Nykredit har netop sendt et kvartalsregnskab på gaden, der viser, at koncernen er blevet en ekstremt god pengemaskine, og som på ingen måde mangler kapital. Alligevel fastholder ledelsen børsplanerne. En gennemgang af de seneste 15 måneders udmeldinger fra ledelsen afslører, at forklaringerne er ændret flere gange. Troværdigt? Læs selv.
Da Nykredit i februar 2016 første gang lancerede planerne om en kommende børsnotering var argumentet ene og alene, at der skulle skaffes kapital til kommende forventede krav. Ledelsen skrev: ”Anbefalingen om en børsnotering er begrundet i den udfordring, Nykredit står overfor i form af nye og skærpede kapitalkrav, der er på vej fra internationale myndigheder. Den endelige udformning på de kommende krav ligger ikke fast, men omfanget forventes at være markant. Foretages der ikke grundlæggende forandringer, vil kravene selv i en minimumsversion være en væsentlig udfordring for Nykredit i sin nuværende form. En udfordring, Nykredit som ansvarligt, systemisk vigtigt finansielt institut allerede nu må forholde sig til og søge en løsning på.” Videre skrev ledelsen: ”Det vurderes, at Nykredit er klar til en børsnotering indenfor 12-24 måneder, men den endelige timing af noteringen afhænger af markedsforhold, og om der opnås tilstrækkelig klarhed omkring kommende internationale kapitalkrav.”
Ingen klarhed over krav
Løgn nr. 1: I dag står det klart, at der netop ikke er kommet ”klarhed” om de nye internationale kapitalkrav, som er udskudt på ubestemt tid. Budskabet om øgede kapitalkrav blev trådt ekstra meget igennem af bestyrelsesformand Nina Smith fra Foreningen Nykredit på et møde i Roskilde den 9. februar 2016: ”Vi kan skaffe de ti mia. kr. (til en egentlig kernekapital ultimo 2018 på 70 mia. kr., Red) inden udgangen af 2018, men vores vurdering er, at Basel 4 kravene vil kræve yderligere 15 mia. kr. Dem kan vi ikke skaffe selv. Der er ingen anden vej end en børsnotering. Alternativet er en nedskalering på 200-300 mia. kr.” sagde Nina Smith. Hun slog på mødet flere gange fast, at baggrunden for en børsnotering var udfordringen med at skaffe de anslåede 15 mia. kr., der forventedes at blive resultatet af kommende Basel-krav.
Nina Smith fik sit mirakel
Løgn nr. 2: På samme møde slog Nina Smith desuden fast, at det ikke var muligt for Nykredit selv at tjene sig til at opfylde kommende kapitalkrav således, som det ellers var blevet fremført i et åbent brev af direktør Frank Gad, der tidligere var medlem af Nykredits repræsentantskab. ”Vi havde et rigtigt godt resultat i 2015 (4,7 mia. kr. før skat). Vi får ikke de overskud i år (2016, red). Det ved vi. Ellers skal der ske mirakler,” sagde Nina Smith. Det tilsvarende resultat for 2016 blev som bekendt et overskud på 6,7 mia. kr. før skat, og dermed fik Nina Smith sit mirakel.
I løbet af 2016 blev retorikken fra udmeldingerne i februar/marts stille og roligt justeret. Således udtalte Nina Smith den 26. september til Børsen: ”Beslutningen om en børsnotering giver os en fleksibilitet i forhold til at leve op til kapitalkrav, som hele tiden lurer om hjørnet,” sagde hun. Dermed drejes formuleringen væk fra de helt konkrete kapitalkrav og hen mod en mere generel fleksibilitet. I slutningen af 2016 kom så udskydelsen af udspillet fra Basel, og efterfølgende er et udspil nu udskudt på ubestemt tid. Samtidig har den amerikanske præsident Trump lagt op til et opgør med den finansielle regulering, og dermed også netop mulige kommende Basel-krav.
Nye argumenter Koncerndirektør Michael Rasmussen udtalte på den baggrund den 8. februar til Børsen: ”Det påvirker ikke Nykredits planer.” Michael Rasmussen understreger, at netop uforudsigeligheden er årsagen til en børsnotering. “Vi lever i en uforudsigelig verden. Ikke mindst i disse år. Det er også i den forbindelse, at man skal se børsnoteringen. Jeg er blevet bedt om at forberede Nykredit til en børsnotering, fordi den giver Nykredit en grundlæggende kapitalmæssig fleksibilitet i form af adgang til kapital, som kan bruges, hvis uforudsete begivenheder eller f.eks. nye kapitalkrav gør det nødvendigt,” sagde Michael Rasmussen. Dermed bevæger argumenterne sig yderligere et skridt væk fra, at børsnoteringen skulle være et middel til at skaffe de forventede ekstra 15 mia. kr.
Væk fra Basel-krav
Løgn nr. 3: Få dage efter offentliggørelsen af årsregnskabet er Michael Rasmussen hos Finans.dk citeret for følgende formuleringer omkring børsnotering: ”Ræsonnementet er præcist det samme som sidste år. Læs resten her …
Ejlif Thomasen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her