Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Sparsom effekt af lov om måltal for kønsmæssig sammensætning i bestyrelser.

Uddrag fra en evalueringsrapport : ”Der (har) siden 2008 været en positiv udvikling i andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelsen fra 9,6 pct. i 2008 til 15,2 pct. i 2017 i de undersøgte virksomheder i kortlægningen 2008-2017. I forhold til væksten i andelen af kvinder i bestyrelsen kan det desuden konstateres, at den årlige vækst har været lidt højere efter lovkravet trådte i kraft i forhold til inden. Den årlige vækst i kvindeandelen er mellem 2008 og 2012 i gennemsnit på 0,5 pct. point, mens den årlige vækst i kvindeandelen fra 2012 til 2017 er på 0,7 pct. point. Udviklingen fra 2016 til 2017 er faldet med 0,1 pct.point. Samlet set er der for perioden, efter loven trådte i kraft, en svag tendens til en øget årlig vækst i andelen af kvinder i bestyrelserne i de største danske virksomheder. Det må dog også konkluderes, at lovkravets effekt indtil videre er noget begrænset, idet den årlige øgede vækst ikke overstiger 1,1 pct. point.”

Ministeren afviser pantebrevs-risiko.

Ifølge Dagbladet Børsen er nogle af de aktører på pantebrevsmarkedet, der i 00’erne deltog i pantebrevskarruseller, tilbage i branchen. Der er dog ingen risiko for en gentagelse af situationen dengang, vurderer erhvervsministeren ifølge et talepapir fra et samråd: ”Der skal ikke igen opstå ulovlig pantebrevsspekulation og egentlige karusseller, som truer den finansielle stabilitet. Jeg vil også understrege, at det er Finanstilsynets bedømmelse, at en sådan risiko ikke er til stede. Finanstilsynet følger naturligvis området tæt. Der er desuden strammet væsentligt op på reguleringen af dette område efter krisen, for netop at undgå en gentagelse.”

Blot en ud af 100 fusioner bliver underkendt.

Fra 2000 til 2017 har konkurrencemyndigheden truffet afgørelser i 380 sager om fusioner, oplyser erhvervsministeren i et svar til Lisbeth Bech Poulsen (SF): ”I 26 ud af de 380 sager har Konkurrencerådet betinget sin godkendelse af, at fusionsparterne har afgivet tilsagn. I en enkelt sag har rådet forbudt fusionen. Der er også eksempler på, at ansøgninger om fusion er trukket tilbage i forventning om, at ansøgningen ikke ville blive imødekommet. I disse tilfælde er der ikke truffet en afgørelse, og de indgår ikke i opgørelsen. I perioden efter 2010 er tre fusioner blevet trukket, og styrelsen har i alle tre sager haft oplevelsen af, at dette skete som følge af, at styrelsen havde lagt op til et forbud. I perioden 2000-2017 er i alt 14 sager blevet trukket. Styrelsen kender ikke årsagen for de 11 der ligger før 2010.”

Regeringen vil have national hånd i hanke med crowdfunding.

Et forslag fra EU-kommissionen om at samordne reguleringen af udbydere af crowdfunding møder ikke ubetinget opbakning fra dansk side, fremgår det af et grund- og nærhedsnotat fra Erhvervsministeriet: ”Formålet med forslaget til en forordning om crowdfunding er at udbrede mulighederne for crowdfunding som alternativ finansieringskilde, hvilket kan skabe øget adgang til kapital for innovative virksomheder, iværksættere og små- og mellemstore virksomheder. Dette søges realiseret gennem en harmoniseret EU-tilladelse, der giver ret til at udbyde crowdfunding på tværs af EU’s grænser. Forslaget tillægger Den Europæiske Værdipapir og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) væsentlige kompetencer som både tilladelses- og tilsynsmyndighed for EU-tilladelsen, herunder at føre direkte tilsyn med udbydere af crowdfunding, der opererer under en europæ-isk tilladelse. Regeringen stiller sig kritisk over for denne nye kompetence.”

Lavere el-afgift på vej?

Regeringen er tilsyneladende ved at varme op til at sænke el-afgifterne, men uden endnu at stille et egentligt forslag om det. Det fremgår af præsentationen af en ny analyse fra Skatteministeriet: ”Når borgere i Danmark betaler deres elregning, går ca. 4 ud af 10 kroner til elafgiften. (…) Samtidig er Danmarks elforsyning blevet stadigt grønnere. I dag kommer mere end 50 pct. af Danmarks elforsyning fra vedvarende energi og CO2-udledningen fra elsektoren er faldet kraftigt. Elafgiften er imidlertid fortsat på så højt et niveau, at den nedsætter efterspørgslen på el i sådan en grad, at det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt. Der er således ikke de samme grønne hensyn bag afgiften som tidligere. Derfor er der både for klimaet og danske husholdninger fornuft i at sænke elafgiften, fastslår skatteminister Karsten Lauritzen.”

STK