Banker skal kunne eje virksomheder. Banker og realkreditinstitutter har i dag lov til at eje virksomheder, hvis aktiviteter ligger i forlængelse af moderselskabets drift. Et lovforslag fra erhvervsministeren skal gøre det muligt at udvide paletten af datterselskaber ud over dette. ”Aktiviteterne skal have en relation til pengeinstitutdriften eller være virksomhed, hvor pengeinstituttet har oparbejdet særlige kompetencer indenfor et givent område som led i dets virksomhed, som kan anvendes til gavn for pengeinstituttets kunder. Det vurderes, at pengeinstitutter i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab eksempelvis bør kunne udøve leasinglignende aktiviteter, hvor aftalerne har løbetider ned til en måned. Omvendt bør pengeinstitutter fortsat ikke i et datterselskaber kunne drive eksempelvis industri- og produktionsvirksomhed eller detailhandel.” PFA har ved et foretræde for Erhvervsudvalget argumenteret for, at forsikrings- og pensionsselskaber skal have samme mulighed. Erhvervsministeren vil ifølge et svar til udvalget overveje dette.
Finanstilsynet skal føre tilsyn med forbrugslån. Det fremgår af et udkast til lovforslag , der er sendt i høring. Finanstilsynet har hidtil kun haft tilsyn med udlånere, der også modtager indlån: ”Lovforslaget indebærer, at en række virksomheder, der udbyder forbrugslån til forbrugere, fremover skal have en tilladelse hos Finanstilsynet. Disse virksomheder foreslås benævnt forbrugslånsvirksomheder. Lovforslaget omfatter både virksomheder, der yder forbrugslån til køb af varer og tjenester hos andre virksomheder, og virksomheder, der yder lån, som udbetales kontant til forbrugeren. Såfremt en virksomhed, der sælger varer og tjenesteydelser, tilbyder en forbruger kredit, vil virksomheden kun være omfattet af lovforslaget, hvis ydelse af kredit udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden. Det medfører, at for eksempel en detailhandler, der ikke sædvanligvis tilbyder kunder at købe på kredit, ikke vil være omfattet af lovforslaget.”
Vil Jarlov bevare ansvarshavende aktuarer? Som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev møder det kritik, at erhvervsministeren vil afskaffe forsikringsselskabernes ansvarshavende aktuarer. Et – dog noget tvetydigt – svar
til Mogens Jensen (S) tyder på, at ministeren nu er vendt på en tallerken: ”Det er muligt, at en firmapensionskasse, som vælger at bede sin revisor udføre flere opgaver isoleret set vil opleve øgede udgifter hertil. Modstykket er imidlertid, at firmapensionskassen vil spare udgifter til den ansvarshavende aktuar. Sigtet med lovforslaget er netop, at den enkelte pensionskasse skal have frihed til at beslutte, hvordan pensionskassen vil sikre opfyldelse af de krav, der gælder i forhold til håndteringen af f.eks. de aktuarmæssige opgaver. Lovforslaget vil give firmapensionskassen bedre mulighed for at tilrettelægge arbejdet så effektivt som muligt. I øvrigt kan jeg oplyse, at jeg på baggrund af bemærkningerne under Folketingets førstebehandling af lovforslaget planlægger at fremsætte et ændringsforslag, der bl.a. indebærer, at de nuværende regler vedrørende ansvarshavende aktuar fastholdes.”
Forskellige irettesættelser til BEC. Finanstilsynet har været på it-inspektion hos selskabet, der er leverandør til 50 finansielle virksomheder, og der gives generelt grønt lys. ”Men Finanstilsynet har dog konstateret, at BEC på enkelte områder opererer med forhøjet risiko i relation til IT-anvendelsen. BEC skal i højere grad forbedre styringen og kontrollen med de outsourcede aktiviteter og sikre, at outsourcingsleverandørernes IT-sikkerhedsstyring er tilstrækkelig betryggende og modsvarer BEC’s krav.”
Ernst & Young-fusion fik endeligt blåstempel. Balladen om ”gamle” KPMG’s faneflugt fra sit internationale netværk i 2014, hvor partnerne gik over til Ernst & Young, ser endelig ud til at være afsluttet. Konkurrencerådet havde afgjort, at de daværende KPMG-partnere havde foregrebet godkendelsen af fusionen ved at opsige deres internationale aftale, men det har Sø- og Handelsretten ved en dom afgjort ikke var tilfældet. Sagen har været en tur om EU-domstolen, hvilket har medført usædvanligt store omkostninger, hvorfor Konkurrencerådet ifølge dommen skal betale 1,5 mio. kroner til revisionsselskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.