Livkviditetskrisen nærmer sig hastigt en solvenskrise

Store dele af erhvervslivet vil fremover få svært ved at kreditforsikre deres salg. Kreditforsikringsselskaber venter nemlig en syndflod af konkurser i erhvervslivets underskov. Det lægger pres på staten for at garantere for tilgodehavender, men det kan blive dyrt, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Hvis ikke de statslige hjælpepakker for op til 300 mia. kr. snart begynder at virke, og samfundet åbner op, vil den aktuelle likviditetskrise, der har ramt danske virksomheder, snart udvikle sig til en livstruende solvenskrise, som vil trække grimme spor mange år frem. Det frygter ledelserne i flere danske kreditforsikringsselskaber, hvor det for tiden vælter ind med rapporteringer om misligholdte betalinger.

På grund af nedlukningen i Danmark og store dele af den vestlige verden mangler mange virksomheder lige nu penge til at betale deres regninger. De har måske bestilt og betalt for sæsonvarer, der ikke kan sælges. Det gælder eksempelvis tøjkæder som Bestseller, DK Company og IC Group. Andre, som flyselskaber, rejsebureauer, hoteller og restauranter, har tabt hele deres omsætning, og den kan ikke genvindes. Desuden vil der gå lang tid efter genåbningen af samfundet, hvor omsætningen i disse sektorer vil være lav.

REDUCERER RISIKO
Direktør Erik Skovgaard Nielsen i kreditforsikringsselskabet Atradius siger, at coronakrisen er langt større i omfang end finanskrisen. Han forudser, at man i kreditforsikringsbranchen den kommende tid kan blive tvunget til at reducere risikokapaciteten markant, fordi det fremover bliver langt mere risikabelt at kreditforsikre virksomhedernes fordringer.

Atradius alene kreditforsikrer en omsætning på ca. 250 mia. kr. for danske virksomheder, herunder ca. 20 pct. af dansk vareeksport. Andre vigtige kreditforsikingsselskaber er Euler Hermes og Tryg Garanti.

Erik Skovgaard Nielsen oplyser, at Atradius har givet kunderne mulighed for at vente med at igangsætte den normale rykkerprocedure, fordi mange debitorer simpelthen ikke har penge lige nu:

”Vi forventer en betydelig stigning i antallet af erstatningsudbetalinger den kommende tid, da hele brancher er hårdt ramt. Derfor kan vi forvente, at antallet af konkurser vil blive særdeles højt globalt den kommende tid. Særligt udsat er brancher relateret til oplevelsesøkonomien – hotel, restauration, food service – men også virksomheder som producerer og sælger varige forbrugsgoder, som beklædning, hvidevarer og møbelindustri, har det hårdt i øjeblikket, da mange af deres kunder har måttet lukke forretningen i en længere periode,” siger Erik Skovgaard Nielsen. Beskæring af kreditforsikringsselskabernes vilje til at tegne forsikringer vil ramme mange virksomheder. De kan blive tvunget til kun at sælge mod kontant betaling, eller tage hele risikoen på en debitor selv, hvis de sælger på kredit.

Det vil føre til en negativ effekt på likviditeten og dermed belaste bankernes kreditrammer. For danske eksportvirksomheder er der dog en statslig genforsikringsløsning, der skal tage de værste stød, i svøb. I Atradius ser man det som helt afgørende, at en løsning også kan omfatte salg til danske virksomheders indenlandske kunder. Men løsningen er slet ikke på plads, fordi den kan blive dyr for staten og desuden kræver EU-godkendelse.

Ret hurtigt kan den situation udvikle sig til en solvenskrise, hvor virksomhedernes aktiver ikke kan dække gælden, der i vid udstrækning vokser, fordi hjælpepakkerne i betydeligt omfang er lånebaserede. Mange virksomheder vil simpelthen ikke kunne tage flere lån på deres bøger, lyder vurderingen.

HØJRISIKO-FAKTURAER
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, medgiver, at der er en betydelig risiko for, at den nuværende likviditetskrise bliver en solvenskrise. ”En del af hjælpepakkerne er kompensation for omsætning, som tvangslukningen har frataget virksomhederne, mens andre hjælpepakker er garantier og lån, som skal betales tilbage, og det svækker virksomhedernes balancer i en grad, som de måske ikke kan tåle,” siger han.

Juri Cetti, medindehaver af Debtor, tidligere Dansk Fakturabørs, mærker også, at investorerne begynder at tøve med at købe fakturaer, selvom udbuddet af fakturaer for tiden er større end normalt.

Tidligere var debitorer som Magasin og Bestseller guldrandede for små leverandører, der ville sælge deres fakturer. Nu er de pludselig blevet højrisiko-fakturaer, siger Juri Cetti, der oplever, at også mellemstore og små virksomheder er begyndt forlange længere kredittider. Tidligere gjorde kun store virksomheder det.