Finansmanden Henrik Lind har tydeligvis ikke forberedt sin gameplan godt nok i forsøget på at overtage kontrollen over Danske Andelskassers Bank.
Han ønskede en fusion med Spar Nord. Men den siddende bestyrelse siger nej tak. På en ekstraordinær generalforsamling mandag taber han opgøret med de 16 ejerfonde bakket op af Købstædernes Forsikring.
Casen med Danske Andelskassers Bank viser, at konsolideringen i den danske banksektor har svære kår. Hovedparten af de danske provinsbanker er beskyttet mod overtagelse og ejerskift af begrænsninger i stemmeret og/eller ejerret, samt repræsentantskaber, som skal sikre den lokale forankring. I disse år har bankledelserne ikke travlt med at fusionere og gå sammen med andre. De føler sig tilsyneladende komfortable med fremtiden, selvom de aktuelle regnskabsplusser er skabt af historisk lave tabshensættelser og uholdbart høje gebyrer.
I Danske Andelskassers Bank har slagsmålet bølget frem og tilbage over de seneste måneder. Forholdet mellem Henrik Lind, der sidder med tyve procent af aktierne, og den siddende bestyrelse er blevet stadig mere anstrengt, efter Lind har varslet et ønske om, at Spar Nord skulle overtage DAB. Det kommer altså ikke til at ske lige foreløbig. Dels fordi Lind har for få stemmer, og dels fordi banken overraskende har leveret et langt bedre resultat for 3. kvartal.
Stillingen er aktuelt 25 procent til Lind fløjen (20 procent Henrik Lind plus fem procent til kapitalfonden Ferringdon). Hertil kommer, at Lind Invest oplyser at have fået fuldmagter. Modparten, bestående af den siddende bestyrelse, råder over 36 procent, jf. en børsmeddelelse om afgivne fuldmagter ti bestyrelsen. Heri indgår en ejerandel på 31 for de 16 ejerfonde. En post på 5,6 procent ejes af samarbejdspartneren Købstædernes Forsikring, som støtter bestyrelsen.
Linds gameplan var at vælte den siddende bestyrelse, og sætte sin egen bestyrelse ind. Blandt andet har han tidligere troet, at han havde opbakning fra flere ejerfonde, fremgår det af en pressemeddelelse tirsdag. Disse ejerfonde har én for én trukket deres støtte til Lind.
Nu risikerer han at miste det ene sæde, som han havde fået med ejerfondenes velvilje. Onsdag kom en meddelelse fra DAB om, at bestyrelsen indstiller endnu en kandidat til valg. Altså den post, som oprindeligt var tiltænkt Henrik Linds fløj. At Henrik
Lind har tabt opgøret, indikeres meget klart i den udsendte pressemeddelelse, hvori han opfordrer til en fælles bred løsning.
Lind Invest sidste forsøg på indflydelse
Det må anses for at være hans sidste forsøg på at bevare blot en smule indflydelse i banken: ”Lind Invest lægger derfor op til en fælles løsning, som kan vedtages med en meget bred opbakning. Som den klart største aktionær i banken og med væsentlige fuldmagter bag os, ønsker vi, at vores betydelige opbakning afspejles i sammensætningen af en ny bestyrelse,” hedder det i pressemeddelelsen.
Heri hedder det videre: ”CIO, Chief Investment Officer, i Lind Invest Kasper Herrestrup: ”Vi har i processen frem til nu mødt frustration over tingenes tilstand i DAB fra en lang række aktionærer, kunder og medarbejdere. Der er et indiskutabelt behov for nye kræfter i bestyrelsen. To lige store fløje i aktionærkredsen kan vise sig at være til skade for banken, fordi det gør det sværere at træffe nødvendige strategiske beslutninger, hvis der ikke bygges en bro mellem dem. Det er det, der skal til for at give banken ro og gode udviklingsmuligheder mod at blive en stærk bank.”
At flere af ejerfondene er vendt på en tallerken kan muligvis skyldes et langt bedre regnskab for Q3, efter flere choknedjusteringer tidligere på året. Der gisnes nu om, hvorvidt bankens ledelse har skruet på alle håndtag for at forskønne resultatet i 3. kvartal, ikke mindst der, hvor der indgår skøn i regnskabsaflæggelsen:
Resultat før skat blev i 3. kvartal 28 mio. kr. mod et samlet minus på 17 mio. kr. i årets første to kvartaler. Forbedringer skyldes to forhold: For det første lavere personaleomkostninger efter nedskæringer, og for det andet markant lavere tabshensættelser. Som begrundelse oplyses bedre markedsvilkår i landbruget, som dog endnu ikke er slået igennem i de øvrige landbrugsbanker.
Opgøret om DAB viser, at eventuelle forsøg på at indsætte andre (og måske bedre) bestyrelser og topledelser i danske provinsbanker er op ad bakke, i hvert fald så længe der er plusser på bundlinjen. Men det er også klart, at tiden arbejder mod hovedparten af de danske provinsbanker, som står til at blive disruptet før eller siden, at højkvalitets robotrådgivning om de fleste transaktioner, fra hushandel, låneoptagelse, investeringsrådgivning og gratis aktiehandel.
