Kunstigt lange opsigelsesfrister ved omlægning af realkreditlån får nu Konkurrencestyrelsen til at rette fokus mod problemet. Alle udbyderne har de samme lange frister på to måneder, selvom konkurrencen burde have ført til kortere frister. Teknisk set kan institutterne håndtere opsigelser på under en uge. Det vil kunne spare den enkelte låntager for op til 20.000 kr. ved en låneomlægning. Men så ville institutterne gå glip af indtægter fra kurssikring på et trecifret millionbeløb.
De kunstigt lange opsigelsesfrister er et levn fra fortiden og baseret på it-systemer i institutterne, der er omlagt for mange år siden. Opsigelsesfristerne kan koste de enkelte låntagere store femcifrede beløb i ekstra omkostninger ved hver omlægning af realkreditlån. Eksperter vurderer, at konkurrencen mellem institutterne burde have ført til kortere opsigelsesfrister. Men det er altså ikke sket.
Økonomisk Ugebrev beskrev i seneste udgave problemstillingen. Og nu retter Konkurrencestyrelsen søgelyset mod de uforklarligt lange opsigelsesfrister, der altså er uden praktisk eller teknisk begrundelse.
[irp posts=”874845″ name=”Dyre, lange opsigelsesfrister på realkreditlån”]
”Konkurrencestyrelsen er optaget af de ting, der hæmmer mobiliteten på realkreditmarkedet. Og det kan ikke udelukkes at en unødig lang opsigelsesfrist vil hæmme mobiliteten,” siger kontorchef Niels Enemærke fra Konkurrencestyrelsen til Økonomisk Ugebrev.
Niels Enemærke fastslår, at f.eks. opsigelsesfristerne er et konkurrenceområde, og at det derfor kan være i strid med reglerne, hvis tidsfristerne er et resultat af aftaler mellem realkreditinstitutterne. Viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen fra Finans Danmark afviste i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev, at brancheforeningen kan blande sig i, hvordan de enkelte institutter håndterer opsigelsesfristerne. Faktum er dog, at der i årtier ikke været konkurreret på området. Heller ikke efter Værdipapircentralen for fire år siden lavede en række it-tilpasninger til internationale standarder. Her valgte alle de danske realkreditudbydere, ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger, at fastholde de nuværende indfrielsesfrister på to måneder.
[irp posts=”861039″ name=”Nyt BRFtiltag kan hæmme konkurrencen på realkreditlån”]
”Det er et område, der generelt har vores opmærksomhed. Nu vil vi holde øje med, hvad der sker og så vil se, om det giver anledning til, at vi skal tage initiativer,” siger Niels Enemærke. I branchen er der tydeligvis ikke fuld klarhed over, at netop opsigelsesfristerne er et konkurrenceområde. Niels Enemærke påpeger, at realkreditudbyderne har den mulighed, at de over for Konkurrencestyrelsen kan anmelde et påtænkt samarbejde, så Konkurrencestyrelsen kan give en ikke indgrebserklæring til tiltag, der styrker konkurrencen og kommer forbrugerne til gode.
Meldingen fra Konkurrencestyrelsen viser, at realkreditudbyderne nu selv har mulighed for at lave om på de nuværende lange frister. Sker det ikke, så kan udbyderne til gengæld forvente, at Konkurrencestyrelsen vil se nærmere på det. Niels Enemærke kan ikke på nuværende tidspunkt præcisere, hvordan det kunne ske.
[irp posts=”853210″ name=”Minister skal nu rette forslag om realkreditkonkurrence”]
KUNDER KAN SPARE OP TIL KR. 20.000
Indehaver Søren Ejlertsen fra den uafhængige rådgiver Realråd er positiv over meldingerne fra Konkurrencestyrelsen. ”Vi hilser det velkomment, for den nuværende praksis koster låntagerne enorme beløb i form af differencerentebetaling. En nedsættelse af opsigelsesfristen fra to måneder til f.eks. 14 dage vil kunne spare mange kunder for 10-20.000 kr. ved en konvertering. Så det vil være en kæmpe gevinst for låntagerne, hvis fristerne bliver forkortet,” siger Søren Ejlertsen.
[irp posts=”840983″ name=”Minister i pinligt forsøg på sminke realkreditforslag”]
Det nye fokus på branchens helt ensartede og meget lange opsigelsesfrister er kommet efter, at Boligejernes RK, der arbejder på at etablere en ny realkreditudbyde, r i deres præsentationsmateriale går efter en opsigelsesfrist på kun én måned. Fristen på to måneder er et levn fra dengang, der eksisterede papirobligationer, og hvor den enkelte obligation – uanset stykstørrelse – enten blev udtrukket eller ikke udtrukket. Men nu udtrækkes præcis samme andel af en beholdning, og stykstørrelsen er reduceret til en øre.
For låntagerne ligger besparelsen ved en kortere frist i, at låntagerne typisk betaler renter i en overlapsperiode fra salg af gamle obligationer til køb af nye obligationer. Her skal låntagerne i realiteten betale renter på både gamle og nye obligationer, da placeringsrenten af provenuet på de nye obligationer for tiden er negativ. Dermed lider kunden et betydeligt rentetab i form af de såkaldte differencerenter. Aktuelt er denne rente omkring fire procent, og for et lån på to mio. kr. er det ca. 10.000 kr. på halvanden må-ned.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
