Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Redegørelse fra Finanstilsynets formand, David Lando, til erhvervsministeren om udbytteskat: I en rede – gørelse oplyser David Lando blandt andet, at ”der var i marts 2008 en lang mailkorrespondance med NPA, som udsprang af bestyrelsens ønske om at forstå eventuelle risici i forbindelse med Swiss Equity Afdelingens investeringer, herunder især aktieudlån. Denne korrespondance viser en bestyrelse, som spørger grundigt ind og ikke lader sig spise af med en halv forklaring. Jeg har i denne redegørelse ikke forklaret detaljerne i dette forløb, men jeg kan oplyse, at det havde til formål at sikre, at Swiss Equity Afdelingens mulighed for at foretage aktieudlån skete på betryggende vilkår, og at Swiss Equity Afdelingen ikke kunne anvende gearede investeringer. Jeg spurgte endvidere ind til, om der også var et skatteformål med eventuelle udlån og blev betrygget i, at eventuelle aktieudlån ikke var ”skattedrevne”. Der var således ikke fra en dansk investors synspunkt udsigt til en bedre skatteposition efter dobbeltbeskatningsaftalen med Schweiz end den, som enhver dansk investor kunne opnå uden for foreningen. Det oplyste formål var altså ikke alene sædvanligt og lovligt, men fuldkommen etisk forsvarligt, da det er i dobbeltbeskatningsaftalens ånd, at en dansk investor skal beskattes i Danmark af schweizisk aktieindkomst.”

Involverer Danske Banks hvidvasksag andre danske banker? Spørgsmål til erhvervsministeren fra Folketingets Erhvervsudvalg har indtil videre givet dette svar : ”Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang danske myndigheder og regeringen har viden om, at sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial trækker trå-de til/involverer andre danske banker, herunder specifikt Nordea. Svar: Det har ikke været muligt at indhente bidrag til besvarelsen fra alle relevante myndigheder inden for fristen. Spørgsmålet vil blive besvaret hurtigst mulig.”

Kviklån-virksomheder underlægges Finanstilsynet og skal have tilladelse til at drive virksomhed: I lovudkasthedder det blandt andet, at ”lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en stramning af tilsynet med alle udbydere af forbrugslån, der ikke har en tilladelse som enten finansiel virksomhed eller ejen-

domskreditselskab. Det skærpede tilsyn skal understøtte, at udbydere af forbrugslån foretager en reel kreditværdighedsvurdering af de forbrugere, der ønsker at optage et forbrugslån, og at udbyderne driver deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Lovforslaget indebærer, at en række virksomheder, der udbyder forbrugslån til forbrugere, fremover skal have en tilladelse hos Finanstilsynet. Disse virksomheder foreslås benævnt forbrugslånvirksomheder. Lovforslaget omfatter både virksomheder, der yder forbrugslån til køb af varer og tjenester hos andre virksomheder, og virksomheder, der yder lån, som udbetales kontant til forbrugeren. Såfremt en virksomhed, der sælger varer og tjenesteydelser, tilbyder en forbruger kredit, vil virksomheden kun være omfattet af lovforslaget, hvis ydelse af kredit udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden.”

Nu kan erhvervsministeren pludselig tænke mere over spørgsmål om konkurrence i realkreditten, som har været oppe og vende hos ministeren flere gange:
Og som Økonomisk Ugebrev har sat fokus på i en artikelserie: I et foreløbigt svar fra ministeren hedder det, at ”Spørgsmål: Konkurrencestyrelsen anbefalede i sin rapport ”Konkurrencen på Realkreditmarkedet”, august 2017, at ”Det skal fremgå af lånebetingelserne, at låntageren har råderetten over de udstedte realkreditobligationer”, og at retten til at vælge en alternativ værdipapirhandler dermed blev sikret ved lov, for at sikre konkurrence. – Hvorfor følges den konkrete anbefaling 16 i rapporten ikke, når denne netop sikrer både øget konkurrence og gennemsigtighed? – Når regeringen vælger, at anbefaling 16 kun skal udmøntes i en oplysning om, hvorvidt kunden har mulighed for selv at råde over obligationerne, samt hvilke risici der kan være forbundet hermed, Er det ikke det samme som at lade det være op til kreditforeningerne selv, om de ønsker konkurrence? I stedet for at åbne op for en reel mulighed for at skabe konkurrence? Svar: Det er ikke muligt at besvare spørgsmålet indenfor fristen. Spørgsmålet vil blive besvaret hurtigst muligt.”