Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kritik af Nordeas arbejde med menneskerettigheder

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 17. oktober 2023 kl. 17:40

Nordea støtter kritik af tilsyns håndtering af nedsparingslån

AkademikerPension og AP Pension har sammen med 45 andre institutionelle investorer underskrevet en erklæring, der retter en skarp kritik af internationale storbankers arbejde med menneskerettigheder. Bag­grunden er, at en rapport konkluderer, at internationa­le storbanker ikke i tilstrækkelig grad har politikker og procedurer på plads til at sikre menneskerettigheder.

Den hollandskbaserede ngo BankTrack har i en årrække udgivet benchmark-rapporter, der evaluerer internati­onale storbankers arbejde med menneskerettigheder. Den seneste rapport konkluderer, at 38 af de 50 under­søgte banker har implementeret under halvdelen af FN’s vejledende retningslinjer for menneskerettigheder og er­hvervsliv – det gælder bl.a. Nordea. Danske Bank er ikke med i undersøgelsen.

Ifølge rapporten er den manglende implementering pro­blematisk, da FN’s retningslinjer for menneskerettigheder er et minimumskrav, som alle virksomheder bør leve op til. Rapporten har fået en gruppe på 47 institutionelle investo­rer, bl.a. AkademikerPension og AP Pension, til at udstede en erklæring, hvori de retter en skarp kritik af banksektoren.

Klar opfordring

Anna Maria Fibla Møller, chef for ansvarlige investerin­ger i AP Pension, siger: ”Den finansielle sektor, heriblandt os selv, er forpligtede til at bruge vores indflydelse som katalysator for en bæredygtig udvikling i forhold til bl.a. respekt for menneskerettighederne. Derfor er det bekym­rende at se, at verdens største banker stadig har lang vej igen, når det handler om at identificere, håndtere og rede­gøre for potentielle og aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder, som er afledt af deres aktiviteter.”

Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i Aka­demikerPension, understreger, at der med den finansielle sektors særlige indflydelse følger et særligt ansvar.

”Rapporten peger på, at bankerne generelt skal oppe sig væsentligt for at leve op til de internationale retnings­linjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Da banker gen­nem finansiering og investering har mulighed for at på­virke markedet, er det vigtigt, at bankerne tager højde for menneskerettighedsrisici,” siger Troels Børrild.

AkademikerPension og AP Pension investerer i en række af de storbanker, der omtales i BankTrack-rapporten. Aka­demikerPension investerer bl.a. i JP Morgan Chase og Gold­man Sachs, der begge befinder sig i den tunge ende af listen med en score på henholdsvis 3 og 2,5 point ud af 14 mulige. Helt i bund ligger fire kinesiske banker, der ikke formår at score ét eneste point – det gælder bl.a. China Construction Bank og ICBC, der begge er på AP Pensions beholdningsliste.

Økonomisk Ugebrev har spurgt de to danske pensi­onskasser til deres investeringer i de pågældende stor­banker: Har BankTrack-rapporten haft nogen konsekven­ser, eksempelvis i form af dialog med bankerne?

”Som investorer byder vi undersøgelser som BankT­rack-rapporten velkomne, da de fungerer som gode ana­lytiske redskaber, der kan guide vores investeringsanaly­ser, stemmeafgivelser og strategier for aktivt ejerskab for de selskaber, vi investerer i. BankTrack-rapportens resul­tater er således noget, vi vil tage med videre i vores en­gagement med de relevante selskaber i rapporten,” siger Anna Maria Fibla Møller.

Stemmer på generalforsamlinger

På vegne af AkademikerPension oplyser Troels Børrild: ”Vores samarbejdspartner til dialoger med internationale selskaber, EOS at Federated Hermes, har været i dialog med hovedparten af bankerne i BankTrack-rapporten på vores og andre kunders vegne. Vi stemmer desuden hvert år på bankernes generalforsamlinger og kan den vej rundt være med til at lægge et pres på bankerne.”

Nordea får samlet set 5,5 point ud af 14 mulige – hvilket fører til en placering i midten af listen.

Nordea skriver i en kommentar til Økonomisk Ugebrev: ”Som den største bank i Norden (…) tager vi dette ansvar alvorligt, og vores arbejde med menneskerettigheder samt socialt ansvar styres af FN’s vejledende principper om er­hvervsliv og menneskerettigheder og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Hensynet til menneske­rettighederne er en integreret del af Nordeas etiske prin­cipper, og vi lægger vægt på løbende at opdatere vores po­litikker og samtidig forbedre vores due diligence-processer for menneskerettigheder i tråd med FN’s vejledende prin­cipper om forretning og menneskerettigheder.”

Claus Strue Frederiksen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank