Konkurrencerådet vurderer, at det halter med konkurrencen omkring mæglerrådgivning på pensionsmarkedet. Konklusionen bekræftes af, at de store pensionsmæglere de seneste år har tjent kolossale og overnormale profitter med årlige afkast helt op mod 70 pct. Pengene går til vederlag til de danske partnere og pensionsmæglernes amerikanske ejere. Fagbevægelsen kræver politisk indgreb.
Konkurrencerådets nylige rapport om forholdene på pensionsmarkedet peger på alvorlige problemer med uvildigheden hos landets største mæglere, og nu viser det sig også, at mæglere kan have udnyttet dette spillerum til at fyre godt op under deres egen økonomiske indtjening.
En regnskabsanalyse, udarbejdet af Økonomisk Ugebrev, viser, at de største danske mæglerhuse over en årrække har tjent rigtig mange penge. Alene landets største mægler, Willis Tower Watson, har over en årrække tjent over 1 mia. kr. på at rådgive almindelige danskere om deres pensionsopsparing. Mæglerfirmaets forretning af egenkapitalen har ligger på gennemsnitlig 62 pct. årligt over de seneste 15 år. Størstedelen af pengene er udbetalt i udbytter til Willis børsnoterede amerikanske moderselskab.
LØNMODTAGERE BETALER
Analysens konklusioner får nu fagbevægelsen til kæde problemerne med mæglernes uvildighed og mangel på effektiv konkurrence sammen med deres høje indtjening.
”Politikerne er nødt til at gribe ind over for mæglernes dobbeltroller. Vores medlemmer skal kunne stole på, at de får en uvildig rådgivning. Men desværre virker det som om, nogle mæglere har meget svært ved at finde et etisk kompas, der virker. At vi så tilmed ser mæglere med milliardoverskud tyder på, at konkurrencen reelt er sat ud af spil på bekostning af danske lønmodtagere,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund.
”Det virker vanvittigt og helt ude af proportion. Det slår endnu engang fast med syvtommersøm, at der må gribes ind overfor mæglere, som uhæmmet profiterer på vores medlemmers pensionsindbetalinger,” lyder reaktionen fra sektorformand Simon Tøgern fra HK Privat.
Økonomisk Ugebrev har gennemgået årsrapporterne over de seneste 15 år for landets tre største mæglerhuse, der tilsammen sidder på størstedelen af markedet for pensionsrådgivning. Analysen viser, at disse mæglere årligt har en forrentning af deres egenkapital på op mod 70 pct. i de gode år og ned til 20 pct. årligt i den lave ende.
Konkurrencerådets formand, professor Christian Schultz fra Københavns Universitet, har selv peget på mæglernes dobbeltroller som et stort problem, hvis konkurrencen ikke fungerer blandt mæglerne. Konkurrencerådets kritik af mæglernes dobbeltroller er særligt gået på, at mæglerne lever af at holde udbud af pensionerne for medarbejderne i danske virksomheder.
Altså løbende skønhedskonkurrencer, hvor pensionsselskaber som Danica og PFA så kan vinde opgaven. Her rådgives virksomhedernes ledelser, og de ved godt, hvad sådan noget skal koste, og indtjeningen herfra er ikke prangende.
Derfor har mæglerne de senere år rettet øjnene mod en anden og mere lukrativ opgave: Den løbende rådgivning af medarbejderne. Men denne opgave sender mæglerne ikke i udbud, da de hellere selv vil tjene på den.
Det er her, Konkurrencerådet peger på manglende konkurrence. Willis har da også erkendt, at det er her, man tjener langt de fleste penge, hvilket udmønter sig i koncernens høje forrentning af egenkapitalen på 62 pct.
”Meget høje profitter er jo typisk en indikator for, at konkurrencen ikke virker. Det kan man måle på mange måder. Men typisk ser man det på størrelsen af forrentningen af egenkapitalen. Er vi oppe i et niveau på 30 til 40 pct., er det højt. En anden forklaring kan være, at man bare er super dygtige til at drive sin virksomhed,” siger Christian Schultz. Men det høje overskudsniveau gælder også for de andre mæglervirksomheder, Mercer og AON, hvor AON dog også har haft underskud i enkelte år.
”Det er hævet over enhver tvivl, at man ikke kan løse rådgiveropgaver med to kasketter på. Har rådgiveren det, er det jo ikke rådgivning, men noget salgsagtigt. Det er også konkurrenceforvridende. Derfor er det helt på sin plads, at myndigheder og lovgiver nu griber ind. Faktisk er det jo helt grotesk, hvor mange der skal have fingrene i kagedåsen. Pension, kapitalforvaltning og rådgivning herom er så uigennemskueligt, at markedet simpelthen ikke kan konkurrere omkostningerne ned. Det er dybt skadeligt for danskerne,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.
MILLIARDOVERSKUD
Samlet handler det om ikke så få penge endda: I årsrapporten for holdingselskabet bag Willis Tower Watsons danske aktiviteter fremgår det, at selskabet de seneste femten år hvert eneste år har realiseret et tocifret millionoverskud. Over 15 år summer det sammen til lige over 1 mia. kr.
Dette selskab er ejet af moderselskabet i London, der igen er børsnoteret i USA. Selskabet er kun ejer af 85 pct. af de danske aktiviteter, så i realiteten er overskuddet tættere på 1,2 mia.kr. De sidste 15 pct. er formentlig ejet af den danske ledelse som partnere i virksomheden. Det har Willis danske ledelse dog ikke ønsket at bekræfte.
Men er det tilfældet, er der vitterlig tale om en god forretning for både de danske og engelske ejere. I samme periode er der nemlig udbetalt 555 mio. kr. i udbytter til de udenlandske ejere, mens det ser ud til, at de danske partnere har delt godt 300 mio. kr. oven i deres normale løn og bonus. Men heller ikke dette har Willis ønsket at oplyse, ligesom man ikke vil oplyse antallet af partnere i virksomheden.
På den måde er gennemsigtigheden i Willis Tower Watson meget lav i årsrapporterne. Der findes dog mere information hos konkurrenterne i AON og Mercer. Her ligger forrentningen af egenkapitalen over tid lige så højt i Mercer og en anelse lavere i AON.
Men både AON og Mercer sender i de typiske år også tocifrede millionudbytter til deres amerikanske moderselskaber. Mercer går så godt, at man de seneste par år sendte henholdsvis 11 og 12 mio. kr. i udbytte til det børsnoterede amerikanske Marsh & McLennan-moderselskab, hvilket må anses pænt højt i betragtning af, at mæglerbranchen har nogle af de højeste lønninger i Danmark. De 24 medarbejdere havde en gennemsnitsløn lige omkring 950.000 kr. årligt, men var altså også i stand til at indtjene en halv mio. kr. mere per hoved, så der var råd til udbyttet til ejerne. Og kravet fra de amerikanske ejere er hårdt: Selv om AON i sidste årsrapport realiserede et underskud, skulle selskabet stadig betale millionudbytte til moderselskabet.
De gennemsnitlige lønomkostninger i AON er med godt 900.000 kr. årligt lidt mindre, men stadig en god del over pensionsbranchen, hvor man ligger lige omkring 800.000 kr. Et niveau der i øvrigt fik konkurrencerådet til at reagere med en kommentar om, at det kunne være et tegn på, at konkurrencen heller ikke fungerede tilstrækkeligt der. Hverken Willis Tower Watson eller Mercer er vendt tilbage på Ugebrevets henvendelser.
Konkurrencerådet ser svag konkurrence hos mæglerne
Ved næsten alle mæglerudbud placeres rådgivningen i sidste ende hos mægleren. Hovedparten af pensionsmæglerne tilbyder rådgivning af virksomhedernes medarbejdere mod betaling, og det typiske forløb for et udbud er, at den efterfølgende servicering/rådgivning af opsparerne placeres hos den mægler, der gennemfører udbuddet. Det er sket i mere end 90 pct. af de seneste godt 550 gennemførte udbud.
De største mæglere står for rådgivning på stort set alle deres udbud. Denne praksis medfører en de facto-fravælgelse af pensionsselskabernes egen rådgivningsydelse, da pensionsselskaberne er tvunget til at byde ind på en ordning, hvor det på forhånd er lagt fast, at mægleren skal stå for den efterfølgende rådgivning. Det kan være et problem, fordi rådgivningsopgaven dermed ikke konkurrenceudsættes effektivt. Særligt fordi fravælgelsen af pensionsselskabernes rådgivningsydelse sker før udbuddets gennemførsel, dvs. på et tidspunkt hvor virksomheden ikke kender sammensætningen af pensionsselskabernes ydelse og prisen herfor.
Kilde: Uddrag og pluk fra Konkurrencerådets rapport: ”Konkurrencen på det danske pensionsmarked”
