Langt til at Danmark er ”et iværksætterland i verdensklasse”

Regeringen fremlagde forleden de mest perspektivrige forslag i flere årtier til at accelerere iværksætteriet gennem forbedrede rammevilkår. Ifølge oplægget sættes der ca. 1 mia. kr. årligt af til forbedrede rammevilkår. Men der er lang vej til at opfylde ambitionen, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar, hvor han kommer med nogle forslag.

I oplægget, med titlen ”Et iværksætterland i verdensklasse”, er den store klump, at udbytteskatten på unoterede porteføljeaktier fjernes (ti-procent-reglen) til en årlig pris på 400 mio. kr. Også den udskældte lagerbeskatning, ”skatten fra helvede,” justeres, så beskatning kan ske efter realisationsprincippet i en femårig periode efter en børsnotering. Det koster kun 10 mio. kr. i tabte skatteindtægter om året, da det er en likviditetsforskydning af skatten.

Problemstillingen består dog med, at selskabsinvestorer kan blive brandbeskattet af penge, de ikke har tjent. Det vil være risikoscenariet, hvis der kommer store kursudsving fra sjette år efter en børsnotering eller derefter.

Overraskende vilje

Problemet med tidligere udskrevne lagerskat-regninger håndteres ikke bagudrettet, så der en stribe investorer, som har betalt lagerskat på samlet flere hundrede mio. kr. af en gevinst, de ikke har fået, men som ikke kan få den for meget betalte skat retur.

Grundlæggende er den store overraskelse i udspillet, at regeringen nu har vist vilje til at fremme iværksætteriet med konkrete forslag, der koster 1 mia. kr. Så det er superpositivt, at Socialdemokratiet er gået med til forslagene trods risiko for kritik for, at partiet fremmer kapitalisternes interesser. Mere vækst i underskoven af dansk erhvervsliv kommer hele samfundets til gode med skabelse af flere arbejdspladser og råd til mere velfærd, som det blev fremhævet på pressemødet onsdag, hvor oplægget blev præsenteret.

Men der er lang vej, før Danmark bliver verdens bedste iværksætternation. Især vil det fortsat være et kæmpeproblem, at det danske marked for børsnoteringer er stort set ikke-eksisterende. For et år siden udgav Erhvervsministeriet en analyse om udfordringerne.

Ministeriet kom også forbi problemet med, at vi herhjemme har alt for få børsnoteringer af mindre vækstselskaber, og at de oplagte muligheder for at kanalisere privat opsparing ind i vækstvirksomheder som risikovillig kapital slet ikke udnyttes godt nok. Det betyder også, at venturekapitalen er helt dominerende, og det medfører, at de mest succesrige startups sendes ud af landet.

I rapporten hedder det: ”Der er mange faktorer, der kan have betydning for antallet af børsnoteringer – herunder fx generel aktiekultur, regulering af børser og prospekter samt regler for beskatning af eventuelle værdistigninger efter notering.”

Kun sidstnævnte problem håndteres altså delvist. I oplægget nævnes, at der bør ses på ”prospektreglerne og deres anvendelse i relation til mulige initiativer, så de i højere grad understøtter investorernes investeringsbeslutninger.” Det er en meget løs formulering. Men der ligger sandsynligvis et ønske om at styrke informationen og muligvis kravene omkring børsnoteringer, hvilket er den rigtige vej at gå.

En vigtig årsag til, at First North i dag har et tvivlsomt ry blandt private investorer, er, at Nasdaq har lukket for mange særdeles tvivlsomme selskaber ind på børsen, og at værdiansættelserne ved IPO-er var alt for høje.

Nasdaqs incitamenter

En vigtig del af revitaliseringen af den danske vækstbørs vil være at genskabe tilliden hos de private investorer og at få de professionelle, herunder ATP, med på vognen. En genskabt tillid vil kræve et nyt startpunkt for First North, med bedre oplysningskrav og en skarpere evaluering for at give adgangsbilletter.

Det har vist sig uhensigtsmæssig, at Nasdaq er gatekeeper, da selskabet er en privat virksomhed, som skaber indtægter ved at få flere børsnoterede selskaber. Det kan meget let blive et kortsigtet incitament, som ødelægger de langsigtede udviklingsmuligheder for vækstbørsmarkedet. Som vi har set tre gange på 30 år.

Nogle forslag: Investorerne må som minimum kræve at få kvartalsvise data for selskabernes cashposition, omsætning og driftsresultater. Det vil ikke være en administrativ byrde, da alle selskaber i dag har den slags oplysninger nærmest real time. Og så bør der indføres oplysningskrav om insidernes løbende aktiehandel, samt oplysning om storaktionærers handel af børsmeddelelser.

Morten W. Langer