Kontormarkedet er corona-ramt, men optimisme om fremtiden

Tema om Top 40 Ejendomsselskaber 2020: Hvis hjemmearbejde forbliver en norm, vil det give virksomhederne mulighed for at opsige en del af deres nuværende kontorlokaler. Men i modsat retning trækker, at virksomhederne også har lært, at der skal være større afstand mellem medarbejderne – også under møder. Storrumskontorernes æra synes at være forbi i denne omgang.

2020 kunne have været et superår for udlejere af kontorer – især de københavnske af slagsen. Efter et slut-2019 med stilstand faldt udbudsprocenten (som udtrykker hvor stor en del af det samlede kontorareal, der er udbudt til leje, altså tomgang) med en hel procentpoint i første kvartal. Samme tendens sås på Sjælland, viser tal fra Ejendomstorvet.dk.

Men det var også først langt henne i kvartalet, at coronakrisens realitet gik op for virksomhederne, og i det følgende kvartal steg tomgangen igen. Da der højest er nogle få, der har nået at forlade lejemål så hurtigt, er det formentligt et udtryk for, at mange af dem, som var på vej til at underskrive lejekontrakter, nåede at hive i nødbremsen.

Optimering af pladsbehov
Når og hvis de potentielle lejere stadig er på banen, når verden har normaliseret sig, skal de træffe beslutninger med et nyt sæt erfaringer og vilkår i bagagen. Et af dem er, at mange medarbejdere har vænnet sig til at arbejde hjemmefra. Det giver alt andet lige behov for færre kvadratmeter kontorer. Det lyder måske ikke af så meget, hvis f.eks. 5 eller 10 pct. mere af kontorarbejdet efter coronakrisen vil foregå i medarbejdernes hjem. Men hvis virksomhederne formår at optimere deres kontorer efter det, kan det blive meget synligt på tomgangsprocenterne, og dermed på ejendomsselskabernes indtjening.

Alligevel giver to af de største ejendomsselskaber, Jeudan og Dades, over for Økonomisk Ugebrev udtryk for fortrøstning. Hos Jeudan understreger adm. direktør Per Hallgren, at det efter hans mening er for tidligt at konkludere noget om, hvilke nye tendenser der måtte stå tilbage efter coronakrisen. Men af de tilbagemeldinger, han får fra sine folk i marken, fremgår det, at der også er forhold, der får kunderne til at tænke, at den enkelte medarbejder skal have mere plads på kontoret.

”Vi fornemmer, at mange virksomheder ønsker mere plads mellem skrivebordene. Det udtrykker behov for flere enkeltkontorer og kontorer med to-fire medarbejdere. Vi har stadig kunder, der ønsker storrumskontorer. Men vi kan godt mærke, at nogle, som tidligere hældte til dem, i dag hælder til kontorer med færre medarbejdere. Og så hører vi, at nogle ikke ønsker at sidde skulder ved skulder under møder, så de små, stramme mødelokaler er uønskede,” siger Per Hallgreen.

Han er også skeptisk over for, hvor meget det bliver til med hjemmearbejdet, for, som han udtrykker det: ”Én ting er, hvad virksomhederne vil – noget andet hvad medarbejderne vil.” Og de fleste vil gerne have social omgang med kolleger; et ønske man som arbejdsgiver må leve op til, hvis man vil stå sig godt i konkurrencen om arbejdskraften.

Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, oplever i store træk det samme som sin kollega i Jeudan. Altså at gennembruddet for hjemmearbejde ikke er så voldsomt, når det kommer til stykket, og at der er efterspørgsel efter flere kvadratmeter pr. medarbejder, der faktisk møder på arbejdspladsen. Men selv hvis summen af de to tendenser skulle være i ejendomsbranchens disfavør, vurderer han, at det vil ligge inden for det, der kan håndteres uden større tab.

”En ændring af markedet vil forløbe over en længere, for ikke at sige mangeårig, periode. De fleste bestående lejekontrakter kan man jo ikke nødvendigvis ændre fra det ene år til det andet. Og hvis argumentet er, at virksomhedernes arealbehov skulle falde, vil det være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og det vil i øvrigt være i begrænset omfang således at forstå, at lejeomkostningen for de fleste fylder meget begrænset i det samlede billede. Så jeg forventer ikke, at kontormarkedet vil blive disruptet, hverken på kort eller mellemlangt sigt,” siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

Sten Thorup Kristensen