Langt de fleste banker presses på rentemarginalen

En håndfuld banker formåede sidste år at øge rentemarginalen, trods faldende korte renter og fortsat pres på marginalerne for at tiltrække de gode solide udlån. Banker med størst udlånsvækst har typisk oplevet størst pres på rentemarginalen, viser Økonomisk Ugebrevs årlige Bankrating.

Tilsyneladende er det ikke omkostningsfrit at forfølge en ekspansiv strategi med åbning af filialer og et ønske om at øge det samlede udlån. Flere af de banker, som sidste år præsterede størst udlånsvækst, oplevede også det største fald i rentemarginalen. Eksempler på denne udvikling er Djursland Bank, Middelfart Sparekasse, Spar Nord og Sparekassen Sjælland-Fyn. De måtte sidste år bide i det sure æble og acceptere et gennemsnitligt fald i udlånsmarginalen på over en halv procent.

Middelfart Sparekasse og Sparekassen Djursland måtte se rentemarginalen dykke med hele 0,9 procent. Men det er altså tilsyneladende også nogle af disse banker, som er mest udlånsvillige, og det er endda til faldende udlånsrenter. Billedet bekræftes af Nationalbankens rentestatistik, som eksempelvis viser, at udlånsrenten på helt nye udlån er betydeligt lavere end den gennemsnitlige udlånsrente.

Altså er bankerne i mange tilfælde tvunget til at acceptere lavere udlånsrenter, end de ellers er vante til – for at honorere den ønskede udlånsvækst. Noget tyder dog på, at bankerne stadig stiller meget høje krav til låners soliditet og indtjeningsevne, for at begrænse de underliggende kreditrisici. Dette er antageligt blevet forstærket af de nye hensættelsesregler, hvorefter bankerne faktisk skal hensætte fra dag ét på nye udlån.

En stribe banker har dog også formået at øge eller fastholde deres gennemsnitlige rentemarginaler. Eksempelvis ved at give renteskruen et ekstra nøk op eller ved ikke at tilbyde lavere renter på nye udlån, som flere andre banker gør. Vestjysk Bank har øget marginalen med 0,2 procentpoint, og Nykredit Bank og GrønlandsBanken med 0,1 procent.

Hele 16 af de 40 undersøgte banker har begrænset faldet i rentemarginalen til 0,2 procentpoint eller derunder. Blandt bankerne, hvor kunderne i gennemsnit ikke har fået glæde af sektorens ellers faldende udlånsmarginal, er blandt andet Sydbank, Danske Bank, Alm. Brand Bank og Jyske Bank.

Større fald i rentemarginalen har ramt Spar Nord, med etfald på 0,7 procentpoint, og Lån & Spar Bank og Ringkøbing Landbobank med 0,6 procentpoint. SparNord skriver i årsrapporten blandt andet, at ”i Danmark ser vi trods højkonjunkturen ikke en meget stor investeringslyst – særligt ikke i erhvervslivet. Mange virksomheder fortsætter med at nedbringe deres gæld frem for at investere i nye aktiviteter eller anlæg. Det betyder også, at kampen om nye udlån er meget hård. Og det er derfor nødvendigt konstant at tiltrække nye kunder for at få udlånet til at vokse. (…) Samlet kan vi konstatere, at der er meget stor konkurrence i et ekstremt presset rentemiljø.”

Samlet set kan det dog være en formildende omstændighed, at Nationalbankens data viser en opbremsning i de faldende rentemarginaler i den første del af 2018 (læs også artikel i denne udgave om de kommende Q1-regnskaber fra bankerne s. 8). Med de vigende økonomiske ledende indikatorer for europæisk økonomi, samt en eskalerende handelskrig mellem Kina og USA, er der næppe udsigt til, at hverken ECB’s korte renter eller obligationsrenterne kommer højere lige foreløbig. Især højere korte renter kan på sigt give et markant løft til bankernes indtjening.