Læren fra 2016: Barsk kapitalisme ind i C20-top

Status 2016: Med ledelsesudskiftninger i Mærsk og Novo Nordisk har Danmarks store virksomheder i 2016 demonstreret, at vanskelige tider bedst imødegås ved at handle i overensstemmelse med krav om forandring fra markedets professionelle investorer.

”Markedet” er det nye usynlige medlem, som i 2016 i endnu højere grad end tidligere har haft betydning for bestyrelserne i store danske virksomheder. Selv de rige og magtfulde fonde, der står bag koncerner som A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk har bøjet sig for markedet, eller rettere: Markedets interesser og ønsker for disse store virksomheder falder tilsyneladende i stigende grad sammen med fondenes. Fondene har opgivet deres særlige ideer, og de er i endnu højere grad begyndt at dyrke en main stream shareholder value – ideologi, viser udviklingen i 2016.

At verden kan forandre sig på uventede måder, er en konstatering, der efter 2016 næsten er blevet banal. Det er nok så interessant at iagttage, hvordan virksomhederne så reagerer på den type udfordringer, som de seneste år har budt på med stagnation og hårdere konkurrence på mange markeder, fald i olieprisen og med en ændret global dagsorden i kølvandet på Brexit og valget af Donald Trump.

Hvert år er der også selskabsspecifikke begivenheder, der i særlig grad præger det store danske erhvervsliv, og altså ikke de vilkår, som verden byder dem: I 2014 var det uden tvivl konkursen i OW Bunker, som skabte en udbredt tvivl om kapitalfonde og deres recepter. For 2015 fremstår chefskiftet i Lundbeck og Kåre Schultz’ effektive turnaroundplan som en kandidat til den vigtigste begivenhed, fordi den usædvanligt tydeligt viste, hvor hurtigt et chefskifte og en konsekvent plan kan få effekt på virksomheder, der synes fanget af stagnation.

Chefskifte i Danmarks to ikon-virksomheder.
Netop eksemplet fra Lundbeck peger da også frem mod 2016. Her er der to begivenheder, der konkurrerer om titlen som den vigtigste forandring i de store danske virksomheder: Det chefskifte, der blev varslet i Novo Nordisk og måske især chefskiftet og den helt nye strategi i A.P. Møller-Mærsk. De initiativer, som disse toneangivende virksomheders bestyrelser dermed har taget, afspejler nogle generelle tendenser, som sandsynligvis vil brede sig yderligere.

Handlekraften bliver demonstrativ. Med udskiftningen af topcheferne har bestyrelserne for Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk pludselig demonstreret ny handlekraft indadtil og udadtil. I Novo Nordisk fandt ledelsesskiftet sted efter adskillige års vaklen og tagen tilløb. Man kan se udviklingen i disse selskaber som deres forsøg på nu konsekvent at indfri forventninger, der længe har ligget i markedet.

Løsenet er: Gør det markedet anser for logisk, og gør det nogenlunde hurtigt. Markedet er i endnu højere grad blevet det usynlige men magtfulde bestyrelsesmedlem.

Strategisk fokusering forstærkes. Mere specifikt samler koncernerne nu kræfter og prøver at skabe stærkere positioner på udvalgte markeder, og satse på særlige globale kompetencer. Det er naturligvis en tendens, der har været i gang i mange år, men den har fået et kraftigt skub frem i 2016. NKT Holding tog egentlig et initiativ med opkøbet af ABB’s højspændings-kabelforretning, der betyder, at NKT’s to divisioner Cables og Nilfisk nu hver for sig er store nok til at blive børsnoteret selvstændig. I december styrkede Maersk Line på samme måde sin containerforretning forud for den opsplitning af A.P. Møller-Mærsk, der vil betyde en fokusering af koncernen mod containertransport.

Fondene bliver mindre sære. Investorernes interesser bliver mere entydige. Mens opsplitningen af NKT Holding ikke kommer som noget chok fra den shareholder value-venlige NKT Holding-bestyrelse, så er den planlagte opsplitning af A.P. Møller-Mærsk en større overraskelse. Danmarks største koncern har taget et spring i retning af mere hensyn til de mest almindelige shareholder value-synspunkter, efter at koncernen i årevis har sunget konglomeratets pris.

Det er et spring, der illustrerer, at de store fonde i stigende grad ser deres rolle som moderne porteføljeforvaltere og ikke længere som forvaltere af en historisk bestemt samling af aktiver med særlige traditioner og måder at drive forretning på.

Dermed falder forskellige investorgruppers interesser i højere grad sammen, end de gjorde tidligere. Det samme spring aner man i udskiftningen i toppen af Novo Nordisk, en udskiftning som i høj grad synes udløst af et pludseligt tilbageslag i aktiekursen.

Samtidig med, at de store fonde samt de rige familier og deres investeringsselskaber i disse år ser ud til at få større indflydelse, så bliver fondene mindre sære, mindre paternalistiske og mere afkast-orienterede.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen