Danmarks bedste Finansfunktion: Vestas og Carlsberg har presset leverandørgælden i Danmarks største virksomheder markant op i løbet af de 12 måneder frem til 30. juni.
Med stadigt faldende renter bliver de store virksomheders konstante jagt på likviditet mindre logisk. Faktisk kan de ofte spare negative renter på bankindlån ved af betale hurtigere.
Selv om Danmarks store virksomheder i 2016 har oplevet et yderligere fald i de renter, som de skal betale for banklån, har disse virksomheder lånt endnu flere penge hos deres leverandører. Leverandørgælden er steget markant. Det viser en gennemgang af balancerne for de af Danmarks 100 største ikke-finansielle virksomheder, der for første halvår 2016 har offentliggjort tal for udviklingen i denne balancepost. 20 af Danmarks største virksomheder har således både offentliggjort regnskab for første halvår 2019 og specifikt anført udviklingen i leverandørgælden i regnskabsmeddelelsen. Det drejer sig om H. Lundbeck, Vestas, LM Wind Power, Royal Unibrew, DFDS, TDC, MT Højgaard, Solar, GN Store Nord, Carlsberg, Chr. Hansen, NKT Holding, William Demant Holding, DSV, Coloplast, ISS, Novo Nordisk, Novozymes, Schouw & Co. samt D/S Norden. I disse, som oftest børsnoterede, store virksomheder er leverandørgælden steget til 72,6 mia. kr. pr. 30. juni 2016, mod 52,7 mia. kr. et år tidligere. Det er en stigning på 38 procent.
Tendensen accelererer
Umiddelbart antyder halvårstallene altså ikke blot en fortsættelse, men en acceleration af en af de centrale tendenser, som Økonomisk Ugebrev har konstateret i sin store årlige ranking Danmarks Bedste Finansfunktion:
Leverandørgælden i Danmarks 100 største ikke-finansielle virksomheder (og det er altså en større gruppe end de 19, hvis halvårstal er undersøgt) er steget til 197 mia. kr. ultimo 2015 fra 168 mia. kr. ultimo 2012. Det betyder, at leverandørgælden i disse virksomheder, set under et, er steget fra 9 til 10 procent af omsætningen i det foregående år. Den yderligere markante stigning af leverandørgælden i 20 virksomheder i de 12 måneder frem til 30. juni betyder, at leverandørgælden i disse selskaber, når der annualiseres, er steget yderligere, fra 10 til 13 procent af omsætningen.
Udviklingen er imidlertid langt fra konsekvent for alle de store virksomheder. Faktisk er leverandørgælden faldet i halvdelen af de undersøgte virksomheder, hvor tendensen i de foregående år har været, at op mod 60 procent af virksomhederne år for år har presset denne post ned.
Den meget markante stigning i gælden til leverandørerne, i første halvår 2016, forklares af helt særlige udviklinger i bestemte store virksomheder:
Vestas har øget sin leverandørgæld dramatisk til 14,9 mia. kr. pr. 30. juni 2016, eller med 36 procent fra 30. juni 2015, mens omsætningen i halvåret er steget 23 procent. Carlsbergs leverandørgæld er forholdsmæssigt steget endnu mere, nemlig med 10 procent til 15,4 mia. kr., mens omsætningen er faldet 4 procent i det seneste halvår. Novo Nordisks leverandørgæld er steget 8 procent til 5,3 mia. kr. i de 12 måneder frem til 30. juni, mens omsætningen kun er steget 5 procent.
Store virksomheder kan typisk udnytte deres betydning for leverandørerne til at skaffe sig længere betalingsfrister. Den mulighed har mange af Danmarks største udnyttet i de fem år til og med 2015 og altså også i første halvår 2016. Processen har for alvor fået momentum i 2016.
Likviditet stiger og gæld falder
Stigningen af leverandørgælden har været et centralt element i en omfattende bestræbelse på at få nedbragt arbejdskapitalen og dermed frigjort likviditet i de store virksomheder. Jagten på likviditet har gjort det muligt for dem at levere de konstant stigende udbytter og aktietilbagekøb, som mange investorer efterlyser. For de store virksomheder har det desuden været vigtigt at styrke deres finanser efter chokket i forbindelse med finanskrisen i 2009, der fik mange af dem til at frygte for stor afhængighed af eksterne kreditgivere.
Over perioden ultimo 2012 til ultimo 2015 har de 100 største danske ikke-finansielle virksomheder øget deres omsætning 9 procent. Men deres samlede likvide beholdninger er steget 43 procent fra ultimo 2012 til ultimo 2015, og deres rentebærende gæld er faldet 8 procent til 445 mia. kr.
Udviklingen betyder, at virksomheder, der typisk har en relativ god kreditværdighed, samt råder over mange forskellige muligheder for at optage kredit, skubber behovet for at optage rentebærende gæld videre til leverandører, der ofte er mindre og finansielt set svagere. Om dette overordnet og “holistisk” set giver en optimal finansiering af en produktionskæde, kan man diskutere.
Morten A. Sørensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
