Rådet har offentliggjort sin årlige beretning. Konkurrencestyrelsen skriver herom: ”Blandt fokusområderne er implementering af de netop vedtagne bestemmelser i konkurrenceloven og flere større sager om misbrug af dominerende stilling. Samtidig føres et større antal retssager ved domstolene i forlængelse af, at kompetencen til at føre disse sager er overgået til Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2021. Det fremgår af beretningen, at Konkurrencerådet blandt andet vil have fokus på den finansielle sektor, digitalisering, konkurrencebegrænsende regulering og den grønne omstilling. Konkurrencerådets økonomiske rammer og seneste resultater er også beskrevet i beretningen. De økonomiske rammer inden for konkurrencelovens område har været omtrent uændrede de seneste fem-seks år, og der er blevet tilført flere opgaver.”
Sten Thorup Kristensen