Lokalbankers Q3 viser vigende udlån og svaghedstegn

I den igangværende regnskabssæson fortsætter lokalbankerne med at levere hæderlige regnskaber. Men der er også begyndende svagheder under overfladen. Stigende udgiftsførte udlånstab, som begrænses af tilbageførsler, og vigende gebyrindtægter lægger pres på basisindtægterne. Ny tendens: I flere lokalbanker falder det samlede udlån. Chefredaktør Morten W. Langer giver her en opdateret status på de seneste lokalbankregnskaber.

Strømmen af regnskaber fra lokalbankerne fortsætter, og billedet er fortsat en vis robusthed, men også underliggende svagheder, som meget vel kan blive forstærket de næste kvartaler. Eksempelvis det dugfriske Q3-regnskab fra Møns Bank viser et markant fald i basisindtægterne på næsten 10 pct. fra 50 mio. kr. i andet kvartal til 45 mio. kr. i det seneste kvartal. 

Indtægtsfaldet forklares ikke i Q3-meddelsen, men det må antages, at nettorenteindtægterne er steget i kølvandet på de stigende udlånsrenter, mens gebyrindtægterne er faldet markant. 

Basisresultatet for Møns Bank falder dog kun en smule, fordi banken også har formået at skære næsten 10 pct. af omkostningerne, som er nedbragt fra 34 mio. kr. i andet kvartal til 31 mio. kr. i seneste kvartal. Når resultatet før kursreguleringer alligevel halveres til 8 mio. kr., skyldes det et stort hop i udgiftsførte tabshensættelser.    

Mindre udlån

Bemærkelsesværdigt ser det ud til, at det samlede udlån er på vej ned: Efter halvåret var udlånet i Møns Bank på 1456 mio. kr., og efter tredje kvartal var det 1431 mio. kr., altså et fald på knap 2 pct. Udviklingen kan afspejle, at afdrag på gamle udlån nu overstiger nyudlånet, hvor det næppe kan kritiseres, at bankledelser er mere forsigtige i deres kreditvurderinger og mere mådeholdne med at udstede nye lån.  

Fynske Banks periodemeddelelse viser delvist samme billede, i hvert fald på toplinjen. Ledelsen skriver, at ”netto rente- og gebyrindtægter udgør 72,7 mio. kr. mod 75,5 mio. kr. i 2. kvartal 2022.  Kursreguleringer udgør i 3. kvartal 2022 et minus på 4,8 mio. kr. mod et minus i 2. kvartal på 34,9 mio. kr.” 

Kvartalets resultat før skat endte på 7,2 mio. kr., hvorved der stort set havde stået et rundt nul på bundlinjen, hvis der ikke have været tilbageførsel af tidligere hensættelser som en indtægt. Til gengæld var der i kvartalet også negative kursreguleringer på den 3,4 mia. kr. store obligationsbeholdning. 

Ledelsen har tilbage i oktober nedjusteret årsforventningen. Men det er også forventningen, at der ikke kommer flere negative kursreguleringer i årets sidste kvartal på grund af kort løbetid på papirerne, og at resultatet bliver et solidt plus på ca. 20-30 mio. kr. efter plusser fra hensættelser og renteindtægter på obligationsbeholdningen. Ledelsen har altså ikke indregnet stigende udlånstab ud over de hensatte ledelsesmæssige skøn.

Lollands Bank er en af de stadigt færre lokalbanker, som undgår at give et aktuelt billede af bankens indtjeningsudvikling – ved at offentliggøre regnskabstal for det seneste kvartal, men kun tal for alle tre kvartaler samlet set. (Kvartalstallene blev ellers oplyst i halvårsregnskabet.)

Som regnskabslæser skal man altså have regnemaskinen frem, og det har vi så taget: Basisresultatet har over de seneste tre kvartaler ligget nogenlunde uændret på ca. 15-16 mio. kr. 

Nyt tal fra Nationalbanken

I det seneste kvartal er basisindtægterne hos Lollands Bank dykket en smule, særligt på grund af et større fald i gebyrindtægterne, som ikke er neutraliseret af stigende udlånsrenter. Det hænger også sammen med et fald i det samlede udlån, fra 1924 mio. kr. ved halvåret til 1870 mio. kr. ved udgangen af tredje kvartal.

Nationalbankens udlånsstatistik frem til udgangen af september 2022 indikerer ikke faldende samlet bankudlån for sektoren som helhed. Dog er der de seneste måneder tendens til en udfladning i årets tidligere udlånsvækst, og det gælder for både udlån til erhverv og husholdninger.

Opbremsningen i flere lokalbankers samlede udlån kan afspejle mindre efterspørgsel efter banklån, måske især hos erhverv, da pressede husholdninger typisk vil trække mere på kassekreditten. Det kan også afspejle mindre kreditvillighed hos bankledelserne, hvilket må ses som en naturlig reaktion på de usikre fremtidsudsigter, hvor mange mellem-indkomstfamilier med ejerbolig kan blive hårdt ramt af stigende boligrenter, højere opvarmningspriser og almindelig inflation på fødevarer og meget andet.

Morten W. Langer