Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Erhvervsminister: Vi undersøger, om der kan gøres ansvar gældende over for Danske Bank. Ifølge et talepapir fra samrådet i Folketingets Erhvervsudvalg siger ministeren blandt andet, at ”I spørgsmål D spørges der til, hvordan danske myndigheder tilrettelægger undersøgelserne af hvidvasksagen i Danske Bank, herunder samarbejdet med andre landes myndigheder og europæiske samarbejdsfora. • Jeg vil understrege, at det er afgørende, at myndighederne kommer til bunds i sagen.

• Som bekendt har Finanstilsynet besluttet at genåbne undersøgelsen om Danske Banks ledelse og styring i hvidvasksagen i den estiske filial på baggrund af de nye oplysninger, som er kommet frem de seneste måneder.

• Finanstilsynet vil gennemgå konklusionerne og andet relevant materiale fra såvel Danske Banks egen undersøgelse samt yderligere materiale, som er kommet frem efter Finanstilsynets afgørelse i maj i år, med henblik på at vurdere, om der kan gøres et ansvar gældende overfor Danske Bank og om der i øvrigt er grundlag for nye tilsynsreaktioner. • I forhold til undersøgelsen af sagen, har Finanstilsynet oplyst, at tilsynet har et godt og tæt samarbejde med SØIK, og at Finanstilsynet i den forbindelse har stillet et omfattende materiale til rådighed for SØIK, ligesom der selvfølgelig er løbende drøftelser mellem de to myndigheder om sagen.”

Minister orienterer om Danske Banks whistleblower-ordning. I et svar til Folketingets Erhvervsudvalg skriver Rasmus Jarlov, at ”Det skal bemærkes, at kravet i lov om finansiel virksomhed om etablering af en whistleblowerordning blev indført efter whistleblowerens henvendelse i december 2013 til ledende medarbejdere i Danske Bank. Finanstilsynets afgørelse af 3. maj og Finanstilsynets reaktioner overfor Danske Bank fokuserer på, at banken bl.a. ikke fulgte tilstrækkeligt op på de væsentlige oplysninger, som blev indberettet af whistlebloweren til ledende medarbejdere i banken, og at banken herved overtrådte flere af de krav til ledelse og styring, der bl.a. følger af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.”

Ministeren om, hvorvidt Finanstilsynet var grundig nok i sin undersøgelse af Danske Bank: I et svar til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det: ”Det er korrekt, at Finanstilsynet måtte spørge ind til de samme emner flere gange for at få fyldestgørende svar (fra Danske Bank, red.) som følge af mangelfuld orientering.

Finanstilsynet blev i den sammenhæng ved med at spørge indtil tilsynet fik et dækkende svar, og har af egen drift fået besvaret en række supplerende konkrete spørgsmål og indhentet en omfattende dokumentation i form af bl.a. beslutningsoplæg, mødereferater, revisions- og compliancerapporter og e-mails. Finanstilsynet vurderede på den baggrund, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes en afgørelse. I den sammenhæng har Finanstilsynet vurderet, at en inspektion ikke ville give merværdi til den undersøgelse af ledelse og styring i Danske Bank, der var igangsat.”

Finanstilsynet om shortfondenes påvirkning af det danske aktiemarked: I en redegørelse skriver Finanstilsynet, at ”short selling-aktiviteten i danske aktier er steget markant siden 2013 og vokser fortsat. Det ses bl.a. ved, at der er kommet flere store short sellere i danske aktier. Short sellerne er aktive i flere forskellige aktier, og værdien af deres korte positioner er steget kraftigt1 . Det giver anledning til at se nærmere på short sellernes gevinster af korte nettopositioner i danske aktier.

Dette notat bygger på unikke data fra Finanstilsynet, som er indberettet af alle short sellere i danske aktier, der har en væsentlig kort nettoposition – altså en nettoposition, som udgør mindst 0,2 pct. af selskabets udstedte aktiekapital. Notatet viser, at: • short sellere anslås isoleret set at have tabt i alt 8,2 mia. kr. på deres korte positioner i danske aktier fra januar 2013 til og med juni 2018 • størstedelen af de åbne korte nettopositioner i danske aktier kun har været rentable i få, korte perioder siden november 2012 • afkastet på en kort position ikke synes at være afhængig af short sellerens hjemland eller positionsstørrelsen • det ikke lader til, at short sellerne kan bruge signalværdien fra deres korte positioner til at presse kursen ned til egen fordel og derved konsekvent opnå positive afkast på deres nettopositioner.”

MWL