Økonomisk Ugebrev har i en stribe artikler påvist, at pensionssektoren har udviklet en praksis med at lade store virksomheder indskyde fri likviditet, mod at pensionsselskabet til gengæld får forvaltningen af de ansattes firmapensioner. Brancheforeningen Forsikring & Pension har skudt med skarpt mod Økonomisk Ugebrev for at formidle usande påstande om misbrug og interessekonflikter i pensionssektoren. F&P’s hemmelige rundspørge skulle vise, at pensionsselskaberne er hvide som sne. Men det er dokumenterbart ikke tilfældet, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
Ifølge direktør Kent Damsgaard fra brancheorganisationen Forsikring & Pension er pensionsselskaberne hvide som sne i spørgsmålet om, hvorvidt danskernes pensioner er blevet brugt som lokkemad for at tiltrække nye firmapensioner.
Kort sagt går mistanken på, at man i branchen har tilbudt virksomhederne ekstra gode indlånsrenter til deres overskudskapital, som før stod til minusrenter i banken. På den måde kan pensionsselskaberne lokke firmakunderne til netop deres selskab. Ingen ved, hvor mange der har taget imod tilbuddet, hvor mange penge der er tale om, eller hvor dybt disse arrangementer i det hele taget stikker.
En lynundersøgelse
Så med mindre de danske pensionsselskaber kan trylle minusrenter til plusrenter, er der nogle, der skal betale for gildet. Og et godt bud er, at pensionsselskabets nye kunder betaler regningen. Risikoen er oplagt, og eksperter har udtalt til Økonomisk Ugebrev, at Finanstilsynet bør undersøge sagen nærmere.
Men den nye direktør i F&P, Kent Damsgaard, mener absolut ikke, det er nødvendigt. Han har hos medlemmerne foretaget en lynundersøgelse, som fuldstændig frikender branchen. Pensionsselskaberne har ikke taget mod likviditet fra virksomhederne og givet dem plusrenter på likviditetsindskud. Det er simpelthen ikke foregået, og der er derfor ingen interessekonflikt, kan man læse i pressemeddelelsen, som også er rundsendt til arbejdsmarkedets parter.
Med andre ord er der ingen grund til, at Finanstilsynet skal bruge tid på at undersøge disse forhold.
Vi skal ikke kunne sige, hvad der er gået galt for Kent Damsgaard og Forsikring & Pension. Har undersøgelsen været for overfladisk, har spørgsmålene været forkerte, eller var konklusionen skrevet på forhånd? Økonomisk Ugebrev har spurgt F&P, om vi måtte se spørgsmålene og svarene. Men har fået nej til begge dele.
Problemet for F&P – og Kent Damsgaard – er, at Økonomisk Ugebrev kan dokumentere sort på hvidt, at det faktisk sker i sektoren.
Økonomisk Ugebrev har tidligere bragt et svar om problemstillingen fra Danmarks største kommercielle pensionsselskab Danica, som lød sådan: ”Vi har de sidste fem år oprettet aftaler og fået indbetalinger under den såkaldte skat 7-ordning, hvor en virksomhed placerer overskudslikviditet i et pensionsprodukt – og derfor har vi også stadig sådanne aftaler. Siden august 2018 har det dog kun været muligt at oprette aftaler som markedsprodukt, hvor der ikke er krav til løbetid og heller ikke kan angives en rente. Forrentningen afhænger af markedsafkastet.”
Det er ikke det eneste eksempel. I denne udgave bringer vi en artikel om, at AP Pension direkte har markedsført ordningen over for virksomheder.
Finanstilsynet må på banen
Et tredje selskab har forklaret Økonomisk Ugebrev, at man har givet ordningen til hovedaktionærerne i et stort dansk selskab, men at det ligger år tilbage i tiden. Af de resterende tre kommercielle pensionsselskaber svarer to, at de aldrig har benyttet disse tilbud til firmakunderne. Det sidste selskab ville meget gerne vide, hvad det hele handlede om, men efter Ugebrevet forklarede dette, vendte man aldrig tilbage på vores henvendelse.
Af de i alt seks selskaber på det kommercielle pensionsmarked har halvdelen klart afvist, at de har sådanne aftaler. Og de tre andre har angiveligt i større eller mindre grad aftaler af denne karakter. Derfor kan det undre, hvordan Kent Damsgaard er nået frem til sine konklusioner.
På Økonomisk Ugebrev synes vi, det er et problem, at en brancheorganisation på den måde løber med en halv vind. Kent Damsgaard har angiveligt forsøgt at lægge debatten i graven, men han har opnået lige det modsatte. Sagsforløbet virker temmelig klodset. Vores forslag er, at F&P lægger alle kort på bordet. Og så bliver Finanstilsynet nødt til at komme på banen med en uafhængig vurdering.
