Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

LEO Pharma løber om kap med tech-giganterne

Peder Bjerge

søndag 12. januar 2020 kl. 21:07

Artikelserie om Corporate Ventures: I fremtiden kan LEO Pharma risikere at konkurrere direkte med digitale giganter som Google og Apple. Derfor har medicinalkoncernen foretaget venture-investeringer for op mod 7 mio. euro i ni start-ups. De skal bidrage til at udvikle Leo Pharma til en fremtid, hvor digitale løsninger bliver afgørende i behandlingen af psoriasis og andre hudsygdomme.

Hvad har Google, Amazon eller Apple at gøre med psoriasis, eksem og hudinfektioner?

Ikke det store, vil det umiddelbare svar lyde for de fleste. Ikke desto mindre ser den danske LEO Pharma de store teknologivirksomheder som fremtidens konkurrenter. Og for at forberede sig til denne fremtid har medicinalkoncernen foreløbigt investeret op mod 7 mio. euro i nye start-ups, fortæller Kristian Hart-Hansen, chef for LEO Innovationlab, i dette interview.

DIGITAL INTERAKTION
ØU: Ser man på de ni start-ups, I har investeret i, så er det digitale virksomheder, der som f.eks. Klikkit ligger et stykke fra LEO Pharmas kerneforretninger. Hvad er rationalet bag at satse på disse virksomheder? KHH: ”LEO Pharmas hovedforretning er at producere medicin til hudsygdomme. Men her er problemet, at medicin ofte behandler symptomet men ikke den underliggende sygdom. Selvfølgelig er meget genetisk betinget, men andre forhold som søvn, selvværd og stress spiller en stor rolle. Når vi ser på de store tech-giganter som Amazon, Google og Apple, er de ekstremt fokuserede på sundhed. Over halvdelen af deres investeringer ligger inden for dette område. De kan se, at forbrugerne er villige til at betale for tjenesterne af egen lomme. Virksomhederne opsamler data på de enkelte personer, som lever med kroniske sygdomme. Det vil sige, at hvis ikke vi passer på, vil de store teknologivirksomheder overtage den digitale interaktion mellem læge og patient. Allerede i dag er Google ejer af to medicinalvirksomheder.”

Frygter I at miste markedet til tech giganterne?
”Hvis vi skal holde kontrollen med vores egen branche, er vi nødt til at se på, hvordan vi driver digital virksomhed. De næste ti år vil LEO Pharma stadig have sin hovedforretning inden for medicin. Men vi skal også være klar til det store skift i markedet. Noget andet er, at WHO er kommet frem til, at der kommer til at mangle 13 millioner sundhedsmedarbejdere i 2035. Når folk lever længere, vil de også længere skulle håndtere forskellige kroniske sygdomme. Vi ved, at praktiserende læger fejldiagnosticerer hudsygdomme i op til halvdelen af tilfældene, og at ventetiden hos en hudlæge kan være flere måneder. Man skal kunne diagnosticere korrekt for at kunne gøre en forskel for patienter. Samtidig er der store forskelle på, hvordan folk lever deres liv. Der er en reel risiko for, at vi ikke får behandlet de svage i samfundet godt nok.”

KAN IKKE BYGGE ALT SELV
Hvorfor er det nødvendigt at købe jer til disse kompetencer? ”Vi blev søsat for at se nærmere på, hvordan LEO Pharma kan gøre noget mere for de mennesker, som lever med kroniske sygdomme. Vi udvikler vores egne digitale løsninger for patienter. Men vi erkender også, at vi ikke kan bygge alt det bedste selv. Derfor begyndte vi at se nærmere på, hvad der ellers skete særligt indenfor kunstig intelligens og billedgenkendelse. Vi har investeret i en række start-ups for også at have en aktie i det, de laver.”

Hvis vi ser bort fra de samfundsmæssige hensyn, hvor kan de ni start-ups konkret bidrage til LEO Pharmas kerneforretning? ”LEO Pharmas kerneforretning er at udvikle medicin. Det kommer ikke til at ændre sig de næste mange år. Og det skal hverken vi eller de ni start-ups ind og ændre på. Vi i LEO Innovationlab er ikke placeret ude i Ballerup men har vores kontorer et andet sted, fordi vi skal se på, hvordan LEO Pharmas fremtidige forretning og marked vil være, i stedet for at udvikle digitale løsninger til her og nu. Vi er placeret lidt væk fra moderskibet for at kunne tænke radikalt anderledes. Vi skal ikke ind og levere digitale løsninger og arbejdsprocesser til at optimere den eksisterende forretning her og nu. ”

”Vi kan jo se, at når de store tech-giganter gerne vil noget, så kan de investere enorme beløb i det. Vi kan se, at vi med kunstig intelligens kan hjælpe praktiserende læger med at stille mere præcise diagnoser. Hvis beslutningen om hvilken behandling, der skal anvendes, bliver taget af en algoritme, vil vi have indsigt i, hvordan det foregår. Vi skal gøre LEO Pharma klar til den fremtid.”

Hvordan vil LEO Pharmas forretning så komme til at se ud i fremtiden? ”Når vi udvikler medicin, tager det omkring 10 år, før vi har det på markedet. Det er omkring 12 år siden, at den første iPhone kom på markedet. Prøv at se, hvor meget det har ændret omkring os. Vi kan ikke sige, hvad der kommer til at ske så langt ud i fremtiden, men vi kan se nogle trends. Ud fra dem kan vi udvikle løsninger, der giver os nye muligheder og redskaber til at håndtere det fremtidige marked. Vi kan f.eks. se, at de unge hellere vil se en læge digitalt end at skulle vente fire uger på at få en tid.”

”Uanset om vi vil det eller ej, vil de unge ændre sundhedssystemet. Og det er der, hvor vi skal være klar til at agere. Og når vi nu ved, at vi er på et marked, hvor symptomerne på din sygdom er synlige, så vil der være muligheder med digitale teknologier. Et af vores fokusområder er at udvikle digitale værktøjer, som gør det muligt at stille mere præcise diagnoser, tracke og behandle hudsygdomme ved hjælp af en smartphone. Man kan stille sig selv spørgsmålet, om vi i fremtiden vil tjene vores penge på at sælge medicin, eller om vi vil se på sygdomshåndtering i et bredere perspektiv. Der ligger en række muligheder på den lange bane.”

KØBER LOTTOSEDLER
Den traditionelle tilgang til venture er at investere i nye virksomheder, for på et tidspunkt at foretage en exit. Hvis de start-ups, I har investeret i, har så gode teknologier eller services, burde I vel opkøbe dem? ”Det er det traditionelle tilgang, ja. Der er jo forskel på almindelig venture og på corporate venture. Det, vi ved, er, at sandsynligheden for, at en start-up har succes, er ret lille. Det, vi gør, er at købe en stake i de virksomheder for at kunne følge dem over tid. På et tidspunkt, hvor vi kan se, at en eller flere af dem er ved at ramme noget interessant, har vi mulighed for at investere yderligere uden at blive kørt ud på et sidespor. Hvis vi står udenfor, vil vi ikke have den indsigt i, hvordan tingene kommer til at foregå.”

”Reelt set køber vi en række lotterisedler, hvor vi efter analyser af mange virksomheder har et klart billede af, hvem der virkelig har noget, vi tror på. Nu er vi så heldige, at samtlige af vores virksomheder er kommet ud over det første svære stadie i deres udvikling.”

Det er dog nogle meget dyre lotterisedler.
”Nej, vi går ind meget tidligt på seed-niveau for at investere mellem 200.000 og 1 mio. euro i hver virksomhed. Jeg tror ikke, at vi kan gøre det meget billigere. I betragtning af, hvor mange midler vi bruger på at udvikle medicinske præparater, er det ikke der, hvor vi har de største omkostninger. Samtidig har vi mulighed for at komme ind ret billigt, fordi vi ikke blot kommer med dumme penge. Vi tager et aktivt ejerskab, hvor vi hjælper dem med mange forskellige ting, som f.eks. compliance. Medicinverdenen er dybt reguleret. Så vi kan yde dem bistand på det niveau, hvor vi har en række kompetencer.”

Hvis jeg kan skønne rigtigt, så ligger jeres samlede investeringer i de ni virksomheder på op mod 7 mio. euro. Hvor meget har I investeret samlet i de ni virksomheder? ”Ja, det lyder meget rigtigt med 7 mio. euro, uden at jeg vil lægge konkrete tal på bordet.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank