Kurshop ved CEO-skifte er oftest et godt varsel

Kåre Schultz’ til- og fratrædelse i Lundbeck affødte kraftige kursreaktioner. Men er kurshop og kursfald ved CEO-skifte præcise varsler for den efterfølgende ledelsesperformance og kursudvikling? Økonomisk Ugebrev har set på CEO-skifter i store danske børsnoterede selskaber siden 2012.

Når udnævnelsen af en ny topchef får en aktie til at stige, er det i de fleste tilfælde et godt varsel for fremtiden: Efterfølgende vil aktien typisk stige yderligere, og i mange tilfælde vil den outperforme markedet. Det omvendte – et kursfald ved udnævnelse eller exit – er imidlertid et mindre præcist varsel.

Økonomisk Ugebrev har undersøgt kurseffekten i de 26 large cap-selskaber, der inden for de seneste fem år har meddelt CEO-skifte: Den umiddelbare virkning på den første dag efter meddelelsen, virkningen et halvt år efter og virkningen frem til den forgangne uge (se skema). Det bliver en alt-andet-lige undersøgelse med de begrænsninger, det sætter. Alligevel afslører undersøgelsen en tendens. En tendens, som Lundbecks Kåre Schultz er et godt eksempel på.

TIDLIGT SIGNAL TIL BESTYRELSER

Da Kåre Schultz den 11. september meldte sin afgang fra Lundbeck, faldt aktien med 13,8 procent. Kursbevægelsen, da Schultz gik, er gennem de seneste fem år kun overgået af den stigning på 19,8 procent, som han blev hilst med, da Lundbeck 6. maj 2015 kunne meddele, at han var blevet ansat.

Netop denne stigning viste sig at være et korrekt forvarsel for den efterfølgende kraftige kursstigning. Markedets første indtryk har gennem de seneste fem år ofte vist sig at være rigtig. I hvert fald kan bestyrelser med rimelighed se det som et tegn på, at de har valgt rigtigt, hvis kursen går op ved udnævnelse af en ny CEO.

Der er adskillige eksempler fra de seneste fem år. Da f.eks. meddelelsen i 2016 kom om, at Søren Skouafløste Nils Smedegaard Andersen i A.P. Møller-Mærsk, førte det også til et kraftigt kurshop, som efterfølgende blev efterfulgt af yderligere kursstigninger. Det samme mønster sås, da Thomas Borgen i 2013 efterfulgte Eivind Kolding i Danske Bank, og i særdeleshed da Anders Runevad i 2013 efterfulgte Ditlev Engel i Vestas.

Alle de ti topchef-udnævnelser i danske large cap-selskaber, der siden 2012 er blevet hilst med en omgående kursstigning, er blevet efterfulgt af mærkbare kursstigninger frem til september 2017. De otte har endda outperformet de øvrige large cap-aktier.

Omvendt er der ikke helt den samme automatik. Jo, udnævnelsen af Carsten Hellmann som topchef i ALK, Casper von Koskull i Nordea, Pernille Erenbjerg i TDC og Lars Fruergaard Jørgensen i Novo Nordisk blev umiddelbart mødt med kursfald, og de er blevet efterfulgt af yderligere kursfald frem til denne uge.

INSIDERE OG OUTSIDERE

Men her er interessante undtagelser: Cees de Jongs udnævnelse i Chr. Hansen i 2013 blev hilst med et umiddelbart kursfald, det samme blev Anders Colding Friis’ udnævnelse i Pandora, Britt Melby Jensens i Zealand Pharma, Cees ’t Harts i Carlsberg og Jesper B. Jørgensens i Royal Unibrew.

Men disse udnævnelser blev så efterfulgt af kursstigninger på længere sigt, selv om kun Chr. Hansen med Cees de Jong og Royal Unibrew med Jesper B. Jørgensen (der nu allerede er fyret igen) klart har outperformet markedet.

Det er karakteristisk, at det især er udnævnelsen af outsidere, der ikke kommer fra samme land, samme branche eller virksomhed, og som slet ikke eller dårligt er kendte i investormiljøet, som kan føre til umiddelbare kursdyk – og som efterfølgende kan give en positiv overraskelse. De er altså blevet mødt med usikker skepsis i markedet, måske først og fremmest fordi markedet ikke kender dem særlig godt. De har ikke før været i direkte kontakt med analytikere og investorer i de børsnoterede selskaber.

Det sikreste valg er dog en insider: Af de ti, hvis udnævnelser på både kort og lang sigt medførte kursstigninger, var de seks insidere fra samme branche (i Danmark) eller virksomhed.