Kritik af strammere kompetencekrav til bankbestyrelser

Finanstilsynet møder heftig modstand mod forslag om at stramme ”Fit & Proper” regler, som skal sikre stærkere kompetencer i bankernes bestyrelser. Tilsynet fastslår, at de danske regler halter efter udlandets, og at svage bestyrelser var en del af forklaringen på den danske bankkrise. Finans Danmark kalder forslagene for indblanding i ledelsesretten og DI ønsker at fastholde de aktuelle regler.

Finanstilsynet går på politiske listefødder ved først at have udsendt et såkaldt diskussionspapir til høring blandt berørte brancheorganisationer, som opfølgning på en konference sidste efter-år om samme emne. I diskussionspapiret ”Fit & Proper regler i gode tider” fastslår Finanstilsynet direkte, at ”Danmarks måde at håndtere kravene på er anderledes og til dels mindre indgribende, end hvad der gælder i en række af vores nabolande og i forhold til, hvad der følger af internationale vejledninger.”

Især Finans Danmark og Dansk Industri (DI) ønsker at fastholde de aktuelle regler, fremgår det af høringssvarerne. Velkendt er det, at der allerede er taget visse initiativer for at skærpe bankbestyrelsernes kompetencer. Men de synes ikke at have haft stor effekt på valget af nye bestyrelsesmedlemmer og udskiftning af mindre kvalificerede medlemmer af bankbestyrelserne. Den nye bestyrelsesuddannelse gennemføres uden eksamen, hvorved der ikke opnås indsigt i personernes kompetencer og vidensniveau. Desuden skal kun helt nyvalgte medlemmer gennemføre uddannelsen, så den får ikke indflydelse for den store gruppe af ”gamle” bestyrelsesmedlemmer.

Økonomisk Ugebrev har i tidligere artikler påvist, at mange af de danske provinsbanker fortsat er domineret af gårdejere, folkeskolelærere og andre lokale borgere uden faglige spidskompetencer inden for bankdrift, finans, investering, regnskab eller anden konkret bankrelevant fagviden. Hensynet til ”den lokale” forankring dominerer altså fortsat bestyrelsernes sammensætning i mange lokalbanker.

Finanstilsynet skriver, at der før og under finanskrisen var bankbestyrelser, der svigtede og at ”kompetencerne var utilstrækkelige”. Det samme konkluderede det såkaldte Rangvid-udvalg, som så på årsagerne til finanskrisen.

Desværre er der kun sket en langsom opkvalificering af bankbestyrelserne, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægninger. Mange lokalbanker har stadig dominerende bankkonger uden særligt stort fagligt modspil fra ”deres” bestyrelser. At der fortsat er store huller i osten omkring kvaliteten af kreditgivningen og de interne kontroller, fremgår også af de løbende tilsynsredegørelser, Finanstilsynet offentliggør efter tilsynsbesøg i bankerne.

DEN DANSKE ELASTIKREGEL

Et kernepunkt i tilsynets forslag er, at man i højere grad skal vurdere det enkelte bestyrelsesmedlems faglige kompetence, i stedet for den danske elastikregel om, at bestyrelsen som helhed skal besidde de nødvendige kompetencer. Hvor den skarpe fagkompetence egentlig er, glider på den måde ud mellem stolene i bestyrelseslokalet. Bundlinjen er da også, at Finanstilsynet i diskussionspapiret lancerer nogle ret radikale forslag, hvilket må opfattes som et vink med en vognstang til politikerne om, at ”noget må gøres” før næste bankkrise begynder at tage form.

For det første foreslås det, at Finanstilsynet skal kunne møde op og deltage i bankernes bestyrelsesmøder, angiveligt for at få et billede af kvaliteten af debatten og de enkelte medlemmers bidrag. Både Finans Danmark og DI tordner mod forslaget.

Finans Danmark synes dog at have misforstået hensigten med tilsynets deltagelse og skriver: ”Hvis Finanstilsynet deltager i bestyrelsesmøder i virksomhederne, rejser der sig en række meget principielle spørgsmål; herunder hvilken rolle tilsynet har på møderne, om tilsynsmedarbejderen har handlepligt, hvis medarbejderen vurderer, at bestyrelsen træffer en beslutning på forkert/ufuldstændigt grundlag eller i strid med regler eller politikker, hvordan man forholder sig til det efterfølgende ansvar, hvis noget går galt – kan en beslutning siges at være godkendt af Finanstilsynet, hvis tilsynets repræsentant har deltaget i mødet.”

DI skriver i høringssvaret, at ”DI anser det tvivlsomt, om det vil tilføre merværdi at afholde bestyrelsesmø-der med Finanstilsynets tilstedeværelse, og om en evt. merværdi står mål med ulemperne. DI er enig i notatets bemærkninger, bl.a. om, at bestyrelsesmøder med Finanstilsynets tilstedeværelse nemt kan få en proforma-lignende karakter, der ikke giver et retvisende billede af bestyrelsens faktiske virke.”

For det andet vil Finanstilsynet interviewe kandidater til bankbestyrelser for at få bedre indblik i kvalifikationer. Finans Danmark skriver hertil, at ”Finans Danmark stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvilke forhold tilsynet mener, at interviews kan afdække, og som ikke kan afdækkes efter den nuværende fremgangsmåde. Det synes at være forhold af mere subjektiv og personlig karakter – forhold som efter Finans Danmarks vurdering rettelig bør indgå i virksomhedernes rekrutteringsproces.”

Videre hedder det fra Finans Danmark, at ”Man skal endvidere være opmærksom på, at interviews som led i fit & proper vurderingerne vil være ressourcekrævende. Det vil dels forlænge godkendelsesprocessen, ligesom det vil stille særlige krav til de medarbejdere, der skal gennemføre interviewene, afhængig af, hvilke forhold Finanstilsynet ønsker belyst. Brug af interviews gør alt andet lige vurderingerne mere subjektive, og det bringer Finanstilsynet meget tæt på rekrutteringsprocessen.”

DI er ”generelt betænkelig ved at Finanstilsynet bliver inddraget i virksomhedernes rekrutteringsproces så direkte, som via forudgående interviews. DI kan støtte notatets bemærkninger om, at interviews må forventes at være forbundet med et øget ressourceforbrug både hos det pågældende ledelsesmedlem eller nøgleperson, den relevante virksomhed og Finanstilsynet, samt at godkendelsesprocessen vil blive forlænget. DI er endvidere enig i notatets bemærkning om, at den viden, der opnås gennem interviews, ikke altid er objektiv konstaterbar.”

For det tredje lægger tilsynet op til en grundigere direkte vurdering af de enkelte bestyrelsesmedlemmers kompetencer, modsat i dag, hvor kompetencerne blot skal være opfyldt af en samlet bestyrelse. Finans Danmark vil gerne bibeholde den løse fortolkning af kompetencer: ”Men selvom man kortlægger individuelle kompetencer, er det afgørende at fastholde det grundlæggende princip om, at en bestyrelse fungerer som et kollektivt organ, hvor medlemmerne tilsammen skal besidde de nødvendige kompetencer til at drive virksomheden forsvarligt.”

DI skriver videre, at DI er umiddelbart betænkelig ved, at der indføres krav om meget detaljeret kortlægning af kompetencer og ansvar i ledelserne i de finansielle virksomheder, hvis det som anført i notatet, medfører ændringer i det selskabsretlige princip om, at ansvaret for virksomhedens ledelse og drift påhviler henholdsvis bestyrelsen og direktionen som kollektive ledelsesorganer. En sådan detaljeringsgrad forekommer ikke at være proportional.”