Kortsigtet investeringsfokus undergraver pensioner

Finanstilsynets formand kritiserer pensionsselskaber for at have et ”overdrevent” fokus på kortsigtede afkast i takt med de nye markedsrente produkter bliver mere udbredte.

I sidste ende betyder det lavere pensioner. Professor Carsten Tanggaard mener, det er et stort problem.

En række pensionseksperter advarer nu om et alt for stort fokus på kortsigtede investeringsafkast til ugunst for landets pensionsopsparere. Overgangen til nye markedsrente produkter har nemlig medført en slags ”kvartalskapitalisme”, hvor pensionsselskaberne i forsøget på at tiltrække nye kunder fokuserer alt for meget på kortsigtede afkast fra kvartal til kvartal. Det var Finanstilsynets formand Henrik Ramlau-Hansen, der på tilsynets nylige konference om markedsrente satte fokus på problemet: Markedsrente fører til et overdrevent fokus på kortsigtede afkast, sagde han.

Væsentligt med langsigtet adfærd
”For pensionsopsparerne er det vigtigste, hvilken ydelse de kan forvente, når de går på pension. Derfor er det væsentligt, at selskaberne har en langsigtet investeringsadfærd og fokuserer på en veldiversificeret portefølje, som er robust over for udsving på de finansielle markeder – frem for at tænke i kortsigtede afkast for at positionere sig i forhold til konkurrenterne.

Et eksempel på det er køb af renteafdækning, som i år med faldende rente giver større formueafkast, men som ikke betyder noget for forbrugerens ydelse som pensionist,” siger Henrik Ramlau-Hansen til Økonomisk Ugebrev.

Pres på kortsigtet performance
Med markedsrente produkternes indtog er der sket en langt større bevægelighed på pensionsmarkedet. Men samtidig er der også en langt større åbenhed om de enkelte selskabers afkast. Og det øger presset for kortsigtet performance, selv om pensionsopsparing er langsigtet.

”Fokus på kortsigtede afkast er et meget stort problem. Man kan ikke konkurrere på investeringsafkast. Sammenligningerne drukner i støj. Det er en hård erkendelse, men ikke desto mindre korrekt. Det medfører, at forbrugerne foretager meningsløse omkostningsfyldte valg, der leder til skuffede forventninger og ulighed i pensionslivet,” siger professor Carsten Tanggaard fra Århus Universitet til Økonomisk Ugebrev.

Resultatet er, at investeringsdirektører begynder at løbe efter aktiver, der performer nu og her for at ligge godt i de sammenligninger som både foretages af medier og af pensionsmæglerne, når de hjælper firmakunder med at vælge pensionsselskab til deres medarbejdere.

”Jeg er helt enig i, at der fokuseres alt for meget på kvartals afkast og årsafkast, som helt fejlagtigt tilskrives dygtighed og kendskab til de underliggende forhold, der skaber afkast. Man bør se på afkastet over en periode, og også gerne, hvad der har skabt afkastet,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Lavere afkast – højere omkostninger
Problemet erkendes også i pensionsbranchen. Her forsøger man at investere langsigtet, men samtidig er det også svært ikke at udnytte, hvis man ligger godt i kortsigtede afkastsammenligninger. ”Jeg kan i virkeligheden ikke sige, jeg er langsigtet investor, da der er så meget fokus på det kortsigtede afkast. Problemet er, at utroligt mange kunder ser afkastet på daglig basis på apps, og falder aktiemarkedet i en periode, får vi utroligt mange henvendelser fra folk, der bliver nervøse for deres pensioner. Der ligger en underlig forventning om, at man på kvartalsvis basis skal være den bedste,” siger investeringsdirektør Anders Svennesen fra Danica.

Hans kollega Ralf Magnussen fra AP Pension er enig: ”Der er ingen tvivl om, at der er et meget kortsigtet fokus på afkast, og det gør det endnu mere vigtigt, at man har bestyrelsens opbakning til alligevel at turde investere langsigtet. Men det er klart, at performer man dårligt på kort sigt, er det da noget, der bliver diskuteret i bestyrelsen,” siger han.

Skift i produkter
Ligger man som selskab dårligt i sammenligningerne kan det være fristende at pille lidt ved sammenligningerne. Det er set i flere selskaber, at når et produkt klarer sig for dårligt i en periode. Så lukker selskaberne simpelthen produktet. PFA har således været gennem to forskellige markedsrente produkter, før PFA Plus blev lanceret. Det første produkt klarede sig ikke godt. AP Pension har netop lukket deres billige Basic produkt og lanceret et nyt. Og Danica ændrede for få år siden også deres markedsrente produkt.

Der er sikkert helt valide årsager til sådanne skift af produkter. Men det betyder også, at det bliver endnu sværere at sammenligne den langsigtede performance mellem selskaberne, som altså er den vigtigste for kunderne. Produkternes historiske afkast enten slettes eller kan ikke sammenlignes. ”Enten må branchen selv løse det her, eller også må der lovgives. Enten beslutter branchen sig for at konkurrere på alle andre aspekter end afkast – eksempelvis forsikringsdækninger og individuelt tilpassede pensioner. Eller også beslutter branchen at lave nogle ordentlige pensionsprognoser, der drives af stramme investeringspolitikker,” siger Carsten Tanggaard.

Han mener en anden mulighed er regulering: ”Pensionskassernes investeringspolitik skal bastes og bindes. Maksimal fokus på indekseret investering i børspapirer. En vis frihed på en mindre del til alternative og OTC investeringer. Men med stor forsigtighed. Kan de ikke selv finde ud af det må der regulering til,” slutter professoren.

læs hele udgivelsen her

Carsten Vitoft