stillet spørgsmålene om, hvorfor de valgte investeringsafdelinger er ratet så dårligt på Morningstar. Kongehusets bedst ratede investeringsforeninger ligger nr. 46 ud af 100. Den med flest penge i ligger nummer 80 ud af 100. Og om det ikke er muligt for rådgiverne i Danske Forvaltning at anbefale kongehuset bedre eksterne investeringsforeninger. Men banken takker nej til at deltage med begrundelsen, at man ikke diskuterer kundeforhold.
”Ud over det almindelige problem med manglende kundemobilitet i banksektoren har vi i fondssektoren en række systemiske forhold, der gør, at fondenes formuer ikke bliver investeret optimalt. Det ville være en god ide at indføre en forpligtelse for fondsbestyrelserne til at konkurrenceudsætte deres formuepleje på samme måde, som det sker i de store, professionelt drevne fonde. Det ville uden tvivl give flere penge til gode, almennyttige formål,” slutter Jakob Thomsen.
Carsten Vitoft
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
