Valg 2022: Cheflønningerne i flere toneangivende ministerier går amok. Eksempelvis Finansministeriet har bevilget Djøf’erne tæt på 10 pct. ekstra i løn i løbet af det seneste år, viser nye løntal fra staten. I Erhvervsministeriet tager man også for sig af retterne med lønstigninger på næsten 7 pct. Fagforeningen Djøf bekræfter udviklingen, men afviser at der er tale om en lønfest.
Mens regeringen opfordrer danskerne til at holde igen med lønkravene, har der det sidste år været lønfest i flere topministerier. Men festen har kun været holdt for særligt inviterede – nemlig de allerede højest lønnede jurister og økonomer.
Det viser lønoplysninger fra databasen Statens Lønoverblik, hvor det fremgår, at den absolut største faggruppe i Finansministeriets departement på 111 jurister og økonomer nu i gennemsnit tjener 780.000 kr. om året. Det sker efter, at de i løbet af det seneste år har bevilget sig selv en lønstigning på 9,2 pct. målt ved udgangen af andet kvartal.
Høj løn i tilsyn
Jurister og økonomer er også den suverænt største faggruppe i Erhvervsministeriet med 62 fuldtidsstillinger, og her er lønnen det seneste år ved udgangen af andet kvartal steget med 6,8 pct. Det betyder, at gennemsnitslønnen nu er steget til knap 747.927 kr. årligt.
Endelig har Finanstilsynet også været inviteret med til festen, og her er det nu blevet allermest attraktivt at arbejde, hvis man er jurist eller økonom. For med samme lønstigning som i det overliggende erhvervsministerium på 6,8 pct. det senest års tid, er medarbejderne lønførende blandt de tre ”økonomiske institutioner” i den offentlige centraladministration med en gennemsnitsindkomst på 792.103 kr. årligt.
Udviklingen er bemærkelsesværdig på flere måder. Først og fremmest fordi vi befinder os midt i en valgkamp, hvor lønudviklingen i samfundet er helt central. Ikke mindst diskussionen omkring varme og kolde hænder, hvor det vel næppe bliver koldere end i centraladministrationen.
Men det er mindst lige så bemærkelsesværdigt, at det netop er i Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Finanstilsynet, at lønningerne nu stiger mest. Her er der tale om institutioner, som ofte prædiker løntilbageholdenhed i samfundet som helhed. Men som vel også netop derfor selv bør fremstå som et godt eksempel. Ikke mindst når de allerede har de højeste lønninger.
I juristernes og økonomernes fagforening, Djøf, bekræfter man, at der har været tale om et helt generelt løft i lønningerne i flere ministerier.
”I Djøf har vi ved de seneste mange overenskomstforhandlinger arbejdet på at få grundlønnen op hurtigt for nyuddannede ved at afkorte basisløntrinene. Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev der også aftalt en forhøjelse af kontorchefers grundløn, der slår i gennem i statistikkerne nu. I Finansministeriet og Finanstilsynet er der mange unge medarbejdere, og det betyder, at deres lønudvikling trækker den samlede lønstigning op,” forklarer Kaspar Kinnberg, der er chef for data og analyse i Djøf.
Han mener dog også, at en del af forklaringen er, at der nok er udbetalt nogle engangsvederlag.
”Det kan være en afspejling og ekstra honorering af det enorme arbejdspres, der har været i den pågældende periode med håndtering af eksempel corona-hjælpepakker i Erhvervsministeriet. Endelig er lønudviklingen måske også en afspejling af, at der er en forholdsvis stor personaleomsætning i staten. Men samlet set kan vi ikke genkende billedet af, at der har været en lønfest i Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Finanstilsynet,” forklarer han i en mail.
Statsministeriet er med
I Statsministeriets departement har der også været meget travlt med corona – og her ser man også, at juristerne og økonomerne må have været på en hel del overarbejde, hvis det er forklaringen.
Der er 35 jurister og økonomer i Statsministeriets departement, og de har sidste år fået en lønstigning på 7,7 pct. Og her er det ikke overraskende mest attraktivt at hæve sin løn, da gennemsnittet nu ramte 959.831 kr. ved slutningen af andet kvartal. ”Overarbejdet” må dog have været koncentreret omkring de højtlønnede faggrupper, for kontorfunktionærerne måtte alle steder nøje med godt 3,5 pct. i lønstigning i samme periode.
Det svarer stort set til sidste udmelding fra Dansk Arbejdsgiverforening om denne generelle lønstigning i samfundet på 3,4 pct. Hverken Finansministeriet, Erhvervsministeriet eller Finanstilsynet har ønsket at kommentere tallene.
Carsten Vitoft
