Konkurrencen i realkreditten får stadig dumpekarakter

Politikere, myndigheder og realkreditinstitutter har det seneste år på ingen måde formået at skabe indtryk af bedre og mere konkurrence i realkreditten. Tværtimod. I årets survey om realkredit dumpes konkurrencen endnu mere end i sidste års undersøgelse.

Hele 55 procent af låntagerne i realkreditten mener, at konkurrence mellem institutterneer sat fuldstændig ud af kraft. Det er flere end i Økonomisk Ugebrevs undersøgelse sidste forår, hvor 47 procent vurderede at der ”slet ikke” var reel konkurrence. Med respondenterne, der vurderer, at der ”i mindre grad” er reel konkurrence, er den samlede andel, som ser konkurrenceproblemer, aktuelt 91 procent af realkreditkunderne, mens andelen sidste år var 88 procent.

Over de seneste år har skiftende erhvervsministre igangsat initiativer, som skulle øge konkurrencen. Sidste forår kom erhvervsminister Brian Mikkelsen med en ny politisk aftale om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet. Men denne aftale bliver altså stordumpet af låntagerne og anses for at være uden reel effekt på konkurrencen.

Læs også: Protesterne over realkreditten vokser fortsat

I Økonomisk Ugebrevs årlige undersøgelse er der også spurgt om, hvorvidt låntagerne anser det for nødvendigt med maksimalpriser på bidragssatser i en overgangsperiode, indtil der skabes reel konkurrence. Andelen af låntagerne, der mener, at dette myndighedsindgreb er vigtigt eller meget vigtigt, er det seneste år steget fra 84 procent til 88 procent.

Læs også:  Kapital- og venturefonde værre ramt end under finanskrisen

Som det fremgår af tekstboksen, har et folketingsflertal for få måneder siden afvist et beslutningsforslag om netop om at skærpe tilsynet med realkredittens bidragssatser. Låntagerne synes tydeligvis, at politikerne svigter, fremgår det af surveysvarene: ”Jeg vil meget gerne have svar fra politikerne om, hvordan man på baggrund af forventede stramninger kan få lov til at hæve bidragssatser, men ikke sænke den igen, når ændringerne viser sig ikke at komme. Ligeledes kan jeg ikke forstå, at bidragssatserne er hævet med næste 80 procent de seneste ti år, samtidig med at udbetalingerne fra realkreditselskaberne er de højeste nogensinde. Politikerne virker ligeglade med almindelige borgere og hvordan de rammes af disse forhøjelser.”

Læs også: Nykredits topledelse får store hug for Kundekroner

Konkurrencerådet kom som bekendt med en kritisk rapport om konkurrenceforholdene i realkreditten sidste sommer. Indtil videre er der ikke kommet nogen forslag fra erhvervsministeren i relation til de stillede forslag. I et svar til Folketingets erhvervsudvalg fra oktober sidste år skriver ministeren blandt andet, at ”han vil vurdere forslagene i den nærmeste tid.” Ifølge ministeriet kommer der en udmelding om eventuelle politiske initiativer i løbet af en måneds tid.

Læs også: Overvældende flertal ønsker en ny realkreditiudbyder

Flertal imod at tøjle realkredittens bidragsstigninger

Så sent som i december 2017 stemte et flertal i Folketinget mod et beslutningsforslag om myndighederne skal have mere hånd i hanke med realkredittens bidragssatser. Som det fremgår af Konkurrencerådets rapport og besvarelserne i Økonomisk Ugebrevs nye survey er den generelle opfattelse, at der er tale om monopol-lignende forhold i realkreditten. Beslutningsforslaget fra EnhedslistenAlternativet og SF lød blandt andet sådan: ”Folketinget pålægger regeringen inden den 15. oktober 2018 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne ændringer i administrative forskrifter med henblik på at indføre et skærpet tilsyn med pengeinstitutter og realkreditinstitutter, hvad angår deres begrundelser for at hæve bidragssatserne, og tilsyn med hvorvidt anvendelsen af denne merindtægt sker i overensstemmelse med den afgivne begrundelse. En særlig tilsynsmyndighed under f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal således fremover vurdere, om der er en saglig begrundelse for, at bidragssatsen hæves. En saglig begrundelse for at hæve bidragssatsen er, at lovgivning pålægger banken eller instituttet yderligere kapitalkrav, eller at der på grund af tab på udlån er et ekstraordinært behov for at hæve bidragssatsen. Et ønske om øget indtjening til ejerkredsen er således ikke en saglig begrundelse for at hæve bidragssatserne.” Forslaget blev nedstemt af et bredt folketingsflertal bestående af VenstreDansk FolkepartiSocialdemokratietkonservativede radikaleog Liberal Alliance.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her